Klimaregning venter efter folketingsvalget
* Dansk manko 1,7 pct. i 2030 i Klimarådets årlige status
* Ellers på rette vej til 2035-målet på 82 % CO2e-reduktion i forhold til 1990
* Transportsektoren lidt forud for fremskrivning takket store elfærger
* Plan B med højere afgifter på landbruget
* EU’s klimaråd skeler til Danmarks trepartsaftale
* Landbrugsreform med penge til klimavenligere bedrifter
* Regional skævvridning i ESABCC
* Så stor eller så lille er mankoen i 2030
* Spørgsmål til klimaministeren standset af valgkamp
* Jordbrugsinstituts virkemiddelkatalog med fokus på metan fra gylletanke

Af Claus Djørup
Alles øjne var rettet mod statsminister Mette Frederiksens tilstedeværelse i folketingssalen, mens Klimarådet på den anden side af havnen i Eigtveds Pakhus fremlagde sin årlige status med en konklusion, som druknede i valgudskrivelsen en time hin torsdag 26. februar.

Konklusionen vil blive omdrejningspunkt i klimaforhandlinger efter valget, nemlig manglende 1,3 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030.

Regeringen blev dermed fradømt sidste års anerkendelse for at anskueliggøre (et nøglekrav hos Klimarådet), hvordan man når 2030-målet om 70 % CO2e-reduktion i forhold til 1990.

Sidste år lød det ellers, at regeringen havde anskueliggjort, at 70-procents målet i 2030 lige akkurat nås, hvis vedtagne forslag gennemføres og der undervejs rettes op på afvigelser.

Mankoen er siden vokset 1,3 mio. ton CO2e. Det skyldes dels fejlslagne udbud af CO2-fangst og -lagring (CCS), dels undervurdering af udledninger fra landbrugsbedrifter og marker (metanlækage).

Det svarer ifølge Fagpressebureauets egen beregning til, at Danmark når 68,3 % CO2e-reduktion i 2030.

Derimod er 2035 anskueliggjort
Trods mankoen i 2030 anser Klimarådet det for anskueliggjort, at regeringens mål om 82 % CO2e-reduktion i 2035 nås. Det punkt ligger da også på den lineære streg fra 1990 til 2045.

De 79 % er i hus med den eksisterende politik, og resten kan nok nås med nye politiske initiativer og kursændringer inden for de næste ni år, forventer Klimarådet.

Abstraherer man fra, at CO2-udledningen allerede nu burde have været netto nul, så fører det til spørgsmålet, om det ikke bliver for dyrt eller forvridende at fastholde 2030-målet på decimaler, når man i stedet kunne koncentrere sig om 2035-målet. Nej, lyder klimarådssvaret.

Den for megen udledning i 2030 stammer især fra raffinaderier, gødningshåndtering, skov, landbrugsarealer, affald og dyrenes fordøjelse.

Transportsektoren trækker den anden vej, om end ikke meget. Den lavere klimabelastning i forhold til tidligere forventninger skyldes bl.a. Molslinjen, der elektrificerer flere færger fra 2028.

Plan B med afgifter på landbruget
Klimarådet opfordrer regeringen – og en time efter pressemødet må det forstås som den næste regering – til at udarbejde en plan B. Hvad skal den indeholde?

Plan B kan bl.a. indeholde afgiftsstigninger i landbruget, hvis det ser ud til, at man ikke når de aftalte reduktioner, siger Peter Møllgaard.

– Plan B er anvendelig alle steder, hvor der er et genbesøg af en aftale, og genbesøg har politikerne aftalt for at sikre, at der er tilstrækkelig fremdrift, sige han.

Hans fokus er på udtagning af lavbundsjorde og landbrugsjorde generelt, hvor udledningen ifølge Klimarådet er vurderet med 0,7 mio. ton CO2e til den gale side, altså over halvdelen af mankoen.

