MANDAT TIL FISKERI I NORDSØEN OG NORDØSTATLANTEN
EU-kommissionen strammer ICES-anbefalinger
ICES er ikke bundet af EU-planer
Fire partier imod forhandlingsmandatet
Mandat med adgang til britiske farvand og beskyttelse af ålen
EU vil anerkendes som sildekyststat
Kommende aftaler med Grønland og Færøerne indarbejdes
Risiko for overfiskeri af sild, makrel og blåhvilling uden aftale

Af Claus Djørup
EU gør klar til fortsat fiskeri i Nordsøen og Atlanterhavet, hvis forhandlingerne med de nære nabolande Norge og Storbritannien om fælles fiskestimer ikke afsluttes inden årsskiftet. Alternativt vil EU fastsætte foreløbige kvoter.

– Forhandlingerne med UK og Norge er som altid svære. De er i gang nu, og de er stadig påvirket af efterdønningerne fra Brexit, som komplicerer situationen, indledte fødevareminister Jacob Jensen (V) forelæggelsen i europaudvalget fredag 7. november.

Det sker jævnligt, at de årlige forhandlinger bl.a. om torsk og sild først afsluttes langt efter årsskiftet.

Han støtter et afbalanceret kompromis, og det kan betyde forhøjelser i forhold til EU-kommissionens forslag, der er mere restriktivt end den videnskabelige rådgivning, som man for nylig så med østersøkvoter.

EU-kommissionen strammer videnskabelig rådgivning
– Den biologiske rådgivning er det klare udgangspunkt for den politiske forhandling. Ingen af de kvoter, der blev aftalt politisk for Østersøen, lå over det anbefalede. Nogle lå over EU-kommissionens forslag, svarede Jacob Jensen, da løsgænger Theresa Scavenius gik i kødet på udtrykket ”afbalanceret”.

Hun fremdrog, at EU-kommissionens forslag om 84 % reduktion for torsk som bifangst i Østersøen endte med nul reduktion.

Jacob Jensen understregede, at han ikke blot er dansk minister, men skal finde et kompromis på hele ministerrådets vegne, når han sidder i formandsstolen.

EU-ordfører Christian Friis Bach (V) gik i brechen for bifangstkvoter for torsk, for nulkvoter kan have store socioøkonomiske konsekvenser, som kan blokere for andre former for fiskeri, dvs. holde kuttere i havn og fjerne lokale job.

Bifangstkvoter udnyttes erfaringsmæssigt dog kun i begrænset omfang blandt andet fordi man er blevet dygtigere til at fange ”rent”, supplerede Jacob Jensen.

ICES ikke bundet af EU-planer
De måske større kvoter i anbefalinger fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES, International Council for the Exploration of the Sea) skyldes, at ICES ikke anvender EU’s forvaltningsplan for bestande, hvor der er andre parter (Norge og UK), som har andel af de pågældende bestande.

Planen er EU’s tilgang til forvaltningen, men ICES angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen, oplyser Fødevareministeriet i politikernotatet.

Danmark har fået en mindre andel af sildekvoten end berettiget på grund af en regnefejl i EU’s interne regnemodel, som Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) påpeger, bekræftede Jacob Jensen. Han følger sagen tæt.

Mandat med adgang til britiske farvand og beskyttelse af ålen
Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgængeren – repræsenterende i alt 48 folketingsmedlemmer eller godt en fjerdedel – voterede imod SVM-regeringens position til fiskeriforhandlingerne den 17. november.

Herefter indforskrives Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet i flertallet, bag mandatet, der lægger stor vægt på, at:
1) fiskerimulighederne som et generelt princip fastsættes på grundlag af den videnskabelige rådgivning, målsætning om maksimalt bæredygtigt udbytte samt forvaltningsplaner og strategier,
2) konsultationerne med Norge og Storbritannien afsluttes rettidigt i 2025 med afbalancerede aftaler,
3) reel adgang til britisk farvand opretholdes,
4) EU i tilfælde af manglende aftaler med Storbritannien og Norge fastsætter foreløbige fiskerimuligheder for 2026,
5) relativ stabilitet opretholdes ved den interne fordeling af fiskerimulighederne i EU.

