To migrantpolitiske mandater om Afrika og grænsekontrol
Af Claus Djørup
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og de EU-positive partier støtter EU-kommissionens forslag om hurtigere og kraftigere mulighed for at træde til ved ulands- og migrationskriser.
Forslaget til en forordning kaldet ‘NDICI’ er et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde i den næste budgetperiode 2021-2027.
I 2015 havde EU ikke noget instrument, der kunne rykke hurtigt ud til Syriens nærområde, og derfor blev der oprettet en særlig fond for Afrika uden for EU-budgettet, hvor man så at sige skulle rundt med hatten i hånden, forklarer Ulla Tørnæs. EU skal kunne agere hurtigt på akutte situationer.
Eller som forhenværende udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) siger: – Det er en fordel med faciliteter, så man kan komme ud hurtigt. EU opererer i mange sammenhænge alt for langsomt. EU bliver ofte sat på et sidespor, og jeg er enig i, at EU skal spille en større global rolle omkring disse ting.
Omkring en tredjedel øremærkes geografisk til indsatser i Afrika syd for Sahara, herunder fattigdomsbekæmpelse, FN’s 17. verdensmål.
10 procent af alle indsatser skal være relateret til migration, herunder at hjælpe migranter hjem fra Libyen og bekæmpelse af menneskesmuglere.
En fjerdedel reserveres klima, hvilket godt måtte være højere, mener Ulla Tørnæs. Religions- og trosfrihed står heller ikke så stærkt i NDICE som hun ønsker.
DF: For meget EU
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet sagde nej ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 26. maj, dvs. regeringspartierne, Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og SF bakkede op om tidligmandatet.
EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) kørte sur under den fremmedgørende forelæggelse: – Det er en frygtelig omgang EU-snak.
– Man lægger instrumenter sammen, som vi dybest set ikke mener, at EU skal have med at gøre. Vi mener, at EU skal spille en langt mere begrænset opgave på udviklingsområdet, erklærede han, mens Marine Le Pen (Rassemblement National) sad i møde med Søren Espersen (DF) og Pia Kjærsgaard (DF) i den modsatte ende af Christiansborg.
Marshallplan svinder
Den økonomisk stigning er 13 procent i faste priser – er det den store Marshallplan for Afrika? Stort set ikke flere penge, og flere penge skal bruges til brandslukning, bemærkede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) .
Ambitionsniveauet kommer ikke i nærheden af en Marshallplan for Afrika, medgiver EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen (S).
-Det er et godt skridt i den rigtige retning skridt, men det er ikke repræsentativt for de diskussioner og ‘sense of urgency’ oven på flygtninge- og migrantkrisen om en Marshallplan for Afrika, sagde Peter Hummelgaard Thomsen om det socialdemokratiske ja-votum.
Rasmus Nordqvist (AL) borede i traktathjemler for at undgå, at NDICE bruges til eksempelvis grænsehegn i Mali Frem for fattigdomsbekæmpelse.
– Det handler selvfølgelig om at bidrage til at nedbringe og udrydde fattigdom ligesom formålet med dansk udviklingspolitik, men det handler også om holdninger. Hvordan gør man det – ‘the chinese way’ eller på den europæiske måde, replicerede Ulla Tørnæs om at bringe demokratiske grundværdier med i udviklingsbistanden.
Hun støtter, at 92 % kan DAC’es, dvs. henregnes som ulandsbistand i henhold til OECD’s opgørelsesmetode. EU-parlamentet foreslår 95 %.
Grænsemandat
Mens Ulla Tørnæs fik mandat til aktiviteter uden for EU, fik integrationsminister Inger Støjberg (V) mandat til mere grænsekontrol, og her sagde Dansk Folkeparti ja.
Ved forelæggelsen i europaudvalget 26. april bakkede alle partier minus Enhedslisten og Alternativet op om hendes tidligmandat vedrørende forslaget til forordning om finansiel støtte til grænseforvaltnings- og visuminstrumentet og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF).
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, men Danmark kan deltage, da der er tale om en udbygning af et Schengen-reglerne.
EU-kommissionen foreslår at øge budgettet fra 11,4 milliarder euro til 19,6 mia. euro i den næste syvårige budgetperiode for disse instrumenter, oplyste Inger Støjberg.
Samtidig mener Danmark og andre budgetrestriktive lande, at EU-budgettet skal holdes på 1,00 procent af bni, mens EU-kommissionens udspil lyder på 1,11 % plus det løse. EU-parlamentet ønsker en del mere. (Dj/280419)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.