I en plan B kunne det være en god idé at lave en afgiftsstigning på landbrugsjord, der ikke er blevet udtaget. Det ville have en disciplinerende effekt og måske endda øge incitamentet til at få udtaget de lavbundsjorde, når man ved, hvad der sker i 2028, hvis der ikke er tilstrækkeligt, anfører Peter Møllgaard.

Fasthold 2030-målet
Han afviser at slække på 2030-målet, for dels er Klimarådet bundet af Folketingets flertal bag klimaloven, dels vil det på lang sigt være det billigste

– Vi skal selvfølgelig tænker over at gøre det så omkostningseffektivt som muligt, men der er også et godt princip i, at jo tidligere vi kommer i gang med at gennemføre/indføre klimapolitikken, desto længere og billigere bliver det på den lange bane. Derfor anbefaler vi tidlig implementering, siger Peter Møllgaard.

– Jeg er ikke sikker på, at industrien og energierhverv vil være særlig tilfredse med at skulle påtage sig en ekstra opgave, så vi har arbejdet med forudsætningerne i landbrugssektoren, at det skal foregå inden for sektoren, som skal levere som aftalt, tilføjer han.

Svært men ikke dyrt
– 2030-målet er ikke vigtig bare på grund af de konkrete reduktioner, men sender også et signal til aktører i hele samfundet om, at det er vigtig lovgivning og mål, der blev vedtaget af folketinget, fremhæver sociologiprofessor Bente Halkier. som er Klimarådets 1. næstformand.

– Man er forsinket i dele af landbrugsaftalen, fordi det er svært at finde ny politik, ikke nødvendigvis fordi det er dyrt. Det vil ikke være en billiggørelse at flytte fokus væk fra treparten, supplerer 2. næstformand, dekan og økonomiprofessor Bo Jellesmark Thorsen. I givet fald må der sættes flere folk til at løse opgaven.

Transporten ligger stabilt
Klimarådet afviser som sagt, at det vil være billigere at satse mere på grønne person- og lastbiler i stedet for landbrug.

Der ofres ikke megen opmærksomhed på transportsektoren i den aktuelle status, fordi der med et klimarådsmedlems ord er gode tiltag i gang.

Klimarådet finder, at Energistyrelsens klimafremskrivning for knap et år siden hverken over- eller undervurderer transportsektorens udledninger bortset fra elfærger, som er lanceret efter fremskrivningen.

– I nogle år har vi sagt, at klimafremskrivningerne overvurderer udledninger fra transport, fordi der ikke blev taget hensyn til, at der kom flere elbiler end i fremskrivningen. Det har de nu ændret på, og så er der ikke nogen grund til at kommentere det, når fremskrivningen ligger bedre, siger professor i energisystemanalyse på DTU og medlem af Klimarådet, Marie Münster.

– Der sker meget godt på landtransporten, og det skal vi blive ved med, men vi skal i gang med landbruget. Det er ikke nødvendigvis dyrt at reducere udledninger i landbruget, men det er svært og tager tid. Derfor skal vi i gang med at få løsninger implementeret. Vi kommer ikke udenom, at den helt store udleder, der ligger tilbage, bliver landbruget, slutter Marie Münster.

Den tråd samlede det europæiske klimaråd op i en rapport den 11. marts om, at klimarisici gør ændringer i landbruget uomgængelige.

EU-KLIMARÅD SKELER TIL DANMARK

Udfas traditionel landbrugsstøtte og indfør europæiske CO2-priser i landbruget, anbefaler ESABCC

Af Claus Djørup
Europas tilpasning ikke holder trit med med de stigende klimarisici med kurs mod 4°C i år 2100, erklærede EU’s klimaråd for nylig den 17. februar.

ESABCC (European Scientific Advisory Board on Climate Change) fulgte 11. marts op med en rapport, der uddyber risici og anbefalinger for fødevaresektoren fra mark og bonde til bord og forbruger.

