Den første ”lille” atomreaktor ved Ringhals tilsluttes nettet i 2035

Af Claus Djørup
Det er lidt af en overraskelse, at den svenske regering alligevel springer fra mere af den velkendte atomkraftteknologi til de nye, mindre og seriefremstillede reaktorer kaldet SMR – Small Modular Reactors – i den første udbygning. Det er et kursskifte, som kan lignes med, at den faste Femerforbindelse i sidste øjeblik blev besluttet anlagt som en tunnel og ikke en bro.

De nye a-værker leveres enten af det amerikanske GE Vernova eller det britiske Rolls-Royce SMR – fem fra Vernova eller tre fra RR på tilsammen 1500 MW. Den første skal være færdig omkring 2035.

De små reaktorer er dog ikke særlig små hvad angår effekt. RR-reaktoren producerer lige så meget el som den første reaktor på Oskarshamn gjorde, oplyste Vattenfalls koncernchef Anna Borg ved pressemødet torsdag 21. august med den svenske statsminister og ledende ministre med Ringhals-atomkraftværket i baggrunden

Det endelige valg af leverandør sker inden processen med myndighedsgodkendelser.

– Disse to selskaber har bedst mulighed for at levere et projekt inden for rimelig tid og et rimeligt budget på halvøen Värö, pointerede Anna Borg.

Nabo til Ringhalsværket
Ringhals ligger på Väröhalvøen mellem Varberg og Gøteborg i det strømhungrende Sydsverige. Vattenfall søger om at ophæve naturfredning i Biskopshagen for at kunne bygge SMR’erne.

Ringhalsværket har to fungerende reaktorer nr. 3 og 4, mens de to første er under nedtagning. Vattenfall forbereder yderligere udbygning foruden SMR’erne.

Den svenske stat går ind som garant og medejer.

– Intet fremgangsrigt land, som jeg kender til, har abdiceret fra sin del af en langsigtet energiforsyning. Det vil vi markere med dette, begrundede statsminister Ulf Kristersson (M) det statslige engagement.

– Det koster, men det ville koste endnu mere ikke at træffe denne beslutning, sagde finansminister Elisabeth Svantesson (M).

Risikomodellen – fordeling mellem stat og kommercielle aktører – skal kunne holde over tid, understregede Anne Borg.

S: Behov for el nu
Spørgsmålet er, om den borgerlige Tidö-regerings atomkraftpolitik overlever et eventuelt regeringsskifte efter riksdagsvalget om et år den 13. september 2026.

Sossernes energi- og erhvervsordfører, Fredrik Olovsson, taler ikke direkte mod ny atomkraft, men han siger til SVT, at udmeldingen ikke kan dække landets presserende elbehov.

– Dette er ikke en investeringsbeslutning, og de har stadig ikke valgt, hvem der skal levere reaktorerne. Der er meget politisk luft. Vi skal producere elektricitet i de kommende år, og det har regeringen intet svar på, siger han.

Kan ikke vente 10 år
Den første nye atomstrøm kan sitre i transmissionsnettet i 2035, men der skal ske mere forinden. Sverige kan miste 200.000 job de næste 5-10 år, hvis der ikke foretages hastige investeringer i elforsyningen, påpeger Johan Eklund, som er professor i industriel økonomi samt formandsdirektør for Sydsvenska Handelskammaren, i en rapport fra Eurochambers.

Den advarsel kan være svær at forstå i Danmark, men Sveriges økonomiske situation er p.t. svagere end den danske. Symptomatisk taler svenske ministre om arbejdsløshed, når danske ministre taler om beskæftigelse. Selv da gælder rapporten fra Eurochambers også hertillands, hvor elafgiften står til at blive fjernet, og der er politisk fokus på Energinets anlægsforsinkelser.

“Energipriserne i Europa er stadig betydeligt højere end i andre dele af verden, såsom USA, hvilket påvirker kontinentets globale konkurrenceevne. (…) Langvarige høje elpriser kan underminere beskæftigelsen i centrale områder af den europæiske økonomi. Sverige kan miste 200.000 arbejdspladser i løbet af de næste 5-10 år, medmindre der investeres i elforsyningen hurtigt,” hedder det ifølge Tidningen Näringslivet i Eurochambers rapport.

10 pct. højere elpris mindsker beskæftigelsen med 1,5 pct., konkluderer rapportskriverne.

Industriel konkurrencekraft
– Vi kan alle sammen være glade for at Sverige, ligesom mange andre lande udbygger deres energisystem med kernekraft, skriver forretningsdirektør Rasmus Bjerngaard, SMR-virksomheden Saltfoss (tidligere Seaborg Technologies) i en skriftlig kommentar.

– Det sikrer stabil energiforsyning, gavner klimaet, bidrager til at mindske Europas energiafhængighed og øger Europas industrielle konkurrenceevne. Dertil kommer, at Danmark har stor glæde af Sveriges stabile energiforsyning.

– Hos Saltfoss arbejder vi for, at forskning i og vurdering af energiforsyning skal være teknologineutral, men vi lader politikerne om det endelige valg, slutter Rasmus Bjerngaard.

Pressemøde om uranforbud
Klima- og miljøminister Romina Pourmokhtari (L) meddeler på et pressemøde onsdag 27. august, at forbuddet mod uranminedrift ophæves.

I dag importerer Sverige 1500–2000 ton uran årligt fra Canada, Australien, Namibia og Kasakhstan, fremgår det af et lovforslag, som det fremgår af den svenske regerings lovforslag fra den 20. december 2024.

Svensk uran har en forholdsvis lav lødighed ligesom i Grønland. Et enkelt sted i lovforslaget nævnes 200 ppm.

International kontrol indtræder først ved 1000 ppm (milliontedele, 1000 ppm = 1/1000).

Begrundelsen for ophævelsen af uranudvindingsforbuddet begrundes således: ”Mot bakgrund av EU:s strategi för strategiska råvaror och den antagna europeiska kritiska råmaterialakten finns en tydlig målsättning om större självförsörjning av kritiska metaller och mineral.” (Dj/250825)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.