Solcelleejeres fritagelse for energiafgift er blandt den grønne statsobligations formål. Foto: Fagpressen.eu

Provenuet dækker skatteudgifter, banerenovering og energitilskud

Af Claus Djørup
Den danske stat lancerer sin første grønne obligation den 19. januar i forventning om, at pensionssparerne vil betale mere for betegnelsen ‘grøn’.

Lad det være sagt med det samme. Der finansieres ikke en én krone mere grøn politik end ellers. Det fælles samfundsgode er lidt billigere finansiering af eksempelvis nedsættelse af købsafgiften af el- og hybridbiler og opgradering af jernbanenettet.

Den danske grønobligation er 10-årig og bærer en kuponrente på nul. Den effektive kurs kunne forventes at lægge sig lidt over den tilsvarende konventionelle obligation, som p.t. har en effektiv rente på omkring 0,1 pct.

Det er i hvert fald erfaringen Tyskland, hvor en tilsvarende grøn obligation udløser en højere pris og dermed lavere rente.

Stor EU-efterspørgsel
Det samme gælder EU’s grønne obligationer.

– De første grønne obligationer, som vi udstedte, var vildt overtegnede. Der er en stor efterspørgsel efter grønne finansielle produkter, som har tredjepartsgodkendelse, konstaterer EU-kommissær Margrethe Vestager.

– Mange investorer vil gerne have grønne obligationer i deres portefølje. Folk vil gerne have grønne obligationer i deres pensionsopsparing, og der er ikke så mange grønne produkter endnu, fortsætter Margrethe Vestager.

Der er altså et marked, selv om der ikke er tale om projektfinansiering.

Op til 5 mia. kr.
Danmarks Nationalbank står for auktionen af op til 5 mia. kr. det samlede salg den 19. januar. Planen er en samlet udstedelse på op til 15 mia. kr. i år. Om det videre salg i år bliver i store klumper eller drypvis besluttes senere.

Den 10-årige statsobligation har p.t. en markedsrente på omkring 0,1 pct.

Den grønne obligation er en lille låneserie. For at sikre likviditet kan køberne når som helst ombytte til konventionelle obligationer, dvs. man kan komme ud af den grønne serie. Dette tvillingeprincip gælder ikke den anden vej.

Verden bliver ikke mere grøn eller bedre af at købe grønne obligationer. Indehaveren har ikke en større risiko end ved konventionelle obligationer.

Udgifter skal være større end provenu
Koblingen til grønne projekter er alene en skrivebordsøvelse, hvor obligationskøberne er garanteret, at staten har grønne udgifter for mindst det samme beløb. Det er ligesom i 2007, da DSB indgik en aftale om såkaldt naturstrøm med DONG Energy, hvor det blev garanteret, at blev der produceret mindst den mængde vindkraft, som DSB forbrugte.

Der er altså et loft for obligationsudstedelsen. I første omgang har Finansministeriet fundet grønne udgifter i energi-, skatte- og transportministerierne for samlet 11,7 mia. kr. i 2021. Der er ikke angivet et skøn for disse udgiftsposter i år.

Hvis staten skulle komme i bekneb for grønne udgifter, der kan anvendes i det grønne obligationsprogram, så kunne de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner måske levere udgifter i form af klimatilpasning, bygningsrenovering og energieffektivisering, men det er ren spekulation på Fagpressebureauets redaktion.

Fundament for grøn børs
Finansminister Nicolai Wammen (S) forklarer i en pressemeddelelse, at statens grønne obligation skal bidrage til at udvikle et finansielt marked for den grønne omstilling i Danmark. Hans mål er et provenu på 10-12 mia. kr. i år.

– På denne måde kan Danmark være med til at sætte en høj standard for grønne finansielle produkter i den finansielle sektor, erklærer han.

”Statens grønne obligation er en statsobligation hvor et beløb svarende til provenuet fra salget af den grønne statsobligation er øremærket økonomiske aktiviteter, som væsentligt bidrager til den grønne omstilling af transportsektoren og produktion af vedvarende energi,” forklarer Nicolai Wammen.

De grønne udgifter er udvalgt efter EU’s kommende lovgivning (taksonomien), understreger finansministeren.

Biler, baner, VE-subsidier
Listen over grønne udgifter fastlægges årligt efter vedtagelsen af finansloven. Kriterierne er beskrevet i publikationen ”Kingdom of Denmark Green Bond Framework”, hvor de illustreres med FN’s klimamål nr. 7, 9, 11 og 13.

Hvilke udgifter kategoriserer staten som grønne? Listen er ikke udtømmende:
* Afgiftstab ved lavere registreringsafgift af el- og lavemissionsbiler
* Drift, vedligeholdelse og renovering af jernbaner
* Baneprojekter herunder elektrificering
* Subsidier til elproduktion fra solenergi
* Subsidier til husstandsvindmøller
* Land- og havvindkraft
* Solcelleejeres fritagelse for energiafgift

Grøn luft
Listen certificeres af det norske klimainstitut Cicero som mørkegrøn, hvilket er den højest mulige vurdering.

Erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V) undrer sig dog over, at skatteudgifter står på den mørkegrønne liste.

– Med EU’s taksonomiforordning arbejdes der seriøst med at sikre, at grønne obligationer også er grønne. Det er en god måde at flage vores grønne profil og vise, at der er investeringer i statens budget, som isoleret set finansieres med grønne obligationer som tilskud til vindmølleparker eller målrettet forskning, siger Torsten Schack Pedersen.

– Om man kan udvælge en del af statens budget og sige, at disse obligationer er særligt grønne, fordi de er med til at finansiere lavere bilafgifter … det kan godt være, at det er inden for reglerne, men i mine øjne er det er lidt søgt.

Grønne anlægsudgifter uden loft
Enhedslisten ønsker en grøn omstillingsfond på mindst 100 mia. kr. finansieret med grønne obligationer, mens renten ligger omkring nul.

-Med det, som regeringen tænker pengene skal bruges på, så er det er åbenlys, at der skal meget mere til. Et beløb på 100 milliarder vil ikke være ved siden af skiven i forhold til de midler, der er nødvendige for at nå i mål med den grønne omstilling, siger finans-, skatte- og erhvervsordfører Rune Lund (EL).

Det er under det halve af prisen for energiøen i Nordsøen, så 100 milliarder burde ikke være afskrækkende, mener han.

Fonden kunne eksempelvis finansiere solceller, ladeinfrastruktur, vindmølleparker, energieffektivisering, udfasning af gas- og oliefyr, etablering af varmepumper og kobling til fjernvarmenet.

– I forhold til klimatilpasning kan man også se på initiativer til støtte af kommunal omstilling. Her har vi et særskilt problem med anlægslofterne. Det bør være sådan, at grønne investeringer går uden om anlægslofter, så kommunerne kan investere også de penge, som de allerede har, så anlægslofter ikke spænder ben for den grønne omstilling, slutter Rune Lund. (Dj/170122)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.