Domstol: Anmodning forvekslet med kendelse om tunnelbyggeri
Tysk minister: Rev er væk
Statsrevisor: Det er svært at manøvrere i tysk forvaltning
Af Claus Djørup
Gravearbejdet på den tyske side ligger stille efter en anmodning og ikke på grundlag af en kendelse. Det pointerer forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig i en korrektion af tyske medierapporter om, at domstolen havde standset anlægsarbejdet i tre måneder i forbindelse med en klage over utilstrækkelig beskyttelse af artsrige rev.
”Disse rapporter er ikke baseret på oplysninger fra forbundsforvaltningsdomstolen”, fastslås det.
Det falder tilbage på klagerne – Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarnbeltquerung, der bl.a. omfatter miljøorganisationen NABU – og/eller journalister, som overfortolker anmodningen, som domstolen betegner som sædvanlig i den slags hastesager.
”Hidtil har plangodkendende myndigheder altid efterkommet lignende anmodninger fra retten, for ellers skulle retten formelt tage stilling til, om arbejdet i området ved de førnævnte rev blev indstillet, indtil der er truffet afgørelse om klageansøgningen,” skriver domstolen.
Delstaten Slesvig-Holstens trafikministerium, der er ansvarlig for planlægningen, og bygherren skal aflevere svarskrift senest fredag 28. januar.
Sjusket kortlægning af havbunden
Formanden for Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarnbeltquerung, Hendrick Kerlen, oplyser på foreningens netsted, at klagemålet bygger på den antagelse, at der ikke foretaget en systematisk eftersøgning efter rev, især i nærheden af tunnelruten.
– Det vidner de tre rev i ruteområdet om, som først blev kendt, efter at planlægningsbeslutningen blev udstedt i 2019, skriver den femerske tunnelmodstander
For Femern A/S er rev i ruteområdet blot til gene, fordi skade på eller ødelæggelse af dem skulle kompenseres med store omkostninger til tilsvarende erstatningsarealer – hvis muligt i Femern Bælt, fortsætter Henrick Kerlen.
Rev er gravet ud
Femertunnelselskabet har ellers indgået aftale med delstatsregeringen i Kiel om, at rev genetableres.
Arbejdet er gået så hurtigt, at der ikke er mange tyske rev tilbage i tunnelrenden. Bygherren har allerede sørget for håndfaste realiteter, skriver Flensborg Avis.
– Byggearbejdet ved revene begyndte i oktober. Derfor eksisterer revene ved udgravningen til tunnellen stort set ikke længere. Tættere på land er revene allerede delvist begravet i sand, udtaler Slesvig-Holstens trafikminister, Bernd Buchholz (FDP), til avisen.
Statsrevisorer: Transportministeriet dårlig til tysk forvaltningskultur
De tyske medier skrev om byggestoppet søndag 16. januar, og tilfældigvis dagen efter offentliggjordes Rigsrevisionens rapport om, at Transportministeriets og Femern A/S’ styring af projekteringsfasen for den faste Femer Bælt-forbindelse ”ikke har været helt tilfredsstillende”.
– Nu ligger det i dvale igen. Det er svært at manøvrere inden for deres måde at arbejde på, og de har ingen erfaring i Tyskland på samme måde som vi har med Øresundsbroen. Hver gang man tror, at den er der, så er den der ikke alligevel, sagde statsrevisorernes formand, Henrik Thorup (DF), da han forklarede statsrevisorernes kritik.
Den kan komprimeres til, at Transportministeriet og Femern A/S skulle have taget bedre højde for risikoen for forsinkelser hos tyske myndigheder og for økonomiske risici.
I Slesvig-Holsten er motorvejsprojektet A20 stadig stoppet et par årtier på grund af flagermus. Der er adskillige lignende sager rundt i Tyskland, hvor lokale protester sætter sig igennem. Derfor undrer det hos Rigsrevisionen, at Transportministeriet ikke undersøgte andre store infrastrukturprojekter i Tyskland for at få viden om myndighedsbehandling, ansøgningsprocesser og risiko for klager.
Konsekvensen er, at Transportministeriet og Femern A/S undervejs har taget unødige økonomiske risici i forhold til tunnelentrepriserne, hedder det.
Mildeste kritik
Statsrevisorernes formand betegner dog statsrevisorernes kritik som den mildest mulige.
-Det har vist sig, at det er helt håbløst at snakke med dem (Tyskland, red.), for de laver hele tiden om på tingene på den tyske side, siger Henrik Thorup.
Han peger på de mange retssager, og den seneste er rejst kort tid, efter at forbundsforvaltningsdomstolen afviste en række forsøg fra Scandlines, lokale aktivister og miljøorganisationen NABU på at stoppe anlægget.
Fagpressebureauet: Hvordan kan man kritisere for noget, der ikke kan forudses?
– Dernede kører de processen og de økonomiske risici på en anden måde end herhjemme. Det er svært at tage højde for. Femern A/S mente, at det ville ordne sig, svarer Henrik Thorup.
Politisk tidsplan dømt til fiasko fra begyndelsen
Statsrevisor Frank Aaen (EL) fremhæver den skarpeste del af statsrevisorernes kritik, nemlig at Transportministeriet fastholdt 2018 som åbningsår på et tidspunkt, hvor Femer Bælt havde meddelt, at det ville blive i 2023 eller 2024.
– Man holdt fast ved 2018 i projekteringsloven, selv om man vidste, at det ikke holdt. Det viser et voldsomt politisk pres fra Folketinget og ministeriet for, at Femer pressede det frem så hurtigt som muligt, pointerer Frank Aaen.
Han medgiver, at det kunne være signal til tyskerne, men det hjalp alligevel ikke. Denne kommunikation omfatter den danske befolkning, som dermed er blevet foreholdt den rigtige vurdering, anfører han.
– Efter min opfattelse er det forkert at skrive både en traktat og lov med et bevidst forkert formål, siger Frank Aaen
Rigsrevisionen negligerer kulturkløft
Rigsrevisionen er ikke dykket ned i Femerselskabets kommunikation over for Tyskland og beboerne på Fehmarn, som især i begyndelsen foregik på engelsk.
– Vi udtaler os kun om det vi ved, og det har Rigsrevisionen ikke skrevet om. Vi har ikke kigget på det kulturelle, svarer Frank Aaen.
Rigsrevisionen nævner dog, at Femern A/S havde oplyst Transportministeriet om, at det var en tidsmæssig udfordring at udarbejde den tyske ansøgning.
Det skyldes det omfangsrige materiale, der skulle udarbejdes på op til tre sprog (redaktionen formoder, at det er engelsk, tysk og dansk). Videre er det et stort arbejde at koordinere ansøgningsmaterialet på tværs af to lande. (Dj/220122)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.