Tredelt artikel om EU’s forsvars- og udenrigsministres møder i Forum:
1) EU forbereder udstationeringer i Ukraine efter våbenhvile
2) Hårdere sanktioner mod Rusland
3) Dansk oplæg til straftold på varer fra israelske bosættelser

Af Claus Djørup
Der er bred støtte blandt EU-landene til at udvide mandatet angående træning af soldater endsige deployering i selve Ukraine, hvis og når der indgås en våbenhvile.

– Indtil vi har en klarhed over, hvad situationen er i forhold til en potentiel fred eller våbenhvile, er det for tidligt at tage stilling til det spørgsmål, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på pressemødet efter det uformelle møde for forsvarsministre i København fredag 29. august.

Her åbnede EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, en kattelem.

Foreløbig har over 80.000 ukrainske soldater har været på træningsophold i EU-lande, og vi skal gøre mere, sagde Kaja Kallas. Hun luftede, at europæiske officerer kunne knyttes til den ukrainske hærs skoler, og civile missioner kan styrke Ukraines modstandskraft over for hybridangreb.

En våbenhvile har lange udsigter. ”Rusland besvarer fredsinitiativer med missilangreb,” erklærede Kaja Kallas i kølvandet på onsdagens russiske angreb på Kijev, hvor EU-kommissionens repræsentation og British Council blev ødelagt, da en nabobygning blev ramt af to missiler

Samtidig rejste EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen fredag til en østgrænsetur i Finland. Første stop var det finske kystvagtskib ”Turva” for at studere skygning af den russiske skyggeflåde.

Ukrainsk våbenproduktion i EU
Ukrainske våbenfirmaer skal kunne åbne produktionssteder i EU, og EU skal investere i våbenindustri i Ukraine (den danske model), så man kan lære af ukrainernes kamperfaringer.

Videre fremhæver Kaja Kalla jobskabelse og investeringer ved ukrainsk forsvarsproduktion i EU, som mange lande er interesseret i.

På EU-topmødet på Christiansborg den 1. oktober udpeges de lande, der skal stå i spidsen for lukning af de ni mest kritiske huller i de europæiske kapaciteter herunder luftforsvar, ammunition og droner.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen meddeler, at Danmark som formandskabsland er klar til at påtage sig en koordinerede og ledende rolle i dette arbejde.

Model 2.0 – ‘sikker havn’
Ukrainske virksomheder er i stand til at producere hurtigt – måneder og ikke uger, bemærkede forsvarsministeren i et fremstød for den danske model med investeringer i Ukraine.

Den danske model 2.0 – af en engelsk journalist kaldet ‘safe haven’ – søsættes om få uger, når de første ukrainske våbenproducenter inviteres til at starte produktion i Danmark.

-Jeg forventer, at flere ukrainske virksomheder følger senere på året. Det vil være en vej til at yde Ukraine endnu mere støtte, erklærede den danske forsvarsminister. Hvilken form for produktion vil han endnu ikke afsløre, men den skal være i gang omkring nytår.

Den danske regering har øremærket 500 mio. kr. i 2025 til at støtte etablering af ukrainske virksomheder her i landet. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen forhandler med den ukrainske regering om aftale, der muliggør ukrainske virksomheders udførsel af kapital, teknologi og personel. 

Orbán blokerer
EU og medlemslandene har hidtil ydet mere end 63 mia. euro (470 mia. kr.) i støtte til Ukraine, otg nye tilsagn er afgivet de seneste dage.

Her er problemet Ungarns Viktor Orbáns blokering af EU’s Ukrainefacilitet (EPF, European Peace Facility) på 6,6 mia. euro (godt 49 mia. kr.) til køb af amerikanske våben til Ukraine. EU foreslår Ungarn en opt out-model ligesom i NATO, og ellers satser Kaja Kallas på, at USA’s præsident Donald Trump vil gøre sin indflydelse gældende i Budapest.

Oprustningsmandater med kemiundtagelser
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen møder op i europaudvalget fredag 5. september for at få godkendt tre forhandlingsmandater i forbindelse med forenklingspakken på det forsvarsindustrielle område (Omnibus 5).

1) Forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabs – og forsvarsparatprojekter herunder etablering af et centralt kontaktpunkt

2) Forordning om ændring af forordninger vedrørende forsvarsberedskab og om fremme af forsvarsinvesteringer og forsvarsindustriens vilkår, hvilket omfatter undtagelser fra kemikalieforordningerne REACH, CLP, biociddirektivet og POPs.

3) Direktiv angående forenklingen af overførsler af forsvarsrelaterede produkter inden for EU og forenklingen af forsvars- og sikkerhedsindkøb, som skulle give ordregivere og virksomheder administrative lettelser.

Det understøtter et reelt indre marked for forsvarsprodukter, anfører Forsvarsministeriet i politikernotatet til europaudvalget.

