Fem partiet voterer imod miljøministerens mandat til ændringer af grundvands-, miljøkvalitets- og vandrammedirektiverne
Af Claus Djørup
Er det grøn omstilling at uddybe en sejlrende til vindmølletransporterende skibe, sørge for ultrarent vand til Power-to-X eller genslynge en å, selv om der opstår midlertidige problemer med sedimenter?
Miljøminister Magnus Heunicke (S) mener ja ikke mindst af hensyn til Vestas i Nakskov, som producerer Europas største havmøllevinger, der er svære at få sejlet ud fra havnen. Risikoen er, at Danmark mister sin førende position som vindmølleproducent, hvis møllerne bogstaveligt talt sander inde.
Flytning af vand og sediment muliggør samfundsnødvendige funktioner, eksempelvis vedligeholdelse af havne og sejlrender. Det er eksempelvis væsentligt for muligheden for at udbygge Nakskov Havn, så vi kan udskibe vindmøller fra Danmark til resten af verden,” erklærer miljøministeren, som besøgte virksomheden den 13. maj.
– Det skal kunne lade sig gøre at lave en sejlrende til vindmøllevingerne. Hvis man er politisk uenig, så skylder man svar på hvem skal så lave vores vindmøller, fastslog Magnus Heunicke.
Samtidig er han ifølge eget udsagn blandt de for få ministre, der har en holdning om ”hurtigst muligt, strammest muligt” til de vandpolitiske stramninger.
Fem partier imod
Han fik dog kun to oppositionspartier – Liberal Alliance og Radikale Venstre – med i et vandpolitisk tidligmandat i europaudvalget fredag 31. maj.
Forslaget vedrører opstramning af lister og bilag i grundvands-, miljøkvalitets- og vandrammedirektiverne, der sigter på bekæmpelse af kemisk forurening.
Der tilføjes 24 nye miljøfarlige stoffer og skærpe 16 eksisterende grænseværdier, der gælder grundvand, vandløb, søer og kystvande med samt hyppigere indberetning af data og hurtigere opdatering af listerne med problematiske stoffer.
Et mindretal bestående af SF, Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne samt en løsgænger voterede imod. Det elvte parti, Alternativet, vælger ikke at bruge ressourcer på europaudvalget.
Grøn undskyldning
– Den grønne omstilling bliver for ofte brugt som undskyldning for at underminere regler,. Nogle af tingene kan man gøre på en anden måde end bare at hælde restprodukterne i havet – man kan opbevare dem på land, rense dem endnu mere eller reducere aktiviteter. Man går glip af miljøteknologisk udvikling, når man forringer kravene til den grønne omstillings restprodukter, sagde EU-ordfører Marianne Bigum (SF).
EU-ordfører Niels Fl. Hansen (K) pointerede, at der ikke må foretages forringelser på nogen måde.
Der må være andre veje og eksisterende dispensationsmuligheder til at lave de ting, som man mener er grøn omstilling. Det er afgørende, at midlertidige forringelser ikke tillades, anførte EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).
– Det er ikke spørgsmål at være for eller imod lange vindmøller. Jeg er sikker på, at flere havne gerne vil producere og udskibe lange vindmøller … det kunne være Grenå Havn. Med hensyn til sejlrender kan man også håndtere det dynd på land, supplerede klima, miljø- og naturordfører Søren Egge Rasmussen (EL).
”Fleksibilitet” betyder sløset regulering, og ”midlertidig” kan tolkes som langvarig, sagde løsgænger Theresa Scavenius og ønskede en sanering af den slags ord. Hun krævede en strammere tilgang til kombinationseffekter.
EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) begrundede sit nej-votum med, at man ikke kender de fremtidige omkostninger for virksomheder.
Til det sidste kan Magnus Heunickes replik koges ned til, at omkostningen ved ikke at rydde op er større.
Klimatilpasning og PtX
Centralt i udvalgets diskussion stod et hollandsk ‘nonpaper’ om at skabe grundlag for aktiviteter og projekter, der fremmer den grønne omstilling og bæredygtige aktiviteter, som med Magnus Heunickes ord ”samlet set tilgodeser miljøet” såsom naturbaserede klimatilpasningsprojekter og Power-to-X anlægs vandforbrug.
Danmark, Østrig, Tyskland, Finland og Luxembourg støtter dette udspil.
Belgien udvider til alt
Det har det belgiske EU-formandskab fulgt op med to kompromisforslag.
Det første om midlertidig forringelse støttes ikke af den danske regering, da fokus ikke længere er at fremme bæredygtige projekter.
Magnus Heunicke afviste, at non-paperet svækker vandrammedirektivet. Det er Belgiens kompromisforslags generelle mulighed for undtagelse i etårsperioder, som Danmark i øvrigt ikke støtter.
Han understregede tillige, at non-paperet intet har at gøre med Cheminova.
Klapning
Det andet handler om flytning vand og sediment, hvor præmissen er, at der ikke sker en netto forringelse af vandmiljøet på dumppladsen, hvis det eksempelvis er opgravet bundmateriale fra sejlrenden i Nakskov.
Sedimenter kan kun flyttes til et andet område, der har samme forureningsgrad med samme stoftyper. Man må ikke flytte sediment til et område i god tilstand eller er sårbart eller overbelastet, understregede Magnus Heunicke over for Theresa Scavenius.
Forhandlet med parlamentarisk forbehold
Marianne Bigum ønskede, at der blev lagt ”afgørende vægt” på, at princippet om ikke-forringelse ikke lempes, dvs. i givet fald skulle Magnus Heunicke stemme nej.
