Artikel 1: For lidt støtte fra Vesteuropa til mindretallenes organisation
Artikel 2: Sydslesvigs nye repræsentant i København – national og europæer

Af Claus Djørup
Ungarns regeringschef, Viktor Orbán, nærmer sig pariastatus i Bryssel, mens situationen er den omvendte hos den europæiske mindretalsunion FUEN (Federal Union of National Minorities). Her sidder ungarere i spidsen.

En tysk ungarer afløste en ungarsk rumæner ved et kampvalg den 25. oktober i Bolzano

Den tyskkulturelle Olivia Schubert, som har en fortid i Ungarns ministerpræsident Viktor Orbáns mindretalskontor, slog eftertrykkeligt sine to medkandidater fra det dansk-tyske grænseland, Jens A. Christiansen fra det danske mindretal i Slesvig-Holsten og Gösta Toft fra det tyske mindretal i Sønderjylland.

Den første kvindelige formand for FUEN afløser EU-parlamentsmedlem Loránt Vincze (EPP), som tilhører det tyske mindretal i Rumænien. Bahne Bahnsen fra det frisiske mindretal i Slesvig-Holsten blev genvalgt som viceformand.

-Proceduren omkring selve valget forløb demokratisk, men efter en anden tradition end vi er vant til, siger Sydslesvig Forenings afgåede generalsekretær Jens A. Christiansen. Det havde dog ikke betydning for resultatet.

-Jeg fik fortalt af forskellige iagttagere, at grunden til, at den tysk-ungarske kandidat vandt med så stort flertal (180 mod 56 stemmer), også hang sammen med, at man ville sikre det store støttebeløb på 415.000 euro (3,1 mio. kr.) om året fra Ungarn. Man ville ikke risikere, at det pludseligt blev trukket ud af budgettet, hvis der ikke også var en almindelig opbakning til hvordan Østeuropa ser verden og navnlig Europa.

Orbán fører positiv mindretalspolitik
Den historiske og nutidige baggrund for Ungarns mindretalspolitik er Trianon-traktaten i 1920, der efterlod to tredjedele af ungarerne uden for Ungarn.

– Vi havde en klar opfattelse af, at kongressen i Bolzano fra første til sidste dag var præget af Ungarn og de østeuropæiske mindretal.

Orbán sidder på bagsmækken?

– De påstår, at de er uafhængige, men det er penge, som de får fra Orbán via en fond, siger Jens A. Christiansen.

– Man skal ikke underkende, at Orbáns regering fører en aktiv og positiv mindretalspolitik i Ungarn og i forhold til alle mindretal omkring Ungarn. Sinti og Roma – og det er slemt nok – er de eneste, som har udfordringer.

Udvalg i konkurrence med FUEN
– Flere mindretalsrepræsentanter, herunder de danske, antydede, at demokratiet også var presset dagen før selve valget, hvor præsidiet gerne ville have en afstemning om et manifest, der skulle sikre, at der var en opfølgning på Minority Safepack Initiative, som EU-kommissionen har afvist og den europæiske domstol.

Spørgsmålet var altså, hvordan FUEN kommer videre, selv om EU har afvist FUENs forslag til en europæisk mindretalspolitik.

– Man var ikke åben for ændringer, siger Jens A. Christiansen. Uenigheden drejer sig om struktur.

Manifestet foreslår et europæisk mindretalsråd under FUEN, men med selvstændig kompetence og forhandlingsret.

– Det nytter ikke at etablere en de facto konkurrent til FUEN, men der er behov for, at FUEN får et udvalg, som rådgiver ledelsen af FUEN.

Det endte med, at det ny præsidium skal fremlægge næste år, hvordan det kan omsættes.

– Det er udtryk for en mangel på demokratisk dialog, når man fra toppen prøver på at trække et manifest igennem, der var skræddersyet til, at nogle af de afgående fra præsidiet kunne sidde i det forum sammen med eksperter, videnskabsfolk osv. Det var helt uacceptabelt set fra hele Vesteuropa.

Lobbystrategi
Fagpressebureauet: Man kunne forvente, at FUENs ledelse selv havde fingeren på pulsen og ikke behøvede rådgivning …

– Det har du ret i. Man må forvente, at den kompetence er til stede, men det er klogt nok at samle specialister, der kan komme med ideer til at gå andre veje, når der er blokeret i EU for en europæisk mindretalspolitik, men det skal ikke være et bestemmende udvalg, svarer Jens A. Christiansen.

