SF foreslår indhegning af kemiske undtagelser i EU’s oprustning

Af Claus Djørup
Oprustning skal ikke betyde, at der gives helt los på anvendelse af farlige kemikalier under forsvarsdække.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) reagerede uforpligtende imødekommende i europaudvalget fredag 5. september, da EU-, forbruger- og miljøordfører Claus Jørgensen (SF) fremlagde fem punkter om kontrol med kemikalier i forsvarsindustrien.
Det skete i forbindelse med godkendelse af forhandlingsmandaterne til tre forslag i forenklingspakken om det indre forsvarsmarked.
– Jeg er ikke afvisende overfor at forfølge nogle af de spor, man har lagt, sagde Troels Lund Poulsen.
Han opfordrede SF til at bringe de fem punkter op i forbindelse med det hastende lovforslag om forsvarets bygge- og anlægsprojekter (L222), som forsvarsudvalget skriver betænkning over mandag formiddag inden folketingets tredjebehandling tirsdag 9. september.
I øvrigt er L222 vedrørende myndighedstilladelser mere vidtgående end EU-kommissionens forslag, men det er et supplement til hurtigere hastighed på europæisk, pointerede forsvarsministeren.
I Danmark drejer det sig foreløbig om norske “Nammo”s ammunitionsfabrik i Elling og ukrainske “Fire Point”s brændstoffabrik i Skrydstrup.
Tøjr i forsvarskemikalier
-Jeg kæmper normalt for at få alle problematiske kemikalier ud, men her er vi nødt til at acceptere, at på grund af sikkerhed skal vi desværre have dem med, siger Claus Jørgensen.
Han vil gerne sikre, at man kan holde øje med undtagelserne, så eksempelvis en omfattende PFAS-forurening kan forebygges.
SF’s fem punkter:
1) Dispensationerne skal kun bruges, når det er strengt nødvendigt for at opretholde forsvarsberedskab eller national sikkerhed.
2) Dispensationerne kan gives tidsbegrænset og skal løbende revurderes.
3) Krav om, at industrien skal udfase de pågældende stoffer, når alternativer findes.
4) Medlemsstaterne skal indrapportere brug af undtagelser til EU-kommissionen.
5) Risikovurdering og offentlig registrering af stoffer, der bruges under undtagelserne.
De tre mandater om forsvarsmarkedet
EU-kommissionens forslag til forsvarsforenklinger (Omnibus 5):
1) Forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabs- og forsvarsparatprojekter herunder etablering af et centralt kontaktpunkt.
Et mindretal bestående af Enhedslisten og løsgænger Theresa Scavenius voterede nej.
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) tog afstand fra, at man kan undlade at vurdere alle væsentlige hensyn, mens man i stedet burde afsætte de nødvendige ressourcer.
Troels Lund Poulsen bekræftede overfor EU- og forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF), at forslaget næppe styrker det indre marked, da en række lande (herunder Danmark) vil lave direkte tildelinger af forsvarsordrer.
2) Forordning om ændring af forordninger vedrørende forsvarsberedskab og om fremme af forsvarsinvesteringer og forsvarsindustriens vilkår, hvilket omfatter undtagelser fra kemikalieforordningerne REACH, CLP-forordningen om klassifikation, mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger, biociddirektivet og POPs (evighedskemikalier).
Her voterede Alternativet, Enhedslisten og Theresa Scavenius nej.
Prøvning på slagmarken i Ukraine eller Israel/Gaza bekom ikke sidstnævnte vel.
Derimod glædede EU-ordfører Alexander Ryle (LA) sig over at bruge erfaringer fra krigen i Ukraine til udvikling af den europæiske forsvarsindustri, hvilket vil øge nytten af støtten til Ukraine.
3) Direktiv angående overførsler af forsvarsrelaterede produkter inden for EU og administrative lettelser ved forsvars- og sikkerhedsindkøb.
Alene Theresa Scavenius voterede nej. Hun konstaterede om alle tre forslag, at mangler konsekvensvurderinger.
Hastesamråd
Forsvarsudvalget afholder mandag 8. september kl. 9 et åbent hastesamråd på foranledning af løsgænger Theresa Scavenius om afskæring af klageadgang i forsvarsbyggetempolovforslaget (L222).
Udvalget skriver derefter tillægsbetænkning forud for folketingets tredjebehandling tirsdag 9. september. (Dj/080925)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.