Amerikansk finansiering af undersøgelse om PFAS-effekter på Færøerne risikerer at blive inddraget. Forskningsråd bør redde amerikanske projekter, opfordrer Philippe Grandjean

Af Claus Djørup
USA’ førende organ for sundhedsforskning, National Institutes of Health (NIH.org), har stoppet bevillinger til alle udenlandske projekter. Blandt de berørte er en fremtrædende miljømediciner med mange års virke ved amerikanske universiteter, professor Philippe Grandjean. Han får afbrudt to bevillinger i kølvandet på valget af Donald Trump til USA’s præsident.

Det fjerner finansieringen af undersøgelser af færingers udsættelse for PFAS, hvoraf en stor del er flydt med Golfstrømmen fra to store fabrikker ved Mississippiflodens bredder. Mere derom senere.

Philippe Grandjean er bogaktuel med ”Du er giftig, og nogen vil skjule det”. Den bygger i stor grad på hans mangeårige erfaringer med kemikalieindustrien som ansat ved henholdsvis Harvard og Rhode Island University samt indsigt i retssager som sagkyndig angående flourids giftighed

Han har flyttet sin forskning fra USA til Statens Institut for Folkesundhed (SIF), der ligger i København og er et institut under Syddansk Universitet (SDU).

Adskillige forskere i Danmark og Europa står i samme situation med projekter, der amputeres både finansielt og institutionelt. Pengekassen smækkes i og projekterne strander. Man gør det også besværligere for europæiske forskere at komme til USA og lave projekter med løn.

Den amerikanske forskningsstruktur vil utvivlsomt lide under det, og de er kun lige startet, frygter Philippe Grandjean.

Forskningsråd bør træde til
Han opfordrer Danmarks Frie Forskningsråd (DFF) til at undersøge, hvor mange danske forskningsprojekter rammes af udviklingen i USA, og dernæst finde ud af hvad man kan gøre for at hjælpe de projekter.

– Skal vi hyre amerikanske kolleger til at komme til Danmark, eller skal vi finde midler til at supplere de danske og amerikanske projektmidler, som nu er i fare. Det ville jeg ønske, at DFF gjorde, fordi de kender forskningsverdenen, siger Phillippe Grandjean.

Der er finansiering i EU, men det er en anden pengekasse, hvor krav om grænseoverskridende samarbejde er nøglen snarere end forskningsprojektet i sig selv.

– Min erfaring med EU er, at samarbejdet er vigtigst. Jeg har nydt godt af, at Ukraine deltog. Der er nogle politiske overtoner. Det har derimod været begrundet videnskabeligt, at vi har lavet samarbejder med amerikanerne.

– Jeg har haft den ære at have større indflydelse på den amerikanske miljøstyrelse end den danske, siger han lettere ironisk.

– Min forskning var grundlaget for den amerikanske miljøstyrelses sænkning af grænseværdierne for PFAS i drikkevand. De er nu fjernet, så jeg er nervøs for, hvad der nu sker, siger Philippe Grandjean.

Pligt til at fortælle om eksponering
Den danske miljømediciners ærinde med bogen er viden om fakta, så borgere, embedsmænd og politikere kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Fakta holdes ofte tilbage til skade for de mennesker og særligt gravide, der uafvidende udsættes for giftige kemikalier, hvad enten virksomheder holder på deres viden eller embedsmænd ikke er opdateret.

-Der er et behov i dette land for at vise mere respekt for mennesker, der har været udsat for giftstoffer uden nogensinde at have fået oplysning om det eller spurgt til råds, om det var ok. Det er amerikanerne begyndt på, men nu er der fire år, hvor der ikke sker noget. For nogle år siden lavede man i USA en redegørelse for PFAS og konkluderede, at folk har krav på opfølgning, når de har været udsat for giftig eksponering uden at spørge om lov. Opfølgningen kunne være en blodprøve eller rådgivning til gravide, oplyser han.

Herhjemme er stillinger for eksperter lige så stille fjernet, mens man har opprioriteret jurister og administratorer, dvs. man er blevet dårligere til at opfange forskningsnyheder, som kunne oversættes til bedre lovgivning og formidling, påpeger Philippe Grandjean, som selv har siddet i det medicinske forskningsråd.

