
S-ordfører: Lissabontraktaten er fleksibel nok til optagelse af nye lande
Af Claus Djørup
Danmark vil være yderst tilbageholdende med at anvende vetoretten i EU. Ungareren Victor Orbáns sætten sig selv ud ved kaffemaskinen på EU-topmødet den 14. december, da de øvrige 26 medlemslande vedtog at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine, kaldes ”konstruktiv afståelse”. Det betyder kort og kontroversielt, at man ikke stemmer.
Den metode knæsættes i den europapolitiske aftale, som handler om mere EU-samarbejde uden traktatændringer.
2023-aftalen bygger oven på 2008-aftalen, så der er ting såsom anvendelse af passereller (ændring fra enstemmige til flertalsafgørelser), man skal slå op i den 15 år gamle aftale.
EU-ordfører Henrik Møller (S) fremhæver noget vigtigt, som ikke står i aftalen, nemlig at man skal ikke ud i folkeafstemninger om retsforhold og euro eller ændringer i EU.
– Det er meget bevidst. Det ligger ikke i kortene, at vi skal ud og tage stilling til forbeholdene, siger statsministerpartiets europaordfører.
Udvidelser og ændringer i EU skal ske inden for de traktatmæssige rammer, understreger han, selv om det måske giver nogle udfordringer ved optagelse af nye medlemslande, når man kommer over 30.
– Vi åbner ikke for at ændre traktaten i forhold til at optage nye lande, erklærer Henrik Møller. Udvidelser kan klares inden for den fleksible Lissabontraktat. Den ny europaaftales punkt 36 fastslår, at ”Lissabon-traktaten er konstrueret til at kunne rumme nye udvidelser.”
”Tæt på begejstring”
Den europapolitiske aftale er ikke særlig konkret, men sætter overordnede sigtelinjer for de otte deltagende partier, som er Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Alternativet (dvs. Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige står udenfor).
De otte partier given hinanden lov at indtage forskellige europapolitiske holdninger. Således vil Socialdemokratiet kunne tale om social dumping, selv om det ikke er står specifikt i aftalen.
Fagpressebureauet: Hvorfor en aftale, der ikke binder?
– De, der er med i aftalen, har sagt, at de vil det europæiske samarbejde, at det er vigtigt og centralt i forhold til nogle af udfordringerne omkring bl.a. det globale, klima, techgiganter osv. Der anerkender vi, at EU er en del af løsningen og ikke en del af problemet.
Fagpressebureauet: Er det et signal til de øvrige 26 lande, at Danmark er positiv, men ikke begejstret for EU-samarbejdet?
– Det er da tæt på begejstring. Vi vedkender, at det er her, at vi skal finde nogle løsninger på udfordringer med techgiganter, udvidelse, sikkerheds- og udenrigspolitik, klima og sådan set også et fair indre marked, svarer Henrik Møller.
Det er aftalt i punkt 21, at der skal være en anerkendelse af den danske arbejdsmarkeds og indretningen af vores velfærdssamfund, pointerer han.
”Vi skal skabe bæredygtige arbejdspladser for lønmodtagerne med ordentlige arbejdsforhold, herunder ligestilling, der sikrer, at den fri bevægelighed også er fair og i respekt for nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller, herunder den danske model,” hedder det.
Nordatlanten
– Vi tager Færøerne og Grønland med ind på en helt anden måde end tidligere.
Fagpressebureauet: Det skulle I have gjort for 15 år siden …
– Det har du ret i. Så havde nogle af de problemer, vi ser i dag, ikke være så kraftige, slutter Henrik Møller.
Spændvidde hos aftalepartier
I Udenrigsministeriets pressemeddelelse den 15. december understreger chefforhandleren, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), ”den brede opbakning i Folketinget til et helhjertet og dansk engagement i det europæiske samarbejde” og den ”positive danske tilgang til kvalificeret flertal på afgrænsede dele af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Hans partifælle, EU-ordfører Karin Liltorp (M), fremhæver processen og aftalepartiernes store enighed om retningen: ”Vi VIL samarbejdet!”
EU-ordfører Kim Valentin (V) fokuserer på sikkerhed og klima, bekymringerne om cybersikkerhed og digitalisering tages alvorligt, og der sættes en ambitiøs dagsorden omkring håndhævelse af erhvervslovgivning og klimamål:
”Danmark er grønt foregangsland, og det skal ikke gå ud over dansk konkurrenceevne. Vi skal have de andre lande med, og det kræver mindre bureaukrati og bedre håndhævelse over for de andre lande,” skriver Kim Valentin.
