EU-forslag om frivillig kontrol af udstationerede medarbejdere skal rumme RUT – ellers dansk nej

Mandat til hurtigere børstransaktioner
Direktivforslag om præcisere måling af energi
EU forbereder stop for medicinsk udstyr fra Kina
Klimatold forenkles
Kina rammes af handelsrestriktion på medicinsk udstyr

Af Claus Djørup
Danmark vil kun deltage i et nyt informationssystem med én fællesformular angående udstationerede, hvis det indeholder de nødvendige oplysninger til en effektiv kontrol.

– Vi vil ikke gå på kompromis med beskyttelsen af rettighederne for arbejdstagere i Danmark, fastslog erhvervsminister Morten Bødskov (S), da han fredag 28. februar forelagde og fik bred opbakning til sin forhandlingsposition angående EU-kommissionens forslag til forordning om en frivillig fælles elektronisk erklæring ved udstationering af medarbejdere.

Tunge vægtninger
Den danske regering støtter vedtagelsen af forslaget på en betingelse, nemlig at det forbliver frivilligt som foreslået. Morten Bødskov lægger afgørende vægt på dette, så han i givet fald kan stemme nej i ministerrådet.

Videre lægger han stor vægt på, at
1) det nuværende beskyttelsesniveau kan fastholdes, hvilket kræver de nødvendige oplysninger til kontrol,
2) forslaget bidrager til færre administrative byrder, og
3) små selvstændige erhvervsdrivende og udstationering af tredjelandsborgere fra et andet EU-land omfattes.

Endelig lægges vægt på, at dokumenterer kan kontrolleres elektronisk samt at virksomheder uden for EU kan bruge systemet.

RUT
Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) står centralt i den danske holdning.

EU-ordfører Henrik Møller (S) refererede Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) bekymring for svækket kontrol, eftersom forslagets går imod ånden og formålet i håndhævelsesdirektivet kaldet IMI (Internal Market Information System), som i art. 9 indeholder en åben liste af administrative krav og nationale kontrolforanstaltninger.

EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) flagede også betydningen af RUT.

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) ønskede på vegne af fagbevægelsen, at bevarelse af RUT-registeret eller af beskyttelsesniveauet blev tillagt afgørende vægt.

-Beskyttelsesniveauet er sikret ved at det er frivilligt. Der er ikke grundlag for den bekymring, svarede erhvervsministeren, som derved efterlod indtryk af, at det måtte underforstås som RUT.

Det forsikrede ikke Søren Bo Søndergaard, der som den eneste voterede nej på grund af usikkerheden ved, at der ikke lægges afgørende vægt på beskyttelsesniveauet.

– Det er ærgerligt, at ministeren skaber tvivl i forhold til lønmodtagerne, for det er dem, der går derude og lever med den sociale dumping, som betyder rigtig dårlige vilkår for udenlandske arbejdere, men også for danske arbejdere, sagde Enhedslistens EU-ordfører.

DA foretrækker kort e-formular
Beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R) opfordrede regeringen til at søge en bred enighed om anvendelse af e-erklæringen for at reducere de erhvervsøkonomiske byrder.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener i modsætning til FH, at den fælles e-formular bør være obligatorisk og kun indeholde relevante stamoplysninger.

E-erklæringen bør ifølge DA ses i sammenhæng med andre digitale løsninger f.eks. ESSPASS-projektet (European Social Security Pass), som skal digitalisere A1-attesten, der dokumenterer over for myndigheder i øvrige EU-og EØS-lande, at man er omfattet af hjemlandets socialsikring.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har sammen med syv ministerkolleger foreslået at bruge ESSPASS som afsæt for et digitalt id-kort til vandrende arbejdstagere. Hun har særligt øje for byggebranchen.

MANDAT TIL HURTIGERE BØRSHANDLER

Aktie- og obligationshandler skal verificeres senest efter én dag

Af Claus Djørup
Afviklingen af værdipapirhandler skal skæres ned fra to forretningsdage til én dag, foreslår EU-kommissionen. I bankjargon reduceres T+2 til T+1, hvor ”T” står for det engelske ”transaction” og cifrene for dage.

Formålet er mindre risici, øget likviditet på pengemarkedet samt mere robuste og konkurrencedygtige kapitalmarkeder i EU.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fik enstemmig opbakning i europaudvalget fredag 28. februar, da hun forelagde sit mandat til EU-kommissionens forordningsforslag om kortere afviklingscyklus i værdipapircentrallovgivningen (CSD eller CSDR – central securities depositories regulation).

