27 EU-lande skal blive enige om energiafgifter
Danske positioner smidiggøres af hensyn til varetagelse af EU-formandskabet
Garanti fra EU-kommissionen for nulafgift på varme fra affaldsforbrænding
Afgift på skibs- og flybrændstof ”har ingen gang på jord”
Biomasse taget ud af forslag til ny energibeskatningsdirektiv
Bliver kul forholdsvis billigere?
Mandatets seks punkter
Aktørers indspark – affald, transport, skattesystemet
Regler for klimatold lader vente på sig

Af Claus Djørup
Forslaget til nye minimumssatser for energiafgifter er så udvandet, at den danske regering opgiver at stå hårdt på mærkesager til fordel for rollen som EU-formand til efteråret efter Polen.

Det største offer for Danmarks selvpålagte smidighed gælder undtagelsen for skibsfart og luftfart. Den opgiver økonomiminister Stephanie Lose (V) at fjerne i denne omgang. Hendes bedste håb er en klausul om, at det skal man revurdere disse afgiftsfritagelser ved en senere revision senest i 2034.

Stephanie Lose fik opbakning til sit forhandlingsmandat i europaudvalget fredag 6. februar til energiskatterevisionen, der er et led i Fit for 55-pakken om 55 % CO2-reduktion i 2030. Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod.

Mindsteafgiften forhøjes i forslaget om nyt energibeskatningsdirektiv, der vil mindske afgiftsforskellene i det indre marked. Det forbedrer den danske konkurrencekraft, for forskellen til andre EU-lande bliver mindre. De danske afgifter allerede ligger over det kommende niveau bortset fra produktion af cement- og tegl.

For det første skal mindsteafgiften pristalsreguleres. Dernæst øges de nuværende beløb fra ca. 20-60 kr. per ton CO2 til 80-105 kr. For det tredje beskattes energiprodukter på basis af energienheder frem for vægt eller mængde, dvs. kr./liter og kr./ton erstattes af kr. per Giga Joule.

Ringere eller grønnere europæisk konkurrenceevne
EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) voterede nej, selv om han plejer at støtte forslag om det indre marked. Hans afvisning begrundes i mere bureaukrati og øgede afgifter.

Stephanie Lose replicerede, at danske virksomheder stilles isoleret set bedre, da der ikke bliver tale om øgede afgifter i Danmark.

EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) voterede ligeledes nej. Han er bekymret for konkurrenceevnen i forhold til USA.

Stephanie Lose taler om lavere energipriser. Forslagets afgiftsforhøjelser er ikke af stor betydning i lyset af, at man får et mere velfungerende elmarked i den grønne omstilling, mener hun.

Forslaget er afgørende for at sikre et ensartet konkurrenceniveau og fastholde høje klimaambitioner, istemte EU-ordfører Christian Friis Bach (V).

Han medgav, at man kan studse over et forslag om højere energipriser, når Draghi-rapporten konkluderer, at høje energipriser er til ugunst for den europæiske konkurrenceevne, og man på den anden side af Atlanterhavet er i fuld gang med at sænke energipriserne.

Varmeundtagelse på skrift
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) fik bekræftet over et par spørgerunder med vage svar om EU-kommissionens tilkendegivelse, at affaldsforbrænding til varmeproduktion er undtaget.

– Det har Skatteministeriet også på skrift fra EU-kommissionen, erklærede økonomiministeren

Affaldsforbrænding kunne for Stephanie Loses skyld godt været vægtet højere, dvs. i top med afgørende vægt frem for stor vægt. Imidlertid er der chance/risiko/sandsynlighed for, at forslaget færdigforhandles under efterårets danske EU-formandskab, så for balancens skyld tager hun hensyn til, hvor regeringen placerer sig selv.

Det samme gælder undtagelser for landbrugets brændstofanvendelse, som vil blive videreført.

Biomasse
Biomasse er taget ud af kompromisforslaget, beklagede Søren Bo Søndergaard. Han fordrede som minimum, at landene får lov at afgiftsbelægge biomasse på frivilligt niveau.

Nok mere med blikket rettet uden for Christiansborg forsikrede Stephanie Lose, at regeringen ikke har planer om at lægge danske afgifter på biomasse.

Massiv modstand mod skibs- og luftfartsafgifter
EU-formandsrollen indgik også i et svar til EU-ordfører Claus Jørgensen (EU) om luft- og skibsfart. Den forholdsvis lave vægtning i mandatet afspejler, at Danmark skal kunne sidde i formandsstolen og skabe enighed om forslaget, der kræver enstemmighed.

Det følges med en forsikring om, at den eksisterende flyafgift kan opretholdes, og det vil også være muligt for en gruppe lande at aftale en flyafgift indbyrdes for deres luftrum.

Claus Jørgensen vurderede ellers, at det ville være lettere at få noget igennem på luftfart en søfart.

– Hverken sø- eller luftfart har nogen gang på jord der, hvor kompromisforslaget stiller sig nu, sagde Stephanie Lose.

Mindstekrav om klimaeffekt
– Det er bekymrende, at det er blevet så udvandet, fordi det vil gøre det dyrere at nå vores mål på andre måder, sagde EU-ordfører Martin Lidegaard (R).

Han frygter at ende med en betydningsløs pakke, der ville binde frem til 2038. Derfor opfordrede han til at skærpe mandatet, så ”stor vægt” blev ændret til ”afgørende vægt” på, at ministerrådets samlede aftale gav færre CO2-reduktioner og gjorde noget for miljøet.

Forslaget kræver enstemmighed, så Martin Lidegaard spillede på, at med ”afgørende vægt” ville Danmark true med at stemme nej, om end han ville være tilfreds med blot et lille skridt i den rigtige retning.

Får kul en fordel?
Løsgænger Theresa Scavenius tvivlede på CO2-reduktionen, når man beskatter energiindhold. Så beskattes kul relativt lavere.

Der skal brændes mere kul for at få den samme mængde energi som olie og gas, og det vil afføde en større CO2-udledning, selv om kul indekseres og minimumssatser bliver højere for energiindholdet, ræsonnerede hun.

