Artiklens indhold:
– Mandat til finansiering af ukrainske flygtninge
– Restriktivt mandat til EU-budget med flere EP-ansatte
– Polske retsforbedringer før udbetaling af EU-midler
– Basel-anbefalinger nærmer sig beslutning
– Forslag om femårig folketingsdebat efter EP-valg
Mandat til håndtering og integration af ukrainske flygtninge
Af Claus Djørup
Danmark støtter EU-kommissionens forslag om, at penge fra strukturfonde kan anvendes til håndtering og integration af ukrainske flygtninge.
Den danske regering er dog skeptisk over for den del af EU-kommissionens forslag vedrørende samhørighedspolitikken, der indebærer, at udbetalinger for i alt 1,74 mia. euro fremrykkes.
Videre skal midler til digitalisering og grøn omstilling friholdes fra fleksibiliteten, mener Danmark.
Finansminister Nicolai Wammen (S) fik fredag 8. juli på vegne af udenrigsminister Jeppe Kofod (S) europaudvalgets opbakning til mandatet til angående konsekvenser af krigen i Ukraine. Alene Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige voterede nej ved mandatforelæggelsen.
Den danske andel skønnes til 620 mio. kr. i 2022-2023.
Nationale garantier
EU-kommissionen planlægger favorable lån for 9 mia. euro (67 mia. kr.) til det krigshærgede Ukraine, og den første milliard behandles på finansministerrådsmødet (økofin) den 12. juli. I forvejen har Ukraine fået et lån på 1,2 mia. euro (8,9 mia. kr.) i makrofinansiel assistance (MFA).
Størrelsen gør, at EU-landene stiller separate nationale garantier til rådighed over for EU-budgettet, oplyste finansminister Nicolai Wammen (S) i europaudvalget fredag 8. juli.
”Vi skal ikke være fedtede”
-Det er vigtigt, at vi ikke sparer her. Det får en uoverstigelig konsekvens, hvis Ukraine falder til Rusland, lød meldingen fra EU-ordfører Kim Valentin (V).
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) lægger op til at stryge Ukraines gæld, som er en møllesten om halsen i genopbygningen.
– Vi skal ikke være fedtede, når vi giver assistance. Det er helt afgørende, at Ukraine får den bedst mulige hjælp til at klare sig i kampen efter den russiske invasion og Putins krig med de forfærdelige konsekvenser, det medfører, istemte Nicolai Wammen.
Han vil se positivt på, hvis der bliver brug for mere end de 9 mia. euro.
—
EU-BUDGET MED BRITISK BIDRAG PÅ 75 MIA. KR.
Af Claus Djørup
EU’s budget for 2023 skal have mere plads til uforudsete udgifter især til Ukraine og rumme færre udgifter. Det er hovedpositionen også i år i finansminister Nicolai Wammens (S) forhandlingsmandat.
Et mindretal bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige voterede ikke overraskende nej, da europaudvalget udstak budgetmandatet fredag 8. juli
Danmark står til at betale 24,3 mia. kr. i EU-kontingent næste år i EU-kommissionens forslag. Det er én milliard kr. mindre end i 2022 målt i 2023-priser.
En særlig budgetkrølle er Brexit, hvor Storbritannien er forpligtet til at bidrage til forpligtelser indgået til og med 2020, hvilket er 10,1 mia. euro (75,2 mia. kr.).
Budgetforslaget svarer til 1,14 pct. af bruttonationalindkomsten til forpligtelser og 1,02 pct. til betalinger på basis af den seneste økonomiske prognose.
Danmark ønsker at flytte udgifter fra bl.a. strukturfonde, landbrug, administration samt forsvar og sikkerhed til klima, digitalisering, migration og forskning. Videre fremhæver finansministeren budgetposter vedrørende Ukraine, Afrika og nærområderne med blik for migration og fødevareusikkerhed samt Grønland.
EU-parlamentet kræver flere ansatte
De øgede administrationsudgifter indeholder 52 nye fuldtidsansatte til EU-parlamentet i tillæg til sidste års personaleudvidelse på 322 medarbejdere.