Mandatet lægger stor vægt på, at EU-kommissionens forkortelse af afviklingsperiode gennemføres uændret. Videre lægger den danske forhandlingsposition vægt på, at tidsforskelle i afvikling i forhold til sammenlignelige markeder bliver så kort som mulig.

USA, Kina, Indien og Canada er overgået til éndagsafvikling, mens Storbritannien og Schweiz planlægger at gøre det samtidig med EU.

Svære spørgsmål
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) skulle lige sikre sig, at myndighederne ikke får mindre tid til at afsløre svindel, så den økonomiske kriminalitet kan stige. Han måtte dog nøjes med et senere skriftligt svar.

Videre spurgte han om det vil give anledning til mere højfrekvenshandel, altså finansiel spekulation. Det spørgsmål blev ikke opfanget af økonomiministeren.

Endelig ønskede han forsikring om, at der uanset overgangsperiode altid vil være muligt at sanktionere fejl og snyd for at undgå brodne kar. Også her måtte han nøjes med et senere skriftligt svar.

Enhedslisten voterede trods alt ja under forudsætning af, at der dels ikke åbnes for yderligere svindel, dels vil være sanktioner hele vejen igennem.

ØKOFIN
Det ovenfor nævnte CSDR kan lydeligt nemt forveksles forveksles med CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive – om bæredygtighedskrav til virksomheder, der er på dagsordenen for økonomi- og finansministrenes rådsmøde – økofin eller ecofin – den 11. marts.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) fik ligeledes den 28. februar mandat til pauseknappen for CSRD, hvor syv partier voterede nej på grund af hasteprocessen.

Klimatold skifter fra værdi til vægt
Økofins dagsorden den 11. marts indeholder en forenkling af den ny klimatold, altså forordningen om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen).

CBAM sætter en pris på CO2-indholdet i visse importerede varer fra ikke-EU-lande, nemlig cement, aluminium, brint, gødning, elektricitet, jern og stål. Klimatolden pålægges varer eksempelvis Kina, når værdien overstiger 150 euro (1.117,50 kr.). Det skal ændres, så klimatolden baseres på vægt.

Vægt er en bedre indikator for CO2-udledninger end pris, siger Stephanie Lose.

EU-kommissionen lægger op til en grænse på 50 ton af de omfattede varer pr. år pr. importør, hvorved 99 procent af CO2-udledninger omfattes.

Derved friholdes ca. 90 procent af virksomhederne, der i dag er omfattet af CBAM.

– De administrative byrder reduceres betydeligt for de virksomheder, der ikke længere vil skulle betale CBAM-bidrag, mens man fastholder det CO2-reducerende formål med reguleringen, siger Stephanie Lose.

PRÆCISERE MÅLING AF ENERGI
EU-kommissionens revision af direktivet om måleinstrumenter indeholder regler for forsyningsudstyr til elkøretøjer såsom ladestandere, oplyste erhvervsminister Morten Bødskov som et varsel om, at europaudvalget skal diskutere forslaget ved en senere lejlighed.

De reviderede tekniske krav i det mere end 10 år gamle direktiv gælder forsyningsudstyr til elektriske køretøjer, brint- og CNG-standere samt intelligente forbrugsmålere til elektricitet og målere til gas og deres konverteringsenheder.

Det handler i høj grad om at øge præcision, sikkerhed og effektivitet, så der måles mere præcist. Målet er, at man kun skal betale for netop den elektricitet, man får leveret, at fremme grøn omstilling i transportsektoren og effektivisere energiforbruget gennem f.eks. intelligente forbrugsmålere, hedder det i Erhvervsministeriets politikernotat.

Dansk e-Mobilitet (elbilbranchen) anbefaler, at kravet til elmålere i ladebokse øges, så målingen af elforbruget i ladeboksen kan anvendes til afregning.

Det samme anbefaler Energinet. Alle ladebokse med godkendte målere bør kunne bruges til afregning.

Dansk Industri efterlyser en digitalisering af dokumentation for regelefterlevelse.

MODAKTION MOD KINESISK DISKRIMINATION
Kina har iværksat en systematisk diskrimination af import af medicinsk udstyr og udenlandske, økonomiske operatører, bekræfter en rapport fra EU-kommissionen.

Efter den offentlige høring vil EU-kommissionen vurdere, om kinesiske virksomheder skal enten ekskluderes eller stilles dårligere i konkurrencen om offentlige udbud på EU’s indre marked, oplyser Morten Bødskov. (Dj/090325)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.