1) Artiklen omtaler seks mandater 24.-25. maj:
1) Reduktion af CO2-kvotemængden
2) Udfasning af luftfartens gratiskvoter
3) Revision af direktiv om energieffektivitet (KOM(2021)558, ikke at forveksle med bygningsenergiforslaget EPBD KOM(2021)0802)
4) EU-foretagendet for mikrochips
5) Program for satellitkommunikationstjenester også i Arktis
6) EU-narkoagenturets udvidelse

SOCIALE BOLIGER UNDGÅR KLIMARENOVERING
CO2-kvote-, luftfart- og EE-mandater

Af Claus Djørup
Det er en dansk prioritet at holde det almene boligbyggeri fri af krav om renovering, som er på vej for den offentlige sektor i revisionen af EE-direktivet (energieffektivisering).

– Det vil kunne føre til store huslejestigninger i Danmark, påpegede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i europaudvalget onsdag 25. maj.

Offentlige bygninger – stat, kommuner og regioner – pålægges et krav om 3 pct. renovering om året. Dan Jørgensen nærmest lovede, at det vil lande på en fornuftig måde set med danske regeringsøjne.

Det betyder bl.a., at metroselskabet ikke regnes med i forslagets opfattelse af den offentlige sektor og offentlige organer i denne sammenhæng.

Forslaget til revision af direktivet om energieffektivisering (KOM(2021)558, ikke at forveksle med bygningsenergiforslaget EPBD KOM(2021)0802) skal strammes op. Her vil Dan Jørgensen bruge sine politiske kræfter på at øge EU-målet fra 36-39 pct. til 40 pct. i 2030, som skal være bindende på EU-plan.

Et solidt flertal bakkede op om dette og to andre forhandlingsmandater om ETS og luftfart. I alle tre tilfælde voterede alene Dansk Folkeparti og Nye borgerlige nej.

Kvotehandel udvides til 80 % af udledning
Revisionen af EU’s kvotehandelsdirektiv er det mest centrale forslag i ”Fit for 55”-pakken”, siger Dan Jørgensen.

Med forslaget vil 80 pct. af EU’s udledninger blive omfattet af kvotehandel, og systemet vil dermed levere en væsentlig del af EU’s klimamål for 2030.

I forslaget indgår et særskilt kvotesystem for vejtransport, bygninger (opvarmning) samt søfart, der skal sikre 43 pct. CO2-reduktion i disse sektorer i 2030. Det eksisterende og det nye ETS (EU Emissions Trading System) lægges sammen fra 2031, så CO2-prisen bliver en for alle sektorer.

Regeringen lægger vægt på, at innovationsfondens formål udvides til vejtransport, bygninger og søfart. Moderniseringsfonden (som går til de 10 lande med lavest bnp plus i fremtiden Grækenland og Portugal) øges fra 2,5 til 4,5 % af provenuet i ETS. Dan Jørgensen ønsker at 100 % og ikke 80 % går af midlerne til finansiering af lav- og nulemissionsteknologier.

Videre lægger regeringen vægt på, at ETS skaber incitament til at fjerne CO2 fra atmosfæren.

Fjernvarme mister gratiskvoter
Hvorfor har biomasse fået gratiskvoter i fjernvarmesektoren?

– Jeg har svært ved at forklare, hvorfor de (fjernvarmesektoren, red.) får gratiskvoter, for de skal ikke købe kvoter til deres udledninger al den stund, at biomasser tæller som CO2-neutralt. Det er ikke formålstjenlig, at de har fået kvoter, som de kan sælge, sagde Dan Jørgensen i et svar til EU-ordfører Kim Valentin (V).

Det samme synes mange lande, så den ser ud til at ende, hvor den danske minister ønsker. Med andre ord bliver denne tildeling af gratiskvoter nok fjernet i den endelige version.

– 92 % er jo også ambitiøst, og 100 % ville være noget bedre! Lød kommentaren fra Rasmus Nordqvist (SF) til søfartskvoter.

Det er forholdsvis nyt, at 92 pct. af den europæiske søfarts udledninger indlemmes i kvotehandelssystemet. Det er parallelt til forslaget ”Fuel EU Maritime” om krav til grønne brændstoffer for skibe over 5000 bruttoton, hvor erhvervsminister Simon Kollerup (S) har forhandlingsmandat.