En tredjedel af EU-landenes netto udledning af drivhusgasser tilskrives landbrugssektoren. En omstilling er uomgængelig, og med det skal følge finansiering, mener ESABCCs formand, Ottmar Edenhofer.

Den eksisterende EU-politik og 2040- og 2050-målene er utilstrækkelig til at klimasikre fødevareforsyningen mod trusler fra oversvømmelser, hedebølger og sygdomme. Resultatet vil blive målt i klimarelaterede tab i størrelsen flere gange 10 milliarder euro årligt (hundredvis milliarder danske kroner årligt), hedder det i den overordnede optegning af situationen.

Det kan ikke klares med teknologi alene, og EU’s landbrugspolitik (CAP, common agricultural policy) kan kun forventes at hjælpe beskedent, vurderer ESABCC.

Seks anbefalinger
Indgreb i støtteordninger og en afgift er blandt EU-klimarådets seks anbefalinger, som blødes op ved at tale om alternativ indkomststøtte og prismekanisme:

1) Konvertering af EU/’s mest drivhusgasintensive landbrugssubsidier (dvs. husdyrbrug) til klimarigtige subsidier.

2) Indførelse af CO2e-prismekanisme (afgift, kvoter) i landbrugssektoren i overensstemmelse med “forureneren betaler”-princippet, som tilbageføres som tilskud til klimarigtige initiativer på bedrifterne.

3) Målrettede økonomiske og vidensmæssige initiativer til grøn omstilling i landbruget.

4) Styrke redskaber, der kan hjælpe landbrugere gennem uundgåelige klimaeffekter.

5) Fremme sunde, klimavenlige fødevarer og formindske madspild.

6) Sikre tilstrækkelig og rettidig offentlig finansiering af omstillingen

Danmark er eksemplet
Det er ikke ESABCCs opgave at føre politik, men Ottmar Edenhofer medgiver, at der det politiske landskab ikke ser lyst ud. Det kan ændre sig hurtigt ved klimahændelser: – Brug ikke den øjeblikkelige status quo som den bedste beskrivelse af fremtiden.

Ottmar Edenhofer fremhæver Danmarks trepartsaftale som et eksempel på, at en ømtålelig prismekanisme kan gennemføres. I det hele taget nævnes ingen andre nationale eksempler i rapporten.

Han sætter dog ikke sin lid til en CO2-afgift, men anser et kvotehandelssystem for landbruget (ETS, Emissions Trading System) som det mest gennemførlige.

CO2-provenu tilbageføres straks
Rapporten anbefaler ikke et enkelt instrument, men en palet af muligheder, betoner han.

-En ting bør stå klart. Frivillige priser vil ikke blive en succes. Man skal have et obligatorisk system. Her anser jeg en ETS på europæisk plan som den eneste gennemførlige mulighed, understregede Ottmar Edenhofer over for Maskinbladet på et online pressemøde.

EU-klimarådet har ikke vurderet prisniveauer. Hvorom alt er, så ville Ottmar Edenhofer anbefale en forsigtig, gradvis indfasning. Provenuet skulle straks føres tilbage til sektoren.

Regional skævvridning
14 af EU-klimarådets medlemmer er fra det gamle Vesteuropa. Den eneste fra den gamle østblok er den britisk-ungarske Vera Eory fra Scotland’s Rural College i Edinburgh, mens to medlemmer er dansktalende, nemlig professorerne Jette Bredahl Jacobsen og Lena Kitzing. Ingen tilbyder interviews på polsk eller andre slaviske sprog, mens to medlemmer taler dansk.

Ottmar Edenhofer forsikrer dog, at al østeuropæisk relevant videnskabslitteratur er inddraget i analyserne, så i den forstand gøres der ikke forskel på lande og regioner.

Formanden henviser til ansøgningsprocessen som en årsag til den central- og østeuropæiske underrepræsentation, altså om der kom ansøgninger fra de lande.

-Det er ikke min opgave som formand at kommentere sammensætningen af ESABCC, men jeg vil gerne fremhæve, at vores medlem fra Ungarn er ekspert i landbrug, slutter Ottmar Edenhofer.