Videre lægges vægt på, at:
6) for torsk i Nordsøen og Skagerrak ved fastsættelse af fiskerimuligheder tages hensyn til bestandssituationen for delbestandene,
7) supplerende tiltag er målrettet og afbalanceret og tager højde for bestandssituationen,
8) der findes praktiske løsninger ved håndtering af særlige udfordringer ved implementering af landingsforpligtelsen i forhold til bifangst, som er begrænset for andet fiskeri,
9) der fastsættes ambitiøse EU-foranstaltninger for ål, idet foranstaltninger skal knytte sig til alle ålens livsstadier, alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden,

10) EU’s åleforordning revurderes.

EU vil anerkendes som sildefisker
EU anmodede i 2023 om kyststatsstatus for atlanto-skandisk sild med henvisning til forekomst af fiskearten i EU-farvand og FN’s havretskonventions bestemmelser herom. ”EU fastholder denne anmodning,” fastlås Fødevareministeriet i politikernotatet.
Som tidligere omtalt fremsatte har Irland, Spanien og Polen en erklæring på fiskerirådsmødet den 28. oktober om bekymring for de pelagiske fisk i Nordøstatlanten.

-Manglende enighed om omfattende deling af makrel, blåhvilling og atlanto-skandisk sild truer disse fiskebestandes langsigtede bæredygtighed, hedder det i den irsk formulerede erklæring.

Vi giver fra tid til anden også erklæringer fra dansk side om noget, vi ikke er tilfredse med eller der skal være særligt fokus på. Vi har haft erklæringer f.eks. i forhold til den danske makrelprioritet, siger Jacob Jensen.

Rusland på vej ud af fiskerisamarbejde
Kyststaterne er alt efter fiskeart Norge, Færøerne, Grønland, Island, Storbritannien, Rusland samt EU.

Russerne er på vej ud af ICES, og EU-kommissionen har en dialog om det med Rusland, oplyste Jacob Jensen to uger forinden i forbindelse med mandatet til østersøkvoter.

Kommende aftaler med Grønland og Færøerne indarbejdes
Forslaget om nordatlantiske fiskekvoter godkender på forhånd de kommende fiskeriaftaler, som EU indgår med tredjelande, herunder Færøerne og Grønland.

Samtidig fordeles de kvoter, som vedtages i bl.a.:
* Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC)
* Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO)
* Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT)
* Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) og
* Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis (CCAMLR)

Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststats forhandlinger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

Sild, makrel, blåhvilling
Risikoen for overfiskeri lyser ud af Fødevareministeriets status for de nordøstatlantiske forhandlinger.

Norge, Island, Færøerne, Rusland og UK blevet enige om en samlet fangtmængde på 533.914 ton atlanto-skandisk sild for 2026, svarende til en stigning på 33 pct. i forhold til 2025.

”Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2026,” hedder det.

EU, Norge, UK, Island, Grønland og Færøerne er endnu ikke blevet enige om en samlet tilladt fangstmængde (TAC) for makrel i Nordøstatlanterhavet for 2026. Rådgivningen fra ICES anbefaler en reduktion i den samlede fangstmængde på 70 pct. i forhold til 2025.

”Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2026,” hedder det også her.

EU, Norge, Island, Færøerne og UK blevet enige om en TAC på 851.344 ton blåhvilling for 2026. Rådgivningen fra ICES svarer til en reduktion på 41 pct. i forhold til TAC’en for 2025.

”Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2026,” hedder det det også her.

Årets kyststatsforhandlinger tegner til at blive vanskeligere end sidste år, den geopolitiske situation og bestandenes beskaffenhed taget i betragtning, medgiver Jacob Jensen: – Lad være med at tage sorgerne på forskud. (Dj/111125)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.