Industri og regering står sammen mod overnationale tvangslicenser

Af Claus Djørup
Tvangslicens er et redskab, som man kun skal gribe til i yderste fald under kriser.

Det er den forbeholdne tilgang hos erhvervsminister Morten Bødskov (S) til forhandlingerne om EU-kommissionens forslag til forordning om udstedelse af tvangslicens til kriserelevante produkter på EU-niveau.

Det er også holdningen hos adskillige medlemslande samt hos den danske medicinalindustri, der ikke er begejstret for indskrænkning i patenthaverens eneret, hvor tredjemand kan udnytte en patenteret opfindelse uden samtykke.

I dag er tvangslicens reguleret på nationalt plan, og det er er tilstrækkeligt, fastslog Morten Bødskov, da han fik mandat i europaudvalget fredag 1. marts.

– Erfaringerne fra Covid19-pandemien viser netop, at patentsystemet ikke udgjorde en hindring for en effektiv løsning af krisen. Tværtimod var frivillige partnerskaber og licensmodeller med medicinalvirksomheder et effektivt redskab til hurtig fremstilling og udbredelse af patenterede produkter, pointerede Morten Bødskov.

Nej fra fire partier
SVM-regeringens mandat støttes af SF, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og løsgængeren Theresa Scavenius.

Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisen voterede imod.

– Det er godt, at regeringen har øje for farerne ved forslaget, men i vore øje er det et betydeligt og ganske vilkårligt indgreb i patentlovgivningen, begrundede EU-ordfører Alex Ahrendtsen sit nej-votum.

– I det hele taget bør man i kølvandet på pandemien være forsigtig med alt, hvad der ”lugter” af tvang. Jeg tror, at de fleste EU-lande ville have ment, at der i Danmark var et bekymrende fravær af tvang især i sammenligning med Østrig, sluttede DF’s ordfører,

Det fjerde parti er mere enig med EU-kommissionen end regeringen.

– Dette er nok en af de sager, hvor vi er mere begejstret for EU end for den danske regering, lød det fra EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

Kompensation
– Det er et kæmpe indgreb i den måde, vi normalt håndterer markedet på, og det er regeringen opmærksom på ved at sige ”sidste udvej”, erklærede EU-ordfører Karin Liltorp (M) med stor forståelse for Lægemiddelindustriforeningen (LIF) og Dansk Erhvervs bekymringer for immaterielle rettigheder.

Hun antydede, at vægtningen kunne ændres fra ”lægge vægt på” til ”lægge stor vægt på”, at licensgiver kompenseres rimeligt og proportionelt, når der er risiko for at miste hele sit forretningsområde.

– Der skal kompenseres, forsikrede Morten Bødskov og forklarede vægtningen med forhandlingssituationen.

Der er åbenbart utvivlsom opbakning i ministerrådet til kompensation. I så tilfælde er ræsonnementet normalt, at der ikke er grund til at bruge forhandlingskrudt på noget, som man alligevel får.

Forretningshemmeligheder
Mandatet lægger ”stor vægt” på, at tvangslicenser i givet fald ikke skal medføre krav om overførsel af forretningshemmeligheder eller knowhow fra patenthaver til licenstager.

Karin Liltorp tvivlede på, at tredjemand er i stand til at producere et patenteret produkt uden at få forretningshemmeligheder overført.

– Vi arbejder for at begrænse, hvad der kan løftes ud af virksomheden i den pågældende situation, hegnspælede Morten Bødskov.

Optimistisk budgetskøn
EU-kommissionen slår på, at omkostninger for virksomheder falder med ca. 75–80 procent ved en EU-tvangslicens frem for at forhandle licenser i de enkelte medlemsstater.

Erhvervsministeren er langtfra overtydet om, at dette tal holder, men han medgav over for EU-ordfører Marianne Bigum (SF), at de danske prioriteter ikke fører til den billigste model om end til det mest effektive instrument.

LA ønskede højere vægtninger
Alexander Ryle (LA) fordrede forgæves, at mandatet blev strammet til mindst ”stor vægt” og gerne ”afgørende vægt” på elementet om kompensation. Generelt ville han kun votere ja, hvis stort set alle vægtningerne blev sat en tak op.

– Jeg er enig i indholdet, men vægtningerne er for vage, sagde Alexander Ryle.

Opgør om global koronahåndtering
Enhedslisten opponerede mod erhvervsministerens opfattelse af frivilligheden succes under koronakrisen.

– Der er stor forskel på, hvor vi endte og hvor vi startede. Det interessante spørgsmål er, hvor mange mennesker døde i mellemtiden. I den periode havde vi den ene diskussion efter den anden, hvor der var problemer med at få tilstrækkelig medicin frem til især lande i Den Tredje Verden. De betalte en høj pris i form af dødsfald, sagde Søren Bo Søndergaard.

– Der foreligger ikke evidens for, at patenter udgjorde en barriere for udbredelsen af fordeling af vacciner under Covid-19. Vurderingen er, at forsyningskæderne var udfordringen, og de frivillige aftaler løste det. Man forstod alvoren af situationen, og det var med til at fremme løsninger, replicerede Morten Bødskov.

Fransk pres for ”kritisk lægemiddellov”
Frankrig satte sikker medicinforsyning på erhvervsministernes rådsmøde onsdagxx torsdag 7. marts, oplyser det belgiske EU-formandskab.

”Europa er stærkt afhængig af import af kritisk medicin fremstillet i Asien, som afsløret af Covid-19-pandemien,” hedder det i det franske oplæg.

22 medlemslande underskrev den 2. maj 2023 et non-paper, der fremhævede behovet for at forbedre forsyningssikkerheden for lægemidler. Det konkrete forslag er en “kritisk lægemiddellov”, der skal styrke EU’s produktionskapacitet samt modstandskraft og strategiske autonomi, påmindede franskmændene. (Dj/110124)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.