Varmepumpe i Stenderup ved Horsens installeret med projekttilskud – højere pris og mindre besvær end træpillefyr. Foto: Fagpressen.eu
Strid om nedgang: Utroværdig information eller blokerende krav – eller konkurrence fra billligere træpillefyr
Af Claus Djørup
Salget af varmepumper er for nedadgående. Ifølge Energistyrelsens statistik toppede installationerne med 30.382 i 2012 og faldt til 21.040 sidste år.
Tallene er dog højere, for Energistyrelsen baserer sig på Varmepumpefabrikantforeningen, hvis medlemmer ikke dækker hele markedet.
En medvirkende årsag til den begrænsede stigning er producenternes egen dokumentation, der ofte har vist sig at være fejlbehæftet, mener klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) i en række svar til Folketingets energiudvalg.
Energistyrelsens tabel: varmepumpesalg 2009-2013
Efter aftale med branchen er per 1. april 2014 indført krav om, at varmepumper op til 25 kW skal tredjepartscertificeres som betingelse for tilskud fra energiselskaberne, oplyser Rasmus Helveg Petersen.
Aftalen skal styrke forbrugernes tillid til skift til varmepumper, når EU’s ecodesignregler ikke kræver uafhængig dokumentation for varmepumpens energieffektivitet, forklarer energiministeren.
180.000 oliefyr på landet
Markedet er blevet udvidet i 2012-energiaftalens stop for nye olie- og naturgasfyr. Det økologiske Råd skønner, at det drejer sig om 180.000 oliefyrsbygninger uden for fjernvarmeområder, der på et tidspunkt skal udskifte det fossile fyr med en VE-baseret opvarmning.
Ifølge den private NGO-forening koster en jord-til-vand varmepumpe inkl. installation koster typisk 110.-130.000 kroner, en luft-til-vand varmepumpe koster ca. 100.-110.000 kr., mens luft-til-luft varmepumper, der typisk anvendes i sommerhuse, koster fra ca. 15.000 kr.
Det økologiske Råd angiver den simple tilbagebetalingstid til 6-7 år for skift fra oliefyr til jordvarmepumpe eller luft-til-vand varmepumpe, mens skift fra naturgasfyr til varmepumpe har dobbelt så lang tilbagebetalingstid.
EU-varmepumper udelukkes fra tilskud
DEBRA’s kommunikationsansvarlige Karolina Dolata, sekretariatschef Kim Beyer-Eskildsen og sektions-formand Carsten Cederqvist: Energistyrelsen frasorterer mange europæisk godkendte varmepumper. Foto: Fagpressen.eu
Dansk Energi Brancheforening (DEBRA) frygter, at husejerne vælger træpillefyr i stedet for varmepumper, fordi varmepumperne bliver unødigt dyrere på grund af Energistyrelsens nationale krav.
Energistyrelsen udelukker varmepumper, som ellers er godkendt i resten af EU, så forbrugerne får et langt mindre og dyrere udbud, mener DEBRA.
Alternativ liste
Varmepumpebranchen er så utilfreds med Energistyrelsens officielle liste over varmepumper på Sparenergi.dk, at DEBRA planlægger at skabe en alternativ hjemmeside med et enslydende navn, hvor kun domænetypen .dk erstattes af .eu.
DEBRA’s Sparenergi.eu skal indeholde en liste, hvor medlemmer kan få opført alle de pumper, der er godkendt efter de fælleseuropæiske standarder, oplyser sekretariatschef Kim Beyer-Eskildsen, DEBRA (ikke at forveksle med Dansk Energi).
– Vi mener ganske enkelt, at Energistyrelsens Sparenergi.dks varmepumpeliste er vildledende, fordi den mangler mange hundrede europæisk godkendte varmepumper, siger Kim Beyer-Eskildsen.
Ekstra danske målepunkter ved energisparetilskud
“Energistyrelsen har valgt en ordning, der giver branchen store udgifter og dermed ultimativt dyrere varmepumper for slutkunden. Det lige så gode alternativ ‘EHPA Quality Label’ var allerede til stede og er en omkostningsfri løsning for størstedelen af varmepumpeleverandørerne på det danske marked,” fortalte skriver DEBRA til energipolitikerne.
Brancheforeningen besøgte Folketingets energiudvalg den 27. november angående Energistyrelsens nationale krav og begrænsningen af tilskudsberettigede varmepumper.
Frasorteringen af ellers EU-godkendte varmepumper skyldes ifølge DEBRA to ekstra målepunkter til fastlæggelse af COP’en (coeffeicfient of performance, virkningsgrad), som stammer fra den gamle DS-ordning.
De to målepunkter, som ifølge Energistyrelsen har de fleste driftstimer, angiver henholdsvis en udetemperatur og en fremløbstemperatur. Ved en udetemperatur på 2 grader Celsius skal man teste for fremløbstemperaturer på henholdsvis 45°C og 55°C (A2-W45 og AW2-55).
