Mandater til grønne regnskabsstandarder og nyt maskindirektiv
Af Claus Djørup
Fire gange fik EU-ordfører Kim Valentin (V) lejlighed til at formane ministre og EU-kommissionen om, at nye byrder på erhvervslivet bør følges af tilsvarende lempelser, da han var med til at bære mandaterne gennem europaudvalget torsdag 18. november.
– Der var fire forslag, hvor man gjorde det dyrere for danske virksomheder. Derfor benyttede jeg lejligheden til at fortælle regeringen, at det godt kunne betale sig at sætte sig sammen med fagudvalgene og finde andre steder, hvor man nedbragte de administrative byrder, når man indfører nye regler, der øger de administrative byrder, siger Kim Valentin.
– Virksomhederne er bekymrede for, at der bliver lagt små lag på i administrative byrder. Det vil vi godt generelt problematisere, at det bliver dyrere og dyrere.
– Ingen af os synes, at bæredygtighedshåndtering er skidt. Vi synes alle sammen, at det er rigtig godt, men vi kan komme ud for, at det koster virksomhederne 1000 kroner per medarbejder eller mere. Det er sådanne små skridt, der gør det sværere at drive virksomhed, siger Kim Valentin.
Ministrene er enige, men fremhæver fordele ved lige konkurrencevilkår og øgede markeder.
– Jeg abonnerer på den holdning, at vi ikke skal bebyrde vore virksomheder med unødig administration. Byrder er ikke kun af det onde, men kan åbne markeder for grønne virksomheder, svarede erhvervsminister Simon Kollerup (S) i europaudvalget og henviste til Snabe-udvalget forslag om NEM-virksomhed.
– Alle bliver nødt til at investere og være med til at løfte ansvaret for sikkerhed. Erhvervsorganisationerne kan se store fordele i at styrke modstandsdygtighed og mere ensartede minimumsregler på tværs af EU, sagde Trine Bramsen om sine mandater til to cybersikkerhedsforslag.
Regnskabsstandarder for bæredygtighed
EU er i færd med vedtagelse af kriterier for bæredygtige virksomheder, der modsvarer taksonomien for grønne investeringer.
Simon Kollerups fik forhandlingsmandat til EU-kommissionens forslag om bæredygtige regnskaber forkortes CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Bæredygtighed omfatter her standarder for miljø og klima, menneskerettigheder, biomangfoldighed, cirkulær økonomi, sociale forhold og korruption.
Tre partier – Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige – voterede nej.
– Dette er til gavn for danske virksomheder der er ægte grønne, erklærede Simon Kollerup.
Der kommer mere skematiske oplysninger i årsrapporteringen om forhold, som virksomhederne i forvejen i høj grad har i digitaliserede formater, så der skal blot skrives tekster, altså ikke helt nye byrder i erhvervsministerens optik.
Den grønne omstilling kræver investeringer for 600 milliarder kroner alene i Danmark, anfører han.
”Forslaget indeholder krav om, at alle store virksomheder og børsnoterede virksomheder (med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder) skal rapportere om bæredygtighedsoplysninger efter kommende europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering. Bæredygtighedsrapporteringen, som skal placeres i ledelsesberetningen i årsrapporten, skal indeholde en revisorerklæring og offentliggøres i et digitalt, maskinlæsbart format,” hedder det i politikernotatet.
– Vi vil gerne have større fokus på social bæredygtighed og inddragelse af sociale parter i udformningen af standarder, pointerede EU-ordfører Anne V. Berthelsen (SF). Hun fokuserer på højrisikosektorer og problematiske arbejdsforhold i udvindingsindustrien.
Grundlovsproblem med administrative bøder
EU-kommissionen har endnu ikke lært, at administrative bøder med Simon Kollerups ord ”rejser forfatningsmæssige betænkeligheder” i Danmark. Det er et punkt, som regeringen lægger afgørende vægt på. Derfor skal de danske diplomater bruge kræfter på at få tilrettet teksten, for ellers må han stemme nej til forslaget, han ellers vil stemme ja til.
EU-kommissionen forventes at fremlægge det forsinkede forslag om bæredygtig selskabsledelse – regulering af selskabsledelse og lovpligtig ”due diligence” – i december.
Opdatering af maskindirektivet fra 2006
Simon Kollerup fik et lidt større flertal for sit mandat til forhandlingerne om et nyt maskindirektiv, da alene DF og NP voterede nej.
Det handler bl.a. om autoløftere, personløftere hvor en person løftes over tre meter og elløbehjul.
– Maskindirektivet vil først og fremmest gøre det lettere for virksomhederne at forholde sig til den lovgivning, som findes. Vurderingen er, at de samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet faktisk vil være positive, så vi sidder også i dag og forhåbentlig bliver enige oms noget, der giver lettelser, sagde Simon Kollerup.
Innovation med kobotter
– Vi lægger stor vægt på, at omfanget af listen over højrisikoprodukter med tredjepartskontrol reduceres væsentligt. Det skal være ægte højrisiko, hvis det skal på den liste, fastslog han i forbindelse med innovation og robotter.
Maskindirektivet forholder sig nemlig til kollaborative robotter (”kobots” eller ”cobots”) ved at stille krav om, at fysiske og psykiske skader forbundet med kontakten med bevægelige dele skal tages i betragtning og forebygges.
Simon Kollerup har øje for, at en innovationsdrevet fremtid med kobotter og robotter ikke spoleres.
Maskindirektivet er efterhånden en af de få harmoniserede produktreguleringer, endnu ikke tilpasset New Legislative Framework (NLF), herunder afgørelse nr. 768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter. Dette skaber udfordringer især for fabrikanter og andre aktører, hvis produkter er reguleret i flere forskellige EU-reguleringer. fremgår det af politikernotatet. (Dj/241121)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.