Hun kritiserede, at regeringen har forhandlet i Bryssel uden at orientere Folketinget om det hollandske nonpaper.
De danske attacheer har forhandlet med parlamentarisk forbehold, fordi der netop ikke var taget mandat, replicerede miljøministeren.
Inddrag mere
Folketingsmedlemmer er vant til at håndtere fortrolig information, så et nonpaper, som mange partier har en stærk interesse i, godt kunne deles i et fortroligt rum uden at kompromittere forhandlingsprocessen, opfordrede EU-ordfører Christian Friis Bach (R).
Hans opbakning til mandatet skete med ønske om snævrest mulige undtagelse og stærkest mulige gennemførelse.
Hurtigere med delegerede retsakter
-Delegerede retsakter er nødvendigt, hvis man skal have mulighed for at stramme hurtigere op og reagere med retsvirkning på ny viden om stoffer, der kan true natur, fødekæder og folkesundhed. Der skal handles og ikke forhandles, når der opstår ekspertviden om, at stoffer skal på listerne, fremhævede Magnus Heunicke.
Alternativet er den langsommere revision af direktiverne, som de 27 medlemslande skal blive enige om.
Undtagelse for nye stoffer til 2051
Marianne Bigum forsøgte også at få dato på stop for fleksibiliteten. Opdateringen af listerne (mandatets punkt 1) skal være senest 2033 og ikke 2039 eller endnu senere i 2051, mener hun.
– Vi skal ikke have, at flere virksomheder som Cheminova, som ikke ligefrem kan betragtes som grøn, endnu engang får lov at udskyde det i 18 år til 2051, sagde Marianne Bigum.
Årstallene har baggrund i, at Belgien foretrækker et forslag om, at de nye prioriterede stoffer først skal opnå deres kvalitetskrav i 2039.
Formandskabet har også foreslået, at vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser skal gælde for de nye stoffer, herunder at fristen for at opnå god tilstand kan udskydes i to planperioder, dvs. 2051, hvilket Danmark er imod.
Belgierne kopierer her tilgangen, da man tilføjede nye stoffer til listen over miljøkvalitetskrav i 2013.
Magnus Heunicke meddeler i et skriftligt svar, at han arbejder for 2033, som er den kortest mulige tidslinje for gennemførelsen.
”Desværre har der ikke været opbakning til dette ønske blandt de resterende medlemsstater. Derfor er formandskabet kommet frem til et kompromis, som indebærer, at vandområderne skal være i god tilstand for de nye miljøkvalitetskrav i 2039,” skriver han.
Kombinationseffekter
SF og Enhedslisten foreslog at bytte om på rækkefølgen i mandatets punkt 4 om kombinationseffekter, så regulering af nært beslægtede pesticider blev det primære, da miljøkvalitetskrav for summen af alle pesticider i overfladevand ikke giver ividenskabelig mening-
Dette forslag er indeholdt i Danmarks Naturfredningsforenings høringsvar.
MANDATET
Regeringen støtter EU-kommissionens forslag, idet der lægges stor vægt på:
1) hurtigst mulig opdatering af listerne over forurenende stoffer, der påvirker overflade- og grundvand,
2) fastsættelse kvalitetskrav for de nye stoffer på listerne, og at der sker en opdatering af de eksisterende kvalitetskrav baseret på nyeste videnskabelige udvikling,
3) måling for flere PFAS herunder sum af 24 PFAS samt at der er sammenhæng mellem hvilke PFAS der omfattes af de enkelte direktiver og anden lovgivning,
4) der ikke sker en fastlæggelse af en samlet sum for alle pesticider i overfladevand, sekundært at en samlet sum kun skal gælde for grupper, der er nært beslægtede pesticider,
5) nationale kvalitetskrav for ikke-relevante pesticidnedbrydningsprodukter kan opretholdes, og at det er muligt at fastholde mere restriktive nationale krav i forhold til ikke-relevante pesticidnedbrydningsprodukter i grundvand,
6) begrænsning af administrative byrder ved overvågning og rapportering, herunder rapportering af tilstandsovervågning af vandområder, så der sikres meningsfulde dataperioder.
Videre lægges vægt på, at:
7) overvågning af kemiske blandinger forbedres, så der i højere grad i højere grad tages højde for kombinationseffekter af flere stoffer (cocktaileffekter, red.) samtidigt og for sæsonbetingede variationer i koncentrationen af de forurenende stoffer,
8) processen for opdatering af listerne over prioriterede stoffer og muligheden for hurtig reaktion over for forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, gøres mere effektiv og mindre tidskrævende.
Tilføjelsen
Dertil føjede han i selve mødet et niende punkt på foranledning af Alexander Ryle (LA), at der:
9) lægges vægt på fleksibilitet, der tilgodeser nye bæredygtige aktiviteter.
I den mundtlige forhandling fremstod formuleringen uskarp, så Alexander Ryle præciserede, at han hørte tillægspunktet som ”regeringen lægger vægt på, at det ikke er en generel fleksibilitet i forhold til virksomheders udledninger, men alene med begrænset fokus på at fremme den grønne omstilling”.
Vægtningen ligger i den lave ende. Magnus Heunicke afviste at lægge afgørende vægt på dette punkt vedrørende ”en lille undtagelse i meget omfattende, tekniske opstramninger,” fordi det ville være ensbetydende med at melde sig ud af forhandlingerne. (Dj/050624)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.