”Samtidig vil ændrede og forsimplede udbudsprocesser kunne understøtte ambitionen om øget finansiering i europæisk forsvarsindustri, dvs. hurtig opbygning af europæisk forsvarskapacitet,” hedder det.

De tre forslag er henholdsvis KOM(2025)0821, -0822 og -0823.

Tempo på forsvarsanlæg
Folketinget andenbehandler torsdag 4. september et lovforslag (L222) fra samme øvelsesplads om forsvarets bygge- og anlægsprojekter. Lovforslaget er sat til vedtagelse 9. september. (Dj/310825)

Kaja Kallas og Lars Løkke Rasmussen: HÅRDERE SANKTIONER MOD RUSLAND

Af Claus Djørup
EU forbereder en sanktionspakke nr. 19 mod Rusland, som kan indeholde flere importforbud og toldforhøjelser, såkaldt sekundære sanktioner rettet mod Ruslands støtter samt forstærket indsats mod skyggeflåden.

EU’s udenrigschef Kaja Kallas indsamler medlemslandenes forslag i næste uge. Det kunne lægge op til det uformelle EU-topmøde den 1. oktober i København og det formelle EU-topmøde den 23.-24. oktober.

Videre lægger hun op til, at de indefrosne russiske aktiver kommer Ukraine direkte til gavn til dækning af underskuddet på statsfinanserne. Hidtil er det alene renteindtægter, som er brugt til Ukraine.

Russiske statsaktiver for mindst 210 mia. euro (1.565 mia. kr.) ligger indefrosset – immobiliseret – hos værdipapirregistret Euroclear Belgium, mens ødelæggelserne beregnes til over 500 mia. euro – mere end det danske bruttonationalprodukt.

Belgisk frygter risiko for russisk erstatningskrav
Den belgiske regering frygter for de juridiske konsekvenser ved en egentlig beslaglæggelse, der kan finansiere Ukraines store behov for finansiel hjælp i stedet for EU.

Det er forbundet med risici som bl.a. Belgien fremfører, men de kan imødegås, mener Kaja Kallas. Belgien vil blive dækket af EU-solidaritet og byrdefordeling.

– Alle er enige om, at det er utænkeligt, at Rusland nogen sinde vil få disse penge igen i betragtning af ødelæggelserne i Ukraine, medmindre Rusland kompenserer fuldt ud for ødelæggelserne, fastslog Kaja Kallas på pressemødet efter det uformelle udenrigsministermøde (Gymnich) i Forum 30. august..

Hvad hvis Ukraine afstår fra kompensation som led i en fredsaftale? spurgte en tysk journalist.

Det har de 27 stats- og regeringschefer besluttet på et topmøde, og det er basis for vores diskussioner, svarede Kaja Kallas.

Putin forsøger at købe tid
– EU’s vigtigste opgave lige nu er at opretholde støtten til Ukraine og øge presset på Rusland. Det er indlysende for alle, at Putin forsøger at købe tid og aflede opmærksomheden omkring de massive og brutale angreb på Ukraine, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

I mødet fremlagde den danske udenrigsminister et papir med forslag til nye sanktioner i forhold til skyggeflåden, energi, den finansielle sektor og ikke mindst omgåelse. Han tilføjede en forhåbning om samarbejde med USA om sanktioner.

-Det bliver ikke Danmark, der bremser hårde sanktioner, siger Lars Løkke Rasmussen.

I aller første omgang skal sanktioner vedrørende immobiliserede aktiver forlænges inden udløbet den 15. september.

Vetoret giver handlingslammelse
EU’s udenrigspolitik bygger på konsensus. Hvert land har veto, og det bliver åbenbart stedse mere påtrængende for EU-venlige politikere at modificere eller fjerne den vetoret uden at ændre EU-traktaten.

Imidlertid optog russiske aktiver og Mellemøsten så lang tid på det uformelle ministermøde, at der ikke blev tid til en diskussion om beslutningsprocesser (flertalsafgørelser i udenrigspolitikken). Den diskussion vil foregå i de kommende måneder i mindre grupper medlemslande, oplyste Kaja Kallas.

Europas befolkninger mister tillid til Europa, hvis vi ikke kan levere på beslutningerne, sagde Kaja Kallas – med forlov – på typisk eurospeak. EU’s troværdighed og globale gennemslagskraft er på højkant.

Man er mere tilbøjelig til at indgå kompromis for at blive hørt, hvis man ikke har vetoret, ræsonnerede hun.

Lars Løkke Rasmussen er enig. Der er behov for at diskutere, hvordan man kan blive mere effektiv. Måske skulle kravet om enstemmighed kun gælde den grundlæggende beslutning og ikke de opfølgende skridt med udvidelse eller forlængelse af et initiativ.