Halvering af bruttobudget
Trump-regeringens halsgreb på universiteterne i USA er en kraftig beskæring af overhead, altså faste udgifter såsom administration, husleje og studieaktiviteter. Der er tale om en halvering af et projekts samlede budget i hvert fald for Harvard og University of Rhode Island, som begge har en overheadandel på 60 %.

– Det er ret alvorligt med det overhead. Mit center fik 8 mio. dollar, så 60 % er ganske meget. Nu må overhead ikke være mere end 10 pct., dvs. institutterne har dårligere muligheder for at hjælpe forskerne med deres igangværende projekter.

Som en konsekvens af NIH’s moratorium må University of Rhode Island ikke sende penge til Danmark eller ud af USA i det hele taget. Videnskab.dk kommer frem til, at mindst 21 danske forskningsprojekter har mistet støtte fra USA for omkring 30 millioner kroner.

Philippe Grandjean prøver at redde bevillingen ved at påpege, at det er et amerikansk projekt, hvor forskere i USA har valgt at bestille analyser af blodprøver for PFAS-stoffer på et laboratorium i Odense, altså i amerikansk nomenklatur ”subproject” frem for ”subaward”.

Han har haft årtier lang tilknytning til Boston University og Harvard. Det sidste forhold gik skævt i 2022 da Harvard ville blande sig i, hvordan hans og en kollegas femårige forskningsbevilling på 8 mio. dollar til et PFAS-forskningscenter blev brugt. Det berømte universitet fik støtte fra verdens største PFAS-producent 3M.

Centeret blev flyttet til et andet universitet på Rhode Island, og der er to år tilbage.

– Nu kæmper vi for at få lov at beholde de to års bevilling.

Færøerne
Det store færøske projekt startede i 1986 som forskning i kviksølv, og det gik over i DDT og PCB, som er de klorholdige miljøgifte. I 2008 blev fokus vendt mod PFAS efter nogle dyreforsøg. Den videnskabelige dokumentation i 2012 brugte Environment Protection Agency (EPA), den amerikanske miljøstyrelse, som grundlag for at sænke grænseværdierne.

Blodprøver fra gravide og navlestreng og senere undersøgelse af over 3000 børn, enkelte op til 23 årsalderen, bekræftede skadelige virkninger på sædkvaliteten.

Et andet, mindre amerikansk finansieret projekt handler om 250.000 dollar om året – halvanden million kr. til undersøgelse af 600 færøske børn. Det udløber til januar, og han er desværre nervøs for, at bevillingen ikke fornyes.

– Det lille projekt med kliniske undersøgelser og analyse af blodprøver fra Færøerne har givet stort forskningsmæssigt udbytte, men Sundhedsstyrelsen siger stadig væk, at det kan være et tilfælde.

De færøske undersøgelser har resulteret i mere end 100 videnskabelige artikler siden 1986. Blandt de vigtiste er ”Cognitive deficit in 7-year-old children with prenatal exposure to methylmercury” Cognitive deficit in 7-year-old children with prenatal exposure to methylmercury – PubMed om kviksølv som skader hjernens udvikling, og ”Serum vaccine antibody concentrations in children exposed to perfluorinated compounds” Serum vaccine antibody concentrations in children exposed to perfluorinated compounds – PubMed om femårige, der reagerer dårligt over for de rutinemæssige vacciner, når de havde et højere indhold af PFAS i blodet.

Havstrømmen er giftig
3M´s fabrik på bredden af Mississippi River og ved østkysten DuPont/Chemour i North Carolina producerer PFAS. Det førte bl.a. til en retssag, der endte med et retsforlig i 2023 om over 10 mia. dollar i godtgørelse til vandselskaber for forureningen med evighedskemikalier, som virksomhederne skjulte trods viden herom siden 1990’erne og tidligere. Samtidig indgik DuPont og datterselskaberne Chemours og Corteva et retsforlig til knap 1,2 mia. dollar om samme forhold.