EU-ordfører Marianne Bigum (SF) fremhæver røde og grønne aftryk på aftalen: Klima, biodiversitet, cirkulær økonomi samt fri bevægelighed på EU’s indre marked, der også er fair for lønmodtagerne og respekterer den danske model.
EU-ordfører Alexander Ryle (LA) bruger sin spalteplads på aftalens afsnit om, at EU skal påtage sig et større ansvar for sin egen sikkerhed herunder fortsætte støtten til Ukraine, reducere kritiske afhængigheder ved at indgå handelsaftaler med endnu flere lande, fokus på et stærkt indre marked samt undgå utilsigtet, konkurrenceskadende overimplementering af EU-direktiver.
EU-ordfører Niels Flemming Hansen (K) fremtræder som aftalepartiernes EU-minimalist. Han er den eneste, som nævner, at nærhedsprincippet skal holdes i hævd. Han lægger vægt på, at EU skal løse grænseoverskridende udfordringer, særligt grøn omstilling, sikkerhed i EU og sikre grænser, så færre migranter krydser Middelhavet.
EU-ordfører Christian Friis Bach (R) er EU-maksimalisten med en bemærkning om, at ”de andre partier har trukket lidt i håndbremsen, når vi som et meget EU-positivt parti har ønsket os mere”. Han fremhæver bl.a. de høje ambitioner for klimaet, grøn energi og et integreret energimarked samt en hurtigere udvidelse med flere lande.
EU-ordfører Helene Liliendahl Brydensholt (AL) glæder over, at der er fornyet fokus i dansk europapolitik for at holde os inden for klodens bæreevne og fastholde EU som fredens og værdiernes projekt.
EP-forslag hældes af brættet
Samtidig med den danske indenrigspolitiske aftale afleverede EU-parlamentet et opspil til indkaldelse af et konvent med henblik på traktatændringer om netop det, som Danmark vil undgå.
Forslagene hældes ned af brættet af Lars Løkke Rasmussen i fire svar til EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD). Det ligger lægger i formuleringen ”regeringen ser som bekendt ikke noget behov for traktatændringer,” der indgår i alle svarene.
Det gælder:
1) flertalsafgørelser i ministerråddet om den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik,
2) EU-parlamentet ønske om at godkende alle beslutninger om den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik,
3) kompetence til EU-domstolen til at fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder EU’s værdier eller retsstatsprincippet, samt
4) EU-kommissionens omdannelse til en udøvende myndighed/europæisk regering med højst 15 medlemmer inklusive en fælles EU-udenrigsminister og en fælles EU-finansminister
Lars Løkke Rasmussen understreger, at den positive tilgang til afgørelser med kvalificeret flertal gælder inden for afgrænsede områder af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder menneskerettigheder, civil krisestyring og konkrete sanktionslistninger.
Kold skulder fra vælgervalgte regeringsledere
EP-udspillet fik ikke en fremkommelig modtagelse på EU-topmødet den 14. december 2023.
EP-forhandlerne – belgieren Guy Verhofstadt (Renew), tyskeren Sven Simon (EPP), tyskeren Gabriele Bischoff (S&D), tyskeren Daniel Freund (Grønne) og tyskeren Helmut Scholz (Venstregruppen) – beklagede, at regerings- og statscheferne ignorerer ”folkets repræsentanter”, hvilket ikke er EU-parlamentsmedlemmerne i dette tilfælde, men deltagerne i borgerhøringen kaldet Konferencen om Europas Fremtid.
R og SF for EP’s traktatændringer
EU-parlamentets forslag om 245 traktatændringer og et konvent blev vedtaget med ét snævert flertal, og flertallet udgjorde under halvdelen af parlamentets i alt 705 medlemmer. 291 stemte for, 274 imod og 44 undlod at stemme
Morten Helveg Petersen (R), Margrete Auken (SF) og den eksradikale løsgænger Karen Melchior stemte for. Kira Marie Peter-Hansen (SF) var ikke til stede, mens de resterende 10 danske MEP’er stemte imod, oplyses det i et europaudvalgsnotat.
Hermed kan konstateres, at Radikale Venstre og SF går længere end deres partifæller i den hjemlige aftale – eller omvendt.
2008-AFTALEN: Den europapolitiske aftale fra 21. februar 2008 blev indgået af VK-regeringen med Socialdemokratiet, SF, Det Radikale Venstre og Ny Alliance, altså kort efter underskrivelsen af Lissabontraktaten den 13. december 2007. De to nye aftalepartier er Moderaterne og Alternativet. (Dj/020124)
Se også artiklen: Enhedslistens sigtelinje er en traktat for tre kriser
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.