Mette Frederiksen kritiserer arbejdsmiljøforslag for radiografer og svejsere
Af Claus Djørup
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har hele europaudvalget bag sig til at sige ja til direktivforslaget vedrørende elektromagnetiske felter samt til kritikken af EU-kommissionens uforståelige lovtekst.
Efter et års arbejde som minister med EMF-direktivforslaget er det stadig ”nærmest umuligt at forstå”, erkendte Mette Frederiksen hun i europaudvalget fredag 14. september.
– Der er et retssikkerhedsmæssigt problem i, at meget af det, der relaterer sig til EU-direktivet, er så svært forståeligt. Der er masser af teknik i lovgivning, men det bliver nødt til at være sådan, at vi træffer de politiske beslutninger på et oplyst grundlag, men også gennemskueligt. Det kan man ikke sige, at dette direktiv er, sagde Mette Frederiksen.
Umiddelbart får krikken ingen konsekvenser ud over en opfordring til EU-kommissionen om at arbejde med formidlingen af direktivet.
Bedre beskyttelse
Trods uforståeligheden kan hun fastslå, at direktivforslaget uanset kompromisforslagets undtagelser vil give en højere beskyttelse mod elektromagnetiske felter – en højnelse af lønmodtagerrettigheder – i forhold til det eksisterende direktiv med forældede grænseværdier.
Høje niveauer af elektromagnetiske felter findes især ved MR-scannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren, produktion og distribution af elektricitet, arbejde nær radiosendere og radaranlæg, arbejde ved svejseanlæg og induktionsovne til smeltning af metal, arbejde ved elektrokemiske processer samt limhærdning af limtræ og faconpresset finér til møbler, fremgår det af politikernotatet.
Lovgivning skal forstås af udøverne
– Det skal kunne bruges i praksis, fordrede EU-ordfører Lene Espersen (K).
– Ministeren har gjort et godt job i at forklare det i dag, konkluderede EU-ordfører Lene Espersen (K) i en kommentar om komplicerede direktiver, hvor man har valget mellem at lave teknisk detaljerede forslag eller rammelovgivning, der efterfølgende skal udmøntes i en komitéprocedure, hvor kun et kvalificeret flertal kan stoppe et forslag fra kommissionen.
EU-kommissionens beføjelser
EU-kommissionens beføjelser til at fastsætte detaljerede regler (delegerede retsakter) indskrænkes til dels at gælde i fem år, dels tekniske ændringer. Der er ingen bemyndigelse til kommissionen til at ændre på grænseværdier, fastslog Mette Frederiksen.
Bemyndigelsen omfatter eksempelvis aktionsværdier, der ifølge Beskæftigelsesministeriets politikernotat sigter mod at sikre mod sundhedsskader i samme omfang som overholdelse af grænseværdierne for sundhedsmæssige risici. Aktionsværdierne sikrer ikke fuldt ud mod sikkerhedsrisici, men er til gengæld nemmere at måle end grænseværdierne.
Pragmatisk håndtering af grænseværdier
Ny videnskabelig viden giver rum for lempelser og overskridelse af grænseværdier i særlige tilfælde, hvis arbejdsgiveren kan godtgøre, at de ansatte er beskyttet mod helbredsrisiko, oplyste Mette Frederiksen: – Lempelser og undtagelser må ikke betyde en lavere beskyttelse af lønmodtagere. Det er en pragmatisk afvejning, for kan ikke drive sundhedsvæsen uden MR-scannere.
De tre områder med lempelser er arbejde med MR-scannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren, som undtages for direktivets grænseværdier, 2) militært arbejde, som helt undtages fra direktivets krav, og 3) arbejde, som foregår under kontrollerede forhold, hvor grænseværdien kan overskrides midlertidigt.
Orienteringsværdier
Til supplering af grænse- og aktionsværdier indføres orienteringsværdier i henhold til internationale normer. De beskytter alle personer, som ikke tilhører en særlig risikogruppe, mod sikkerheds- og sundhedsrisici i forbindelse med eksponering for elektromagnetiske felter, forklarer Beskæftigelsesministeriet.
Grænseværdier ajourføres i henhold til de nyeste internationale normer, og i tillæg indføres to separate grænseværdier for lavfrekvente felter.
Sygeplejersker kræver vindue for mistanke om langtidsvirkning
Direktivet regulerer kun for akutte risici, da der ikke findes videnskabelig dokumentation for langtidsvirkninger, hedder det videre.
Derfor foreslå FTF, der er hovedorganisation for Dansk Sygeplejeråd, at EU-kommissionen senest i 2017 skal revurdere den videnskabelige baggrund for at inddrage langtidseffekter.
Den internationale kræftforskningsinstitut IARC (International Agency for Research on Cancer) kategoriserede sidste år elektromagnetiske felter i klasse 2B på sin liste over mulige kræftårsager (”possibly carcinogenic to humans”).
Det vil være svært at genåbne direktivet, selv om mistanken bekræftes, medmindre EU-kommissionen forpligtes til en revurdering, påpeger FTF.
Blev udskudt fire år i 2008
For fire et halvt år siden (22. februar 2008) fik beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ja til forslaget om fire års udskydelse af EMF-forslaget, hvor Enhedslisten var alene om at sige nej.
Mette Frederiksen bad nærmest om et hastemandat, fordi der er optræk til, at medlemslandene kan blive enige på embedsmandsniveau inden ministerrådsmødet den 4. oktober om en fælles politisk holdning. (Dj/160912)