Det handler om professionalisering af lobbystrategi i forhold til europæiske politikere, kontakt med embedsværket i EU-kommissionen og få de enkelte medlemslandes opbakning til, at EU bør have en europæisk mindretalspolitik på lige fod med andre politikområder.

Det arbejder Jens A. Christiansen videre med i FUENs europaudvalg – Det Europæiske Dialogforum, hvortil han blev genvalgt.

Danmark øger støtte FUEN
-Det danske mindretal har kæmpet for at øge støtten til FUEN fra de vesteuropæiske lande. Derfor er det meget positivt, at Danmark via Sydslesvigbevillingen 2026 øger sit tilskud fra 320.000 kr. til 450.000 kr. Det bidrager til at afbalancere støttebilledet øst-vest, siger Jens A. Christiansen.

Løftestangen for øget støtte til FUEN er det dansk-tyske grænseland som et eksempel på god, fredelig sameksistens mellem flertal, som understøttes af København-Bonn-erklæringerne.

Ungarn største enkeltdonor, men Tyskland – forbundsregering og delstater – giver tilsammen mere end 600.000 euro om året. FUENs samlede budget 1,5 mio. euro.

Vesteuropa i mindretal
– Målsætningen med mit kandidatur var en bedre balance øst-vest, erklærer Jens A. Christiansen..

– Efter Murens fald åbnede vi dørene for de nye, gamle mindretal i Mellem- og Østeuropa. Vi indbød dem til at blive medlem af FUEN, og så flyttes balancepunktet, når de medlemmer efterhånden fylder en stor del af FUEN.

Ukraine
– Det kan man ikke overraskes over, men samtidig er der sket en polarisering i det almindelige europæiske samarbejde, hvor man fra EU’s side og ikke mindst mellem- og vesteuropæiske lande prøver at få etableret en politik, der styrker sammenhængskraften i Europa og EU og også skabe en konsensus omkring den støtte, der skal gives til Ukraine.

– Når det mål hele tiden bliver forstyrret af de facto Ungarn, så påvirker det også relationen mellem mindretal- og flertalspolitik negativt og forhindrer, at mindretalspolitiske standarder bliver en aktiv del af unionens sammenhængskraft.

– Begreber som liberalt demokrati og retsstatssikkerhed har fået et andet indhold med årene, som deler Europa op, og det smitter selvfølgelig af i FUEN , hvor øst-vest balancen også spiller ind …

– Der er forskel på demokratiforståelse og hvordan demokratiet skal praktiseres alt efter hvor du befinder dig geografisk og kulturelt i Europa. De forskelle er mere markant kommet op til overfladen de seneste år i FUEN.

Værdier kunne splitte FUEN
Er der fare for splittelse af FUEN?

– Hvis der ikke kan opnås en fornuftig, fælles forståelse af mindretalspolitik hvilende på demokrati og retsstatsprincipper og i det hele taget viljen til et samlet Europa, så kan det godt være, at på et tidspunkt bliver de europæiske værdier – set fra vores synsvinkel – ikke varetaget godt nok.

– Det kan i yderste konsekvens føre til, at man må overveje om en anden organisering af det europæiske mindretalsarbejde er hensigtsmæssigt. Det er i yderste konsekvens, men det er meget påfaldende, at vi har de udfordringer lige nu.

– Der skal en større forståelse af, at mindretalspolitik ikke kun er noget, man kan fokusere isoleret på. Europæisk mindretalspolitik er også den europapolitiske virkelighed og udvikling. Der er ikke og skal ikke være modsætning mellem mindretal og flertal, hvorimod der skal være enighed om, at Europa består af mangfoldighed, men vi har samme europæiske udgangspunkt og platform politisk – både sikkerheds- og geopolitisk og også velfærdspolitisk.

Viktor ”Rasmus Modsat” Orbán
– Den sammenhæng er ikke til stede, og slet ikke når Ungarn er en klar barriere hver gang der er tale om hvordan vi kan sikre fælles fodtrin på en lang række vigtige politikområder.

– Den der evige hang til Rasmus Modsat-facon i forhold til et europæisk fællesskab fra Ungarns side, men også fra nogle andre østeuropæiske landes, den smitter, og det er kontraproduktivt i forhold til at stå skulder ved skulder om et frit og demokratisk Europa,  ligegyldigt om man tilhører et mindretal eller et flertal. I EU er vi forenet i mangfoldighed.