Udenrigsministeren nævnte ikke Ukraines optagelsesforhandlinger, men hans eksempel passer fint ind her, hvor Ungarn blokerer hvert skridt, selv om Ukraine er et kandidatland med orden i hjemmearbejdet. Det forsøger EU-kommissionen at omgå ved at tage hul på forhandlingskapitler, selv om de forrige ikke er forelagt til godkendelse i ministerrådet. (Dj/310825)

DANSK OPLÆG TIL STRAFTOLD PÅ VARER FRA ISRAELSKE BOSÆTTELSER

Tyskland står bagest i krav om Israel-sanktioner

Af Claus Djørup
Uden for Forum på Frederiksberg viftede palæstinensere med det firfarvede flag og råbte slagord på dansk og arabisk, og indenfor stillede den historisk tyngede tyske udenrigsminister, slesvigholsteneren Johann Wadephul (CDU) sig bagest i køen med sanktioner over for den israelske regering.

Ikke alle EU-stater er ombord, konstaterede EU-udenrigschef Kaja Kallas efter det uformelle udenrigsministermøde lørdag 30. august.

Danmark er ved at bevæge sig op foran i køen med sanktioner mod den israelske regering. Stemningsskiftet, mistet tålmodighed og stigende frustration med Israel og den katastrofale situation i Gaza breder sig, kan man forstå på udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Det nuværende EU-formandsland foreslår at dels suspendere frihandelsafsnittet i associeringsaftalen med Israel, dels sortliste navngivne israelske ministre, der med deres sprogbrug afslører, at de ønsker et Israel ”from the river to the sea”, som Lars Løkke Rasmussen bemærker.

Israels handlinger langt overskrider selvforsvar, og vi har gentagne gange opfordret Israel til at stoppe krigen og skifte kurs. Vi ønsker alle afslutning på krigen, og at gidslerne løslades, siger den danske udenrigsminister.

Frustreret
Han opfordrer Israel til at genåbne den humanitære korridor fra Gaza til Østjerusalem for patienter. Danmark tilbyder penge, medicinsk udstyr og personale.

EU ønsker ikke at styrke Hamas, tværtom, understregede Lars Løkke Rasmussen. Det er en falsk fortælling, at det styrker Hamas, når man lægger pres på Israel for at opfylde sine forpligtelser.

-Den eneste langvarige løsning er, at der ikke er et Israel ”from the river to the sea”, og der heller ikke er et Palæstina from ”from the river to the sea”, men et Israel og et Palæstina, som lever i fred med hinanden, siger Lars Løkke Rasmussen.

– Det er dybt frustrerende at opleve en israelsk regering, der underminerer det perspektiv. Jeg føler mig fuldstændig på linje med den frustration, der er i store dele af den danske befolkning, fortsætter han.

Trumpstor told på varer fra besatte områder
Hvis den bedste løsning hindres af et veto, så kunne man lede efter næstbedste løsninger, ræsonnerer Lars Løkke Rasmussen. Det kunne eksempelvis være straftold på import fra Israels okkuperede områder.

Europæisk pres har ifølge EU-udenrigschefen trods alt ført til, at flere lastbiler lades ind i Gaza, flere grænseovergange er åbnet, vital infrastruktur repareres, og der er brændstofforsyning.

Det er langtfra tilstrækkeligt, men det er med til at holde tostatsløsningen i live, pointerede Kaja Kallas.

Tyskland fortsætter forskningssamarbejde
Tyskland er ikke total imod at sanktionere Israel for ”den katastrofale situation” i Gaza Han er især imod at afbryde det civile forskningssamarbejde i regi af Horizon-programmet.

Den foreslåede suspension af samarbejdet inden for rammerne af forskningsfinansieringsprogrammet Horizon Europe er en foranstaltning, der sandsynligvis ikke vil have nogen indflydelse på den politiske beslutningstagning eller på Israels militære handlinger i Gazastriben, sagde udenrigsminister Johann Wadephul ved ankomsten til Forum.

Tyskland begrænser i stedet begrænser våbenleverancer til Israel, skriver ÖRF.

-Jeg mener, at dette er en meget målrettet foranstaltning, der er meget vigtig og meget nødvendig. Det påvirker det militære engagement. Videnskabeligt samarbejde giver derimod mening” siger han til ÖRF.

Uret tikker for europæisk frist til Iran
Iran blev drøftet kort, oplyste Kaja Kallas.

E3 – Storbritannien, Frankrig og Tyskland – er påbegyndt at genindføre FN-sanktioner mod Iran. Det første skridt kom den 28. august, da de tre europæiske lande gav Iran 30 dage til at åbne for adgang til landets nukleare faciliteter eller blive ramt af globale, økonomiske sanktioner. Udløbsdagen er altså lørdag 27. september.

– Teheran har stadig mulighed for at samarbejde med det internationale atomenergiagentur
(IAEA) og genoptage forhandlinger med USA om atomprogrammet. Bolden ligger i Teheran, og jeg står klar til at støtte ethvert diplomatisk initiativ for at finde en løsning, erklærede EU’s udenrigskommissær. (Dj/310825)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.