Artiklen handler om de tre mandater 29. september angående:
1) økonomisk støtte til Ukraine for 50 mia. euro (alle for)
2) forhøjelse af budgetrammen med 100 mia. euro (imod: DF, EL)
3) fire nye indtægtskilder (imod: SF, K, EL, DF)
Note om nye rutiner for europaudvalget
Jakob Ellemann-Jensen: Korruption kan stoppe udbetalinger til Ukraine
Af Claus Djørup
Et enstemmigt europaudvalg og dermed enstemmigt folketing støtter en låne- og tilskudspakke til Ukraine, der vil koste Danmark omkring 7,5 mia. kr. ekstra over de næste fire år.
Beløbet udledes af Danmarks andel på ca. 2 procent af Ukraine-faciliteten på 50 milliarder euro i 2024-27, da finansieringen foregår uden for EU’s sædvanlige budget.
-Det handler om at holde skibet sejlende. Vi er slet ikke ude i genopbygning og retablering af infrastruktur endnu. Vi kommer til at vende tilbage, sagde økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V), da han fik enstemmig opbakning i europaudvalget fredag 29. september.
De 50 mia. euro – 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i donationer – udgør ifølge IMF to tredjedele af behovet. Så blafrer det i vinden, hvor den sidste tredjedel skal komme fra – om EU skal spæde mere til.
Faciliteten skal ifølge EU-kommissionen understøtte Ukraines reformer på det krigsramte lands vej mod deltagelse i EU-samarbejdet.
Efterlevelse af grundlæggende rettigheder, et flerpartidemokrati, retsstatsprincipper, menneskerettigheder og herunder minoriteters rettigheder samt effektiv kontrol med risiko for svindel og korruption indgår i betingelserne.
Kontrolgrænse ved 100.000 euro
Det spanske EU-formandskab lægger op til strammere korruptionskontrol, der vil vil medføre data for flere personer og virksomheder. Det sker ved at indsætte en tærskel på 100.000 euro i kompromisforslaget frem for EU-kommissionens 500.000 euro i Ukraines halvårlige rapport om personer og enheder, der modtager finansiering.
Vi skal være åbne om korruption i Ukraine, som ligger et lidet flatterende sted på korruptionsindekset, men alternativet er ikke at undlade at hjælpe, mener Jakob Ellemann-Jensen.
– Vi er nødt til at gøre det med den bekymring og ekstrem store opmærksomhed på, at man traditionelt ser anderledes på korruption i et land som Ukraine. Det betyder ikke, at vi skal finde os i, at gode danske skattekroner ryger ned i et korruptionshul, men vi skal være enorm opmærksom på at følge vores plan og stille betingelser om retsstatsprincipper. Når og hvis de ikke bliver efterlevet, skal udbetalingerne også stoppe, erklærede Jakob Ellemann-Jensen i et svar til løsgængeren Theresa Scavenius.
Den finansielle hjælp til Ukraine gør det vanskeligere at planlægge ulandsbistand, bekræftede økonomiministeren i et svar til Christian Friis Bach (R).
Sidstnævnte fik også et negativt svar om sikring af ulandsbistand. Regeringen har ikke aktuelle planer om at udvide ulandsbistanden, fastslog Jakob Ellemann-Jensen.
BUDGETUDVIDELSE Dansk krav om omprioritering
De 50 ukrainemilliarder er halvdelen af EU-kommissionens forslag om udvidelse af EU’s flerårige budget med 100 mia. euro (745 mia. kr.) i 2024-27, som er de sidste fire år af den syvårige budgetrammeperiode.
Finansminister Nicolai Wammen (S) fik bred opbakning i europaudvalget til sit budgetrestriktive mandat fredag 22. september. Alene Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede imod.
De øvrige poster er i runde tal:
1) 15 mia. euro til migration og eksterne anliggender
2) 10 mia. euro til den strategiske industriplatform STEP (mandat 22. sept.)
3) 19 mia. euro til stigende renteudgifter
4) 2 mia. euro til stigende administration og 885 nye ansatte
5) 3 mia. kr. til uforudsete udgifter
Dertil kommer en særlig militærstøtte til Ukraine på ca. 21 mia. euro (mandat 22. sept.)
Danmark er blandt de nord- og vesteuropæiske lande, som mener, at de stigende udgifter – ud over Ukraine – bør findes ved omprioriteringer i det eksisterende budget, mens syd- og østeuropæiske lande støtter øgede udgifter.
Ikke alle gode formål kræver nødvendigvis nye penge, bemærkede finansministeren.
– Regeringen er meget skeptisk i forhold til justering af MFF-aftalens udgiftslofter (det 7-årige EU-budget, red.). En styrkelse bør finansieres inden for den eksisterende aftales udgiftslofter både på grund af de umiddelbare statsfinansielle konsekvenser og fremtidige MFF-aftalers troværdighed. Det skal være muligt at omprioritere inden for eksisterende rammer, erklærede Nicolai Wammen.
Christian Friis Bach (R ) voterede ja til mandatet, selv om Det radikale Venstre ser behov for en hurtigere forøgelse af den samlede EU-finansiering.
NYE INDTÆGTSKILDER ændrer fordeling mellem de 27 EU-lande
EU-kommissionen foreslår nye ”egne indtægter” til skønsmæssigt 36 mia. euro (268 mia. kr.) årligt i 2028-30, der baseres på:
1) EU’s CO2-kvotehandelssystem (ETS),
2) Klimagrænsetold (CBAM)
3) Spor 1 i OECD-aftalen om international selskabsbeskatning.
4) Statistikdata om selskabers overskud i EU-lande
Konsekvenserne vurderes til at ligge mellem -100 mio. til 200 mio. kr. årligt for Danmark, altså størst risiko for et merbidrag til EU. Spændet på 300 mio. kr. afspejler behovet for at gå i dybden med forslaget.
Finansministeren er konstruktiv i den forstand, at forslaget ikke må medføre højere kontingent til EU.
-Jo mere, at EU-systemet er afhængig nationerne, desto bedre er det, begrundede Alex Ahrendtsen (DF) sit nej til at udvide egne indtægter.
– Vi skal ikke øge magten i Bruxelles, og vi bryder os generelt ikke om øgede skatter, sagde Niels Fl. Hansen (K), som derved afgav sit første nej-votum som konservativ spidskandidat til EU-parlamentsvalget.
MANDATOPLÆG en uge før
I fremtiden får europaudvalgets medlemmer regeringens skriftlige oplæg til forhandlingsmandater en uge før den mundtlige forelæggelse, vedtog udvalget fredag 29. september i en ny beretning om behandlingen af EU-sager.
Det er en kraftig ændring i forhold til i dag, hvor de specifikke mandater åbenbares mundtligt i selve mødet.
Videre gøres et nyt forsøg på at opruste fagudvalgenes engagement på udvalgte sager, hvor regeringen vil gennemgå forslag inden otte uger efter EU-kommissionens fremsættelse i Bryssel. (Dj/011023)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.