– Næsten alle lande har udtrykt stor bekymring over de store stigninger på administrationsområdet. Det er et synspunkt, som regeringen deler til fulde. Derfor har vi sammen med en bred gruppe af lande lagt op til at indlede en dialog med europaparlamentet samt at adressere udgiftspresset i forbindelse med (minister)rådets position, erklærede Nicolai Wammen.
Han forudser, at de 52 administrative heltidsstillinger og yderligere 116 akkrediterede parlamentariske assistenter vil være en prioritet for EU-parlamentet i forhandlingerne med ministerrådet.
Langtfra klimabudget
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) forsøgte at få finansministeren til at overveje at stemme nej til 2023-budgettet. Det nye argument er efterslæbet på klimabudgettet, som har afsæt i EU-revisionsrettens rapport i maj om målsætningerne 2014-2020.
– Hvornår får vi den krisebevidsthed omkring klimaet, der er behov for? Lød det fra Søren Bo Søndergaard.
– Vores formål er at påvirke EU’s budget så meget som muligt i dansk retning. Det gør en forskel, at Danmark sidder derinde sammen med lande, der vil det samme som os. Det ville ikke hjælpe klimasagen, at de lande, som vil den stærkest, sætter sig uden for indflydelse, replicerede Nicolai Wammen.
Nicolai Wammen forbeholder sig dog muligheden for at kunne sige, at regeringen ikke kan støtte budgettet. I den situation vil regeringen drøfte situationen med de partier, der har givet mandat.
– Hvis Søren Søndergaard vil være med i den diskussion, så vil det være godt at sige ja til mandatet. Så vil man få maksimal mulighed for at udøve sin indflydelse, sagde Nicolai Wammen med et smit.
Det fristede ikke Enhedslistens EU-ordfører. Han fremhævede, at målet ikke er opfyldt om, at 20 pct. af budgettet skal være grønne investeringer, og det er kun blevet til lidt over halvdelen af dette klimaløfte, som er vedtaget i enstemmighed.
– —
WAMMEN VIL SE POLSKE FORBEDRINGER FØR UDBETALING AF 264 mia. kr.
Af Claus Djørup
Finansminister Nicolai Wammen (S) er blandt de hårde hos EU’s finansministre, der står stejlt på, at Polen skal gennemføre retsreformer før EU-støttemidler kan udbetales.
Polens genopretningsplan til 35,4 mia. euro (263,7 mia. kr.), som fordeles med 23,9 mia. euro i støtte og 11,5 mia. euro i lån (178,1 mia. kr. og 85,7 mia. kr.), blev godkendt på økofin den 17. juni. Alle EU-lande støttede bortset fra Holland, der afstod fra at stemme, oplyste Nicolai Wammen, da han omtalte sagen i europaudvalget fredag 8. juli..
– Jeg præsenterede på rådsmødet indholdet af den erklæring om Polens plan og retsstatsprincipper, som Danmark havde taget initiativ til. Det gjorde jeg på vegne af de ligesindede lande, som tilsluttede sig erklæringen, nemlig Nederlandene, Sverige og Belgien.
– I lyset af vor drøftelse her i udvalget understregede jeg også, at det er centralt, at Polen ikke senere ruller aftalte reformer tilbage eller indfører nye tiltag, som går den forkerte vej. Det var en pointe, som flere bl.a. Kim Valentin (V) rejste her i udvalget, og som også blev understreget fra min side på mødet med mine kolleger, og som regeringen i sagens natur er helt enig i.
– Nu skal Polen levere på de aftalte milepæle herunder tiltagene relateret til retsvæsenets uafhængighed. Først herefter vil Polen kunne anmode om den første udbetaling på genopretningsfaciliteten, og vi vil fra regeringens side følge nøje med i Polens efterlevelse af rådsbeslutningen. Vi vil fortsat stå fast på, at indsatsen med at løse retsstatsproblemerne i Polen ikke stopper, erklærede Nicolai Wammen.
– Mig bekendt har Polen ikke gennemført milepælene endnu, men det er også under en måned efter godkendelsen af planen, svarede Nicolai Wammen på et spørgsmål fra EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL). Han få et mere detaljeret svar skriftligt.
21 sager ved Strasbourg-domstolen
Dagen før oplyste udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i et svar til Anne Sophie Callesen (R) angående Europarådet, at Danmark og ”en ligesindet kreds af lande” arbejder på at få tilladelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg til at afgive fælles skriftlige indlæg i et polsk sagskompleks.