FUEN er spejlbillede på den armlægning, der foregår i Bryssel mellem Ungarn og det øvrige EU, men her har Ungarn overhånden?

-Den gode og positive mindretalspolitik, Ungarn bedriver, er med til at tegne et demokratisk glansbillede, der skal skygge over krænkelse af grundlæggende demokratiske rettigheder og retsstatsprincipper. Hvordan er det lige med ytringsfriheden og frie medier eller andre mindretal end de nationale? svarer Jens A. Christiansen.

For at sikre et bredt funderet FUEN, er det fortsat vigtigt, at det dansk-tyske grænseland har en politisk stemme i mindretalsunionens arbejde, slutter Jens A. Christiansen som medlem af FUENs europaudvalg.

”VI ER NATIONALE PÅ EN ÅBEN MÅDE”

Mindretalsmodellens styrke er, at ingen kan afprøve tilhørsforholdet, understreger Lasse Rodewald, som er det danske mindretals ny mand i København

Af Claus Djørup
Den ny generalsekretær for Sydslesvigsk Forening efter Jens A. Christiansen er Lasse Peter Rodewald, 43 år, cand. mag. i historie og opvokset i Flensborg, men har boet i København sit halve liv. Han er godt inde i alle aspekter af det dansk-tyske forhold som tidligere pressemedarbejder i otte år ved den tyske ambassade i København.

Han definerer sin opgave som at styrke danskheden i Sydslesvig

-Vi er en del af hvad man kalde det danske folkefællesskab, erklærer Lasse Rodewald.

Hovedopgaven er at fremme dansk kultursproglig identitet og forbindelsen til Danmark. Det skal der selvfølgelig midler til.

-Selvfølgelig er der behov for støtte fra Danmark for at drive det danske liv i Sydslesvig og Sydslesvigsk Forening (SSF), der er et fundament for det danske liv i Sydslesvig i et tæt samarbejde med Skoleforeningen.

Ingen tilhørskontrol
Der eksisterer ikke et præcist tal for dansksindede i Slesvig-Holsten, og der er medlemmer af danske foreninger, som knap kan tale dansk. Er det en udfordring?

– Det er en del af vores mindretalsmodel, at det ikke afprøves af nogle steder. Det er en styrke, at vi har et mindretalsmodel, som bygger på, at ingen myndighed eller andre kan afprøve tilhørsforholdet til det danske, frisiske eller tyske mindretal nord for grænsen. Det er en styrke, og det er vokset ud af det, som på tysk hedder Bekenntnisfreiheit (bekendelsesfrihed), svarer Lasse Rodewald.

National og europæisk
SSF har kontor på Christiansborg, og opgaven er politisk varetagelse, at holde kontakt til politikere og ikke mindst medlemmer af Sydslesvigudvalget – drikke en kop kaffe, banke på nogle døre, fortælle om Sydslesvig, vise hvad der er relevans for Sydslesvig også i forhold til europæiske udfordringer.

-Vi er et positivt eksempel på at kunne bære det nationale frem, uden at det skal være nationalistisk. Vi er nationale, men på en åben måde. Vi lever i og af et åbent Europa. Vi viser, at man kan have en national identitet og være europæisk. Det er en god fortælling i denne tid, pointerer Lasse Rodewald.

Han interesserer sig også for det grænseoverskridende samarbejde om sundhed, som er vigtigt i grænselandet, når regionerne forandres politisk fra København. (Dj/261225)

www
Link til foreninger og organisationer:
Sydslesvigsk Forening (SSF)

Federal Union of European Nationalities / Føderalistiske Union af Europæiske Folkegrupper / Die Föderalistische Union Europäischer Nationalitäten (FUEN)

Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål / Das europäische Zentrum für Minderheitenfragen / European Centre for Minority Issues / ECMI

Der Nordschleswiger 17 XII 2025: Historiker Kühl sorgt sich um FUEN nach ungarischer Präsidentschaft

Tv-udsendelse på dansk: Dansk-tysk med Matlok – Jørgen Kühl

Fagpresseartiker om nationale mindretal/FUEN:
Folketingsudvalg for det tyske mindretal (1 XII 2023)
Strid hos europæiske mindretal om Ungarn (16 X 2022)
Mindretal banker på EU’s dør (14 III 2022)
Nationale mindretal i gang med EU-borgerinitiativ (29 IV 2017)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.