EU-kommissionens foreslåede krav omfatter 100 procent af alle sejladser inden for EU og 50 pct. mellem EU og et tredjeland, og forslaget ”Fuel EU Maritime” vil omfatte ca. 90 pct. af den europæiske skibsfarts udledninger af drivhusgasser.

Oplægget til gradvis indførelse begynder med 2 pct. CO2-fortrængning i 2025 og ender på 75 pct. i 2050. Den skarpeste stigning ligger i 2040-2045 fra 26 % til 59 % CO2-reduktion.

EU- og energiordfører Katarina Ammitzbøll (K) plæderede for, at livscyklusanalyser i søfarten og ikke kun hvad der kommer op af skorstenen.

EP-udvalg går i sort
EU-ordfører Anne Sophie Callesen (R) er imod EU-parlamentsudvalget ENVI, som vil fritage private transporter og bygninger fra CO2-kvotesystemet.

-Det er en unik situation, hvor vi ser europaparlamentet være fodslæbende i forhold til kommissionen, sagde Anne Sophie Callesen. Hun mener i øvrigt, at man kunne gå længere med bygninger.

-ETS II og EP’s udvanding er vi meget imod. Det ville været meget skadelig for den samlede pakke, bekræftede Dan Jørgensen.

Kvoteindtægter fordeles via finansloven
Venstre mener, at statslige provenu fra ETS bør tilstræbes anvendt til grønne formål, selv om provenuet ikke måtte blive øremærket, erklærede Kim Valentin.

Anne Sophie Callesen gik længere og ærgrede sig over, at regeringen lægger ”stor vægt” på, at provenuet ikke øremærkes og målrettes til den grønne omstilling. Hun støttede dog mandatet trods denne uenighed.

Dan Jørgensens replik kan tolkes som et juridisk nej og et politisk ja. Han vil gerne målrette pengene til grønne tiltag, men vil fortsætte med at gøre det via finansloven, hvor prioriteterne fastlægges.

– Vi ønsker ikke en separat forhandling om fordeling af penge fra EU i en separat pulje. Det ville være meget skadelig for den måde, vi indretter vores klimapolitik på i Danmark, svarede Dan Jørgensen.

Han forventer et kompromis i ministerrådet i overensstemmelse hermed.

– Man vil gerne binde sig selv, men man vil ikke bindes udefra, kondenserede Anne Sophie Callesen svaret.

Brexit giver CO2-dilemma i luffarten
Lækagerisikoen i luftfarten er blevet større, efter at Storbritannien er trådt ud, forklarede Dan Jørgensen. Det skyldes, at flyselskaber kan flytte trafik fra europæiske knudepunktslufthavne som Kastrup til Heathrow og Gatwick og andre britiske lufthavne for at undgå EU-krav.

Videre er den internationale opbakning til CORSIA (den internationale luftfartsorganisation ICAO’s globale CO2-reguleringsmekanisme ”Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation”) på højkant, da flere lande herunder USA er kritisk over for sameksistens af ETS og CORSIA.

Strategien er at få CORSIA til at løse problemerne inden 2027.

– Hvis det ikke lykkes, så står vi en noget prekær situation, vedgik Dan Jørgensen.

Danmark lægger vægt på at få indføjet, at den midlertidige undtagelse fra ETS for tredjelandsflyvninger ikke udgår helt, som kommissionen ellers lægger op til i forslaget om udfasning af gratiskvoter i luftfarten 2024-2027, men i stedet forlænges til eksempelvis udgangen af 2027, hvor flyvninger uden for EU vil blive omfattet af ETS.

CORSIA omfatter EØS (EU + Norge, Island og Liechtenstein) og de fleste tredjelande. Indien og Kina er blandt de lande, der står til at tilslutte sig i 2027.

Grønne flybrændstoffer udvandes
Det er stærkt utilfredsstillende, at der sker en udvanding af definitionerne af syntetiske brændstoffer og begrænsning af muligheden for at fastsætte højere nationale iblandingskrav for flybrændstoffer, sagde Dan Jørgensen om et fjerde forslag angående iblanding i flybrændstoffer.

Videre er han imod, at kulstoffattig brint, der kan være produceret på naturgas eller atomkraft, ligestilles med syntetiske brændstoffer, der er baseret på VE.

EU-SATELLITER SKAL OGSÅ DÆKKE GRØNLAND
Mandater til mikrochips og sikre satellitter

Af Claus Djørup
Forskningsminister Jesper Petersen (S) er på vej til et ministerrådsmøde om europæisk egenproduktion af halvledere og affaldsfrie satellitbaner.