– PFAS-forureningen fra 3M løber ud i Mississippi River og videre ud i Den Mexikanske Golf og transporteres med Golfstrømmen over til os, og på vejen kommer bidrag fra bl.a. to store fabrikker i Belgien og Holland.

– Den forurening er international. PFAS i danske økologiske æg kommer delvis fra 3M’s fabrik i Minnisota. Færøerne får dermed en masse forurening fra industrilandene mod vest og syd. PFAS-producentforeningen har omkring 70 ansatte i Bruxelles. EU gør ikke noget, eller det sker i hvert fald uhyre langsomt, siger Philippe Grandjean.

EU-ombudsmand ignoreres
Den sidste påstand må siges at blive bekræftet af EU’s ombudsmand, Teresa Anjinho. Den 1. juli kritiserede hun EU-kommissionens ignoreren af henstillinger i en undersøgelse af processerne for virksomheders ansøgninger om godkendelse af særligt farlige kemikalier.

-EU-kommissionen adresserede ikke ombudsmandens henstilling om at gennemgå sine langvarige interne procedurer og accepterede heller ikke henstillingen om, at ansøgninger straks afvises, når de indeholder utilstrækkelige oplysninger, således at disse virksomheder ikke længere kan anvende de farlige stoffer i EU, konkluderede den europæiske ombudsmand.

Kriseramt industri …
En uge senere den 8. juli offentliggjorde EU-kommissionen en forenklingspakke – et såkaldt omnibusforslag – for kemikalieindustrien.

Kemikaliepakken skal ”puste nyt liv i en kriseramt sektor” gennem 1) beskyttelse af vigtig produktion (f.eks. dampkrakning, der er en nøgleproces i den petrokemiske industri), 2) reduktion af energiomkostninger og fremme af dekarbonisering, 3) stimulering af efterspørgslen gennem EU-baserede markeder og indkøb samt 4) forenkling af de administrative byrder.

Kemikaliepakkens indsats mod farlige kemikalier koncentrerer sig om minimering af PFAS på dokumenteret grundlag og udvikling af alternativer.

EU-kommissionen overvejer forbud mod PFAS i kosmetik, mademballage og tøj, når kemikalieagenturet ECHA afleverer en rapport om PFAS, som er tilskyndet af Denmark, Tyskland, Holland, Sverige og EØS-landet Norge i januar 2023.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har netop indført et forbud mod PFAS i beklædning, fodtøj og imprægneringsmidler, og fra 1. juli 2026 vil det ikke være lovligt at importere og sælge de pågældende produkter.

Ny viden trænger for langsomt igennem
Tilbage til Philippe Grandjean, som lettere sarkastisk bemærker, at han skriver kloge artikler i tidsskrifter, og der sker ikke en disse.

-Forskning skal kommunikeres og forstås. Folk skal have mulighed for at tage stilling og se, om det betyder, at man skal gøre noget andet f.eks. med grund- og drikkevand. Det gør vi ikke godt nok. Sundhedsstyrelsen har nedlagt afdelingen for forebyggelse. Hjælp!

Philippe Grandjean er åbenlys frustreret over, hvor svært det er at omsætte fakta til adækvat handling. Samtidig står han fast på videnskabsmænds gamle dyd om ikke at agere politisk.

– Jeg lægger vægt på, at det er et forskningsbidrag. Det er ikke politisk, men der er politiske aspekter, men det må andre fortolke.

Hans budskab til det politiske system handler i bund og grund om uafhængighed, flere midler til grundforskning samt videnskabskommunikation:

1) Prioritér forskning med den højst mulige kvalitet og bærbarhed uden at den skal lede efter midler, der kommer fra eksterne interessenter.

2) Støt universiteterne i at videregive nye forskningsresultater, så de er tilgængelige for alle.

3) Myndighederne skal levere bedre rådgivning til ministre og politikere, så de kan oversætte forskning til resultater.

Philippe Grandjean er ved at skrive en engelsk udgave af bogen, der i øvrigt er let at læse og forstå – hans egne kriterier for udbredelse af nyttig viden. (Dj/150725)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.