Mandat til grænsekrydsende transport- og energiforbindelser
Af Claus Djørup
Siden tronskiftet indgår ordet forbundne i kongens valgsprog. Det kunne være lånt fra EU’s program for udbygning af grænsekrydsende transport- og energiforbindelser. Finansieringen af Europas forbundne forbindelser hedder på danglish Connecting Europe-faciliteten.
Til glæde for bilister og chauffører, officerer og energikunder tog transportminister Thomas Danielsen (V) mandat med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ved sin side i europaudvalget fredag 3. oktober. Et mindretal bestående af Enhedslisten og løsgænger Theresa Scavenius voterede nej.
EU-kommissionen foreslår at afsætte ca. 607 milliarder kroner (81,4 mia. euro) i syvårsbudgettet for 2028-2034 til det tredje CEF. De fordeles med 1) ca. 384 mia. kr. til medfinansiering af transportprojekter herunder tilpasning til militære formål og 2) ca. 223 mia. kr. til energi.
Digitalisering er flyttet fra CEF til andre støtteordninger.
CEF-støtte er bl.a. givet eller bevilget med 11,2 mia. kr. til Femertunnelprojektet og 4,8 mia. kr. til Energiø Bornholm. Andre CEF-støttede projekter er signalsystemet ERTMS, udrulning af ladeinfrastruktur, omlægning af færgedrift og landstrømsanlæg samt brint-, el- gasforbindelser, CO2-lagring og forundersøgelser til havvind.
Kompenserer for andre landes gevinst
Lotte Rod (R) opfordrede til at lægge stor vægt og ikke blot vægt på fuldførelse energiunionen. Energiminister Lars Aagaard uddybede, at diskussionen nu og her står om kriterier for tildeling af penge, og det strategiske kommer i et senere rul.
Det undrede løsgænger Theresa Scavenius, at fuldt finansierede projekter kan modtage ny støtte. Den pædagogiske ministerforklaring er, at i Danmark vedtages kun projektplaner, hvor finansieringen er sandsynliggjort.
Det sikrede dog ikke løsgængerens opbakning. Theresa Scavenius voterede nej med begrundelsen, at det er upassende at betale vore egne projekter med EU-penge.
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) voterede nej, da 2040- og 2050-målene ikke indgik i mandatet, så energiministeren måtte nøjes med Enhedslistens moralske opbakning til resten.
Lars Aagaard er imidlertid varsom med at blande diskussionen om EU’s klimamål i 2040 ind i behandlingen af CEF.
Han ser med fortrøstning på EU-kommissionens kommende udpegning af konkrete energiprojekter i en delegeret retsakt. CEF-midler kan så at sige kompensere de involverede projektlande for gevinster, som andre lande nyder godt af.
Værtslandet skal aflastes
Byrde- og risikofordeling afspejles i Dansk Erhvervs høringssvar. Lande, der forbruger en given energiform såsom vedvarende energi på havet, bør bidrage til finansieringen af de nødvendige netforbindelser.
Bedre mulighed for at lave grænseoverskridende deling af udgifter til nettet vil skabe mere omkostningsægte tariffer og mindske risikoen for, at værtslandet alene bærer byrden, anfører erhvervsorganisationen.
Dansk Erhverv opfordrer til, at havne og lufthavne ikke forfordeles som hidtil, hvor jernbaneprojekter historisk har fået mest støtte.
Nationale projekter af europæisk betydning
ITD fremhæver naturligt for en vognmandsorganisation at medtænke vejprojekter herunder rastepladser og ladestandere. Vejinfrastrukturen er mangelfuld i flere medlemslande, og især renovering af broer har et efterslæb.
Megen infrastruktur, der ikke direkte for binder sig til Danmark, er vigtig for transporten og dermed for import og eksport. Der er massive udfordringer med Brenner-motorvejen, som er præget af kørselsforbud og hindringer for godstransporten.
Endelig peger ITD indirekte på, at et nationalt projekt kan have stor betydning for international trafik. Færdiggørelse af A20, der er nået til Bad Segeberg fra øst mod vest i Nordtyskland, kunne påvirke positivt og aflaste Elbtunnel i Hamborg og A7.
DI Transport peger på digitalisering af dokumenter, der kan gøre det nemmere at krydse grænser.
Det er fortsat nødvendigt at udbygge kapaciteten for de europæiske jernbaner, mener Rådet for Grøn Omstilling (RGO). CEF bør også kunne støtte driften af grænseoverskridende personjernbanetrafik.
MANDATET
I mandatet lægges stor vægt på, at
1) transportprojekter af fælles interesse fortsat skal kunne søge CEF-støtte, selv om projekterne måtte være fuldt finansierede af andre offentlige eller private midler på ansøgningstidspunktet,
2) drøftelserne om CEF III ikke foregriber forhandlinger om næste syvårige EU-budget,
3) forordningen på effektiv vis bidrager til militær mobilitet, og
4) forordningen faciliterer og fremmer investeringer i grænseoverskridende infrastruktur, der skaber væsentlig EU-merværdi og bidrager til udviklingen af et effektivt indre marked for transport og energi.
Videre lægges vægt på, at CEF-støtte bidrager til:
5) færdiggørelse af det transeuropæiske transportnet TEN-T,
6) udvikling af det transeuropæiske energinet TEN-E og
7) fuldførelse af energiunionens tæt sammenkoblede og koordinerede energisystem inklusive hybridprojekter, øget robusthed og kritisk infrastruktur.
Der lægges også vægt på: at
8) forordningen bibeholder en særskilt støtte til grænseoverskridende samfunds- og EU-rentabel energiproduktion, og
9) tildelingen af CEF-midler fortsat sker på et så gennemsigtigt grundlag som muligt, herunder at medlemslandene har tilpas indflydelse på kriterier og procedurer for udvælgelse af støttede projekter.
Thomas Danielsen roser EU-kommissionen for at fastholde, at CEF-finansiering beror på excellence-princippet, hvor projekterne konkurrerer om midlerne, dvs. de kvalitativt bedste og mest relevante projekter udvælges til at modtage støtte. (Dj/121025)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.