Han fik tidligmandater i europaudvalget onsdag 25. maj til forordningsforslag om henholdsvis EU-foretagendet for mikrochips og satellitkommunikationstjenester, der er sat til vedtagelse på EU-forskningsmininisterrådet den 10. juni.

Nye Borgerlige voterede nej til det første, mens Enhedslisten gik imod det andet mandat.

21½ mia. kr. til it-industriel oprustning
Forslaget til revision af forordning om mikrochips indeholder 2.875 millioner euro (21,4 mia. kroner) til initiativer i forbindelse med Chips Act-pakken), der har til formål at mindske EU’s afhængighed af ustabile forsyninger med halvledere fra Kina og andre tredjelande.

Fællesforetagender er store partnerskaber, og ændringerne tjener til at øge kapaciteten – også af ingeniører – i storskalaproduktion af næste generation halvledere.

„Udvikling af nye innovative og energivenlige mikrochips samt adgang hertil spiller desuden en afgørende rolle i den digitale og grønne omstilling,“ tilføjes det i politikernotatet.

Det europæiske netværk af kompetencecentre behøver ikke at betyde, at der skal være krav om et center for mikrochips og processorer i hvert af de 27 medlemslande, mener Jesper Petersen.

– Alle institutioner og små og mellemstore virksomhede rhar mulighed for at i arbejdet, bekræftede Jesper Petersen over for EU-ordfører Kim Valentin.

Vestager: Firdobling af europæisk udviklede mikrochips i 2030
Retsakten om mikrochips skal dels at sørge for, at man kan indsamle informationer om markedet i en mangelsituation, dels skabe et forsknings- og udviklingssystem, hvor tre store europæiske forskningsinstitutioner – Fraunhofer, SDM og IMEC – kan spille en hovedrolle, forklarede .EU-konkurrence- og digitalkommissær Margrethe Vestager i marts.

-Cirka 10 procent af værdien af den globale chipproduktion er i Europa, men intet af det er i storskala. Vi har genbrugt forslaget fra 2013 om, at Europa skal producere 20 procent af den globale værdi af chips i 2030, sagde Margrethe Vestager.

Den europæiske forskning er i verdensklasse, og man kan ikke komme uden om Europa, hvis man vil producere chips, men der designes og testes ikke mange chips. Chips Act sigter på, at flere virksomheder vil kunne designe og teste chips her i Europa.

Med henblik på at fremme storskalaproduktion åbner EU-kommissionen et vindue for „first of its kind“, hvis man – ikke nødvendigvis et europæisk selskab, men med europæisk partnere – vil etablere en egentlig produktionsfacilitet i Europa. Det kan så ske med statsstøtte ud fra kriterier om proportionalitet, nødvendighed pog europæisk merværdi.

Forskellen fra 2013 er, at der nu er konkrete projekter og virksomheder, som har planer om at etablere produktion, pointerede Margrethe Vestager.

Der er reelt tale om en firdobling i absolutte tal, for den globale chipsproduktion vil vokse kraftigt i mellemtiden. Der bliver ikke tale om egentligt selvforsyning, for det ville kræve investeringer for 300 mia. euro eller det danske bruttonationalprodukt. Det er der simpelt ikke halvlederingeniører til rådighed, bemærkede den danske EU-kommissær.

Arktis dækkes af program for sikker myndighedskommunikation via satellitter
Arktis kommer med i den kommende EU-forordning om sikker og fortrolig myndighedskommunikation via satellitter, herunder overvågning af kritisk infrastruktur, maritime områder, grænse, luftruter, jernbaner og energi.

Forskningsminister Jesper Petersen lægger ”vægt på”, at myndighedernes sikre sikre satellitkommunikationstjenester også dækker det arktiske område. Det element er nok allerede i hus, når han ikke lægger ”stor vægt” eller ”afgørende vægt” på sagen.

Forskningsministerrådet vedtager den 10. juni en forordning om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027, der med Jesper Petersens ord også skal ses i lyset af krigen i Ukraine og den geopolitiske situation i øvrigt.

[Fremmedordet konnektivitet er ifølge en norsk forklaring ”evnen til sammenkobling”, og begrebet benyttes især ved udvikling af åbne datasystemer og standardisering af software og hardware (program- og maskinvare).]