Uegnede til gamle huse
Det betyder ifølge Kim Beyer-Eskildsen, at fremløbstemperaturen skal være 75-80 grader ved -12 grader udendørs, hvilket ville være meget dyrt og fordre en anden varmekilde.
A2-W35 skruer op til 45-50 grader ved -12 grader.
– A2-W55 svarer til at køre med speederen i bund. De fleste varmepumper vil ikke kunne opvarme huset ved minus 12 grader. A2-W35 er tilstrækkeligt i et moderne hus, mens der skal bruges en anden varmekilde såsom gas-, olie- eller pillefyr ved et gammelt hus, anfører Kim Beyer-Eskildsen.
Europæisk godkendelse for tynd til bygningsreglementet
Rasmus Helveg Petersen: EHPA oplyser ikke energieffektivitet. Foto: Fagpressen.eu
– European Heat Pump Association (EHPA) er en privat brancheorganisation for virksomheder på varmepumpeområdet. EHPA’s seriegodkendelser udstedes på baggrund af ét testet produkt i en serie på f.eks. fem varmepumper med forskellig ydelse, forklarer Rasmus Helveg Petersen.
– En godkendelse giver EHPA’s kvalitetsstempel, men den oplyser ikke om det enkelte produkts effektivitet, hvilket er grundlaget for både bygningsreglementets krav, optagelse på Energistyrelsens frivillige varmepumpeliste og EU’s energimærkning, understreger han.
– Energistyrelsen har på den baggrund afvist at optage hele serier af produkter ud fra en enkelt testrapport. Energistyrelsens varmepumpeliste er en frivillig ordning, der tilbyder boligejerne en oversigt over varmepumper med dokumenteret effektivitet, som lever op til kravene i bygningsreglementet, skriver klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen i et svar til energiordfører Mikkel Dencker (DF).
Byggenormer tilstrækkeligt for energisparetilskud
Energiselskaberne stiller ikke yderligere krav til dokumentation for, at varmepumpen kan indgå i et energiselskabs opgørelse af gennemførte energibesparelser, hvis afprøvningen af en tredjepart viser, varmepumpen lever op til bygningsreglementet, pointerer Rasmus Helveg Petersen.
Varmepumper, der ikke bliver testet af tredjepart, vil fortsat kunne markedsføres på det danske marked, tilføjer han med henvisning til, at EU’s regler ikke kræver uafhængig dokumentation for energieffektiviteten.
Branchen tages med på råd i februar om ecodesign
Rasmus Helveg Petersen rækker en hånd ud til DEBRA om varmepumpelisten.
“I forbindelse med, at EU’s ecodesign-forordning træder i kraft 26. september 2015, vil varmepumpelistens optagelseskriterier og udformning blive tilpasset for at understøtte forordningen bedst muligt. Energistyrelsen forventer at indgå en dialog med branchen om dette i februar 2015,” erklærer Rasmus Helveg Petersen.
“DEBRA’s konstruktive forslag vedrørende krav til installation af varmepumper vil blive inddraget i Energistyrelsens fortsatte arbejde med at fremme udfasningen af olie- og naturgasfyr,” slutter Rasmus Helveg Petersen.
Varmepumper støtter vindstrategi
Ministeren forholder sig ikke til substansen vedrørende de særskilte danske målekrav, beklager Kim Beyer-Eskildsen:
– Den manglende udbygning af varmepumper underminerer hans egne ambitioner om at opføre mange vindmøller, hvis strøm varmepumper kan omdanne til varme.
– Vi håber selvfølgelig at blive indkaldt til et møde i februar, hvor vi vil opfordre til at lade den danske tilskudsliste omfatte alle varmepumper, der er godkendt efter fælleseuropæiske standarder, slutter Kim Beyer-Eskildsen.
Der lyder helt andre toner fra energi- og netselskabernes forening Dansk Energi, som støtter Rasmus Helveg Petersen.
Dansk Energi støtter eksisterende krav
– Dansk Energi mener modsat Dansk Energibranche Forening ikke, at de nuværende krav til dokumentation af varmepumpernes effektivitet fører til salg af færre varmepumper, erklærer adm. dir. Lars Aagaard, Dansk Energi, i et brev til energiudvalget.
– De krav, der stilles til varmepumperne og varmepumpelisten, er elementer, der bidrager til at øge forbrugertilliden og dermed en forudsætning for et styrket salg af varmepumper fremadrettet, fortsætter han.
Varmepumper behøver tilskud for at udkonkurrere træpillefyr
Lars Aagaard benytter lejligheden til at foreslå billiggørelse af varmepumper via en tilskudspulje målrettet område 4, som er energigeografi for individuelt opvarmede bygninger langt fra fjernvarmerør.
Begrundelsen er systemmæssig, nemlig at varmepumper kan indgå i ‘smart energi’ og bruge vindstrøm i modsætning til de populære pillefyr.
– Udbredelsen af træpille- og biomassefyr i område 4 – uden for de kollektive forsyningsområder – er den største hindring for at øge salget af varmepumper og dermed en hindring for elektrificering af energisystemet, pointerer Lars Aagaard. (Dj/301214)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder er redaktionelt materiale og må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.