Der er tale om samlet 21 sager om de polske domstolsreformer af domstolene, herunder særligt om kravene til uafhængige og upartiske domstole i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1.
– —
BASEL-BESLUTNING FØR JUL
Af Claus Djørup
Det vil næppe være en fordel at udskyde EU’s gennemførelse af Basel-anbefalingerne til det svenske EU-formandskab efter årsskiftet, for i denne sag er Sverige ikke ligesindet med Danmark, anførte finansminister Nicolai Wammen (S) i europaudvalget fredag 8. juli.
.
Basel-anbefalingerne (der er lidt forvirring om de skal kaldes Basel III eller Basel IV) om kapitalkrav til banker og realkreditinstitutter har stor betydning for danske husejere. Det danske realkreditsystem – som historisk er en kopi af et prøjsisk system – er unikt, for ingen lande har et tilsvarende system med låntagere, der garanterer for hinanden.
Det har været en dansk kamp i et årti på tværs af partiskel. Anbefalingerne kan medføre, at realkreditinstitutterne skal polstre sig endnu mere, selv om få husejere ryger på tvangsauktion og sektoren generelt er bundsolid. Margrethe Vestager bemærkede engang som økonomiminister, at danske husejeres lån var mere sikre end sydeuropæiske statsobligationer.
Brev til EU-parlamentsmedlemmer
EU-parlamentets betænkning er så langt, at fristen for bemærkninger er 11. juli. Rapportøren er Nicolai Wammens europæiske partifælle, spanieren Jonás Fernández (PSOE, S&D).
– Rapportudkastet er på vigtige områder i modstrid med danske prioriteter særligt vedrørende kapitalgulvet og EU-kommissionens forslag til overgangsordninger, som indebærer (kun, red) midlertidige lempeligere kapitalkrav for dels virksomheder uden kreditvurdering, dels lavrisiko boliglån såsom dansk realkredit, erklærede Nicolai Wammen.
Han medgav, at Danmark står alene med synspunktet.
– Jeg har 30. juni sendt et brev til de danske medlemmer af EU-parlamentet, hvor jeg opfordrer til at gøre deres indflydelse gældende på linje med regeringens prioriteter, som har bred opbakning i Folketinget, sluttede Nicolai Wammen.
Kapitalgulvet er mindstekrav for at sikre mod for høj risikofølsomhed. Det vil ifølge et notat fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) i slutningen af januar føre til stigninger i kapitalkravet hertillands, der ikke svarer til den reelle risiko for velfungerende forretningsmodeller med udlån med lav risiko, f.eks. dansk realkredit.
Sagen forelægges til mandat til efteråret.
– —
JUSTERINGER AF FOLKETINGETS EU-PROCESSER
Af Claus Djørup
Efter EU-parlamentsvalget hvert femte år skal folketinget have en debat om den næste femårs danske EU-prioriteter, som kan udtrykkes i vedtagelsesforslag på op til 400 ord mod normalt 150 ord.
Det foreslår forretningsordensudvalget i en beretning om EU-reformgruppens forslag.
Videre vil europaudvalget invitere EU-kommissionens formand til en debat om EU’s prioriterede dagsorden på et passende tidspunkt efter udnævnelsen af en ny kommission. Første lejlighed bliver efteråret 2024.Danmark overtager i øvrigt EU-formandskabet tirsdag 1. juli 2025 efter Polen.
Beretningen lægger op til nye forhandlinger mellem europaudvalget og regeringen om procedurer og tidsfrister for regeringens forelæggelse af sager, som folketingets prioriterer.
”Regeringens forelæggelse i et fagudvalg bør ske umiddelbart efter oversendelsen af regeringens grund- og nærhedsnotat om den pågældende sag,” hedder det.
Det indskrives i forretningsordenen, at fagudvalgene har til opgave at behandle de prioriterede EU-sager, som europamedlemmer får ret til at deltage i fagudvalgenes behandling. I dag har udvalgsmedlemmer ret til at deltage i europaudvalgets behandling.
Endelig bakker beretningen op om, at Folketingets EU-Oplysning gennemfører en analyse af, hvilke oplysningsaktiviteter der skaber størst engagement i og interesse for EU-stof. (Dj/110722)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.