MANKO-SPØRGSMÅL PARKERET TIL NÆSTE FOLKETINGSSAMLING

Så meget eller så lidt er mankoen på 1,3 mio. ton CO2

Af Claus Djørup
Facit i Fagpressebureauets egen omregning af den danske manko i Klimarådets status på 1,3 mio. ton CO2e er godt 68,3 % reduktion i 2030.

Udgangspunktet er udledningen i 1990, som energiministeriets klimafremskrivning i april sidste år satte til 79,2 mio. CO2e, hvorefter 70 %-målet må svare til en udledning på 23¾ mio. ton.

Med en manko på 1,3 mio. ton nås lidt under 25,1 mio. ton. 1,3 mio. ton udgør følgelig 1,64 % af 1990-udledningen, så det giver en reduktion til en udledning i underkanten af 1,7 pct., altså en reduktion på mindst 68,3 %.

Mankoen om fire år kommer efter en overopfyldelse af 2025-målet, som var 50-54 % reduktion. Faktisk nåede man 58 %, fremgår det af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) redegørelse om klimaeffekter fra 3. december 2025. Her var der også udsigt til 72 % i 2030.

Klimarådets 68,3 % ligger lidt over den lineære sti fra 1990 til nul i 2050, hvor 2030 ligger på 66,7 %. Imidlertid er regeringens klimanul fremrykket til 2045, så 2030 nu passerer gennem 72,7 % på det ternede papir. Det ligner en invitation til at øge den politiske manko med 2,7 procentpoint til 4,0 procent i 2030.

Centrale spørgsmål får vente til efter 10. april
Klimarådet gav en præsentation for politikere på Christiansborg dagen før statusrapportens offentliggørelse og – viste det sig – nulstilling af det politiske arbejde qua valgudskrivelsen.

En række udvalgsspørgsmål nåede lige at blive stillet, inden porten gik ned den 26. februar, men de bliver tidligst besvaret (hvis de genfremsættes elle romformuleres) efter Folketingets godkendelse af sig selv omkring 10. april eller en ny regering er på plads.

– Hvorfor er der ikke fulgt op på Klimarådets anbefalinger fra sidste år i forbindelse med rådets statusrapport 2025?

Hvornår vil regeringen konkretisere planerne for opfyldelse af regeringens klimamål om en reduktion af drivhusgasudledningerne på 82 pct. i 2035?

Videre blev energiministeren indkaldt til samråd om 2030-mankoen og opfyldelse af 2030- og 2035-målene.

Virkemiddelkatalog for landbruget
DCA – Århus Universitets nationale center for fødevarer og jordbrug – bruger den nye klimarådsstatus til at slå på tromme for sit katalog med virkemidler fra 28. juni sidste år.

Virkemiddelkataloget er en moppedreng, siger DCA selv.

For trekvart år siden var den nye erkendelse, at udledningen af metan fra gylletanke fylder mere, end man regnede med for bare året før.

”Det betyder, at potentialet i virkemidlerne forsuring af gylle, biogas samt overdækning af gylletanke med opsamling af gyllegas og afbrænding er større end tidligere antaget”, påpeger seniorforsker Anders Peter Adamsen, Institut for Bio- og Kemiteknologi, i katalogets introduktion.

Skynder sig (for) langsomt
Efter folketingsvalget genoptages klimapolitikken. Foreløbig kan rundes af med et par Festina lente-udtalelser fra Klimarådets pressemøde den 26. februar.

– Jeg har lært som syv år som formand, at tålmodighed er et vigtigt input i klimapolitikken, og at nogle gange skal vi rådgive mange gange før det sker, sagde klimarådsformand Peter Møllgaard.

– Jo tidligere vi laver vores reduktioner, desto mere hjælper vi klimaet. Det er den samlede udledning, som tæller, pointerede klimarådsmedlem Marie Münster. (Dj/140326)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.