Danske fiskere vil skifte Grønland ud med Vestsahara
Af Claus Djørup
Svigtende fiskeri ved Grønland er baggrund for, at danske fiskere gerne vil have kvoter i EU’s næste fiskeriaftale med Marokko.
– Vi har en aftale med Grønland, som desværre ikke udløser de fiskerimuligheder, som der oprindeligt var i aftalen. Det gælder specielt loddefiskeriet. Vi er på udkig efter alternative muligheder. Der er fiskeriaftalen med Marokko en mulighed, siger direktør Esben Sverdrup-Jensen, Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Det er første gang, at det danske fiskerierhverv udviser aktiv interesse for Marokko-aftalen bortset fra de danske fartøjer, som fiskede dernede i 2016 på hollandsk kvotelicens inden for den nuværende aftale fra 2014.
Det vestafrikanske fiskeri omfatter bl.a. tun, sardin, makrel, hestemakrel, ansjos og senegalesisk kulmule.
91,5 procent fiskes ud for Vestsahara, så Marokko-aftalen handler reelt om fiskeri ud for den tidligere spanske koloni, som Marokko besatte i 1975. Storpolitikken overlader fiskerne til regeringer og diplomater.
– Vestsahara er et spørgsmål, som EU må forholde sig til. Vi er selvfølgelig ikke interesseret i en aftale, som ikke bæredygtig. Det må man gå ud fra, at man får forhandlet på plads med den marokkanske regering, siger Esben Sverdrup-Jensen.
Danske fiskere har i en periode fisket over 60.000 ton lodde ved Grønland, men forventningen er et nulfiskeri i 2018.
– Det betyder, at den pelagiske sektors danske fiskere de facto har mistet nogle muligheder i grønlandsk farvand. Vi er interesseret i at blive kompenseret for de tabte fiskerimuligheder, og Marokko er et oplagt sted, slutter Esben Sverdrup-Jensen.
Den anden fiskeriorganisation, Danmark Fiskeriforening PO, er på samme linje med ønsket om at få adgang til fiskeri under Marokko-aftalen.
Rød blok imod
Fiskeri-, nordens- og ligestillingsminister Karen Ellemann (V) er med på kursskiftet, selv om Danmark sammen med Sverige stemte imod den nuværende fiskeriaftale med Marokko for fire år siden.
Ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 19. januar stemte hele rød blok imod forhandlingsmandatet, nemlig S, EL, AL, R og SF.
Den ny kurs støttes altså alene af regeringen og støttepartiet, dvs. V, LA, K og DF.
– Vi håber, at der bliver mulighed for, at dansk fiskeri får gavn af denne aftale, når den på et tidspunkt bliver landet, erklærede EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF).
Mandatet er en støtte til, at EU-kommissionen kan indlede forhandlinger med Marokko om en ny fiskeriaftale, der skal gælde fra 15. juli i år, understreger Karen Ellemann.
Brexit
Karen Ellemann afviser at sætte et mål for en dansk kvote.
– Vi har slet intet fiskeri i dag, så det vil jeg ikke begynde at spekulere i. For mig er det vigtigt, at der bliver startet et forhandlingsforløb op, og det er vigtigt også for fiskebestandene, siger Karen Ellemann.
Storbritanniens udtræden af EU den 29. marts 2019 kl. 23 – Brexit – giver en stor usikkerhed om danske og andre europæiske landes fiskeri i britisk farvand.
Derfor bruger regeringen Brexit som argument for danske kvoter i Marokko-aftalen. Ingen ved, i hvilket omfang Storbritannien vil tillade danske og andre europæiske fiskefartøjer i britisk farvand.
Rapport på fransk
EU-ordfører Peter Hummelgaard-Thomsen kritiserede, at evalueringsrapporten kun foreligger på fransk med et engelsk resumé. Videre foreligger der ikke data, der understøtter konklusionen om, at fiskeriet er overvejende bæredygtigt.
Søren Bo Søndergaard (EL) og de øvrige oppositionspartier forsøgte forgæves at få regeringen til at lægge ”afgørende vægt” på menneskerettigheder, dvs. Marokkos behandling af den oprindelige befolkning saharavierne. Uden ”afgørende” vil det folkeretslige aspekt blive kørt over, mente han.
– Det skal ikke bare komme lokalbefolkningen til gode, men den skal involveres i forhandlingerne, hvis aftalen kan kaldes folkeretligt gyldig, pointerede EU-ordfører Zenia Stampe (R).
Snarlig dom i EU-retssag
Holger K. Nielsen (SF) fremhævede generaladvokatens markante udtalelse i en verserende sag ved EU-domstolen om Vestsahara.
Den 10. januar lagde generaladvokaten op til, at aftalen strider mod international ret, fordi den langtfra sikrer lokalbefolkningen – saharavierne – en rimelig del i det finansielle overskud fra aftalen.
Imidlertid kan Karen Ellemann læne sig tilbage og afvente EU-dommen. Generaladvokaten foreslår en afgørelse, men det er ikke givet, at oplægget følges af dommerne.
– Vi er på et stadie, hvor jeg hverken kan eller vil spekulere i konsekvenserne af en domsafsigelse, før den foreligger, svarede Karen Ellemann. Hun forventer, at dommen falder tidligt i forhandlingsforløbet.
Støtte til marokkanske tilflyttere
To regioner i Vestsahara har modtaget den største støtte på henholdsvis 47 % g 19 % af sektorstøtten, bemærker Karen Ellemann for at illustrere, at aftalen er i overensstemmelse med folkeretten og til gavn for lokalbefolkningen.
Her er lokalbefolkningen tilflyttede marokkanere, indsparkede Søren Bo Søndergaard:
– Vores egne interesser går langt ud over at kæmpe for nogle fiskerifordele.
Han advarede om, at det er svært for Polisario at holde de unge i ro. Med andre ord er der risiko for genopblussede kampe og flygtninge til Europa.
Dansk erklæring i stedet for nej
Det har stor konsekvens i europaudvalget at anvende udtrykket ”at lægge afgørende vægt på”. Det er en form for ultimatum eller trussel om at stemme nej, som den daværende regering gjorde for fire år siden.
Karen Ellemann afviste at opgradere ”særlig vægt” til ”afgørende vægt” med hensyn til kravene i EU-kommissionens forhandlingsmandat.
Til gengæld vil hun afgive en erklæring i ministerrådet i forbindelse med vedtagelse af EU-kommissionens forhandlingsmandat, der redegør for den danske holdning til miljø og lokalbefolkning.
Regeringen støtter FN’s bestræbelser på at nå en fredelig løsning ved forhandling mellem Marokko og Polisario om Vestsahara.
– Vi har ingen interesse i at tage ensidig stilling til fordel for en af parterne, fastslog fiskeriministeren.
Lav prioritet
Karen Ellemann gentog udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) udtalelse sidste år om, at Vestsahara ikke en udenrigspolitisk prioritet for Danmark.
– Vi har en interesse i folkeretten og menneskerettigheder, og det håber jeg, at Udenrigsministeriet bakker op, lød modkommentaren fra EU-ordfører Rasmus Nordqvist (AL).
– Det kan hurtig få dansk interesse, hvis der kommer en halv million flygtninge, sagde Søren Bo Søndergaard. (250118)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.