Forslaget vedrørende teknologisk autonomi giver den private sektor mulighed for at levere kommercielle tjenesteydelser.

Finansieringen sker under EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 (MFF) gennem Horisont Europa, rumprogrammet, instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, den Europæiske Forsvarsfond (EUF), Digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten (CEF) samt fra uudnyttede midler i EU-budgettet.

Jesper Petersen understreger i forhandlingerne, at forslaget bør finansieres via omprioritering og ikke ved forøgelse af medlemslandenes EU-kontingenter.

Rumfærdselssikkerhed
På forsknings- og rumministermødet den 10. juni står et andet aspekt af satellitter på dagsorden, nemlig trafikstyring derude for at begrænse rumskrot i de mest benyttede satellitbaner.

Videre lægger det franske EU-formandskab op til en debat mellem ministrene om EU’s rumprograms modstandsdygtighed og konkurrenceevne.

Med stigningen i antallet af satellitter i kredsløb er modstandsdygtigheden og sikkerheden af EU’s og medlemsstaternes rumaktiver udsatte, konstaterer forskningsministeren.

Regeringen bakker op om at dels bevare EU’s strategiske autonomi og industriens konkurrenceevne i udnyttelse af rummet, dels EU skal sætte sig i førersædet for at skabe et internationalt regelsæt for styring af trafik i rummet.

SUNDHEDSMINISTEREN IMOD BREDE EU-KAMPAGNER OM RUSMIDLER
Enstemmigt mandat til større narkoagentur

Af Claus Djørup
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har enstemmig opbakning til sit mandat vedrørende EU-kommissionens forslag til forordning om EU-narkoagenturet fra 1993, hvis opgaver og position udvides, hvilket tillige betyder flere opgaver for Sundhedsstyrelsen og politiet.

Desuden ændres navnet fra „Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug“ (EMCDDA) til „Den Europæiske Unions Narkotikaagentur“, på engelsk fra „The European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction“ til „The European Union Drugs Agency“ (EUDA).

Navnet er altså kortere og opgaverne flere bl.a. med at advare om særligt farlige stoffer. Magnus Heunicke ville ved forelæggelsen i europaudvalget tirsdag 24. maj nødigt tage ordet ”feststoffer” i sin mund.

Forøgelsen vil koste Danmark ca. 9,4 mio. kr. til og med 2027.

Brede kampagner er farlige/forfejlede
Magnus Heunickes hår i den ellers udmærkede suppe er agenturet beføjelse til at udarbejde brede forebyggelses- og oplysningskampagner. Kompromisforslaget følger den skeptiske linje her og lægger op til, at EUDA ikke kan lave oplysnings- og forebyggelseskampagner på EU-plan.

Sundhedsministerens holdning til brede kampagner skyldes ”flertalsmisforståelse” blandt udsatte unge ved kampagner, der rummer en fare for at opnå den modsatte effekt af det ønskede, fordi nysgerrighed bliver vakt eller man opfatter en kampagnes beskrivelse som det normale i grænseoverskridende miljøer.

R og SF: Målrettede EU-kampagner
Det undrer EU-ordfører Kim Valentin (V), at forebyggelses- og oplysningskampagner ikke lægges ud til de enkelte medlemslande, for der er stor forskel på, hvordan eksempelvis en dansk og en portugisisk ung reagerer. Han mener, at det må høre under nærhedsprincippet.

EU-ordfører Anne Sophie Callesen (R) ser derimod en mulighed i målrettede kampagner, hvori indgår udveksling af information og deling af viden om misbrug pg blandingsmisbrug.

-Man skal bruge det konstruktivt som en spillebane og arbejde for, at de kampagner bliver meningsfulde, sagde Anne Sophie Callesen.

Rasmus Nordqvist (SF) stemte i med de radikales ordfører i undren over modstanden mod fælles kampagner.

-Der er viden andre steder, som faktisk også kan bruges i Danmark, og her tænker jeg særligt på de mange subkulturer, hvor der kan opstå forskellige ting i forhold til stoffer, pointerede han.

Analysesamarbejde med Europol
Magnus Heunicke understregede, at elementet om kampagner er landet klogt, dvs. der bliver ikke tale om massive kampagner.

Videre samarbejder narkoagenturet med Europol om analyser af det illegale narkotikamarked. (Dj/290522)

www Narkotikaagenturets årsrapport 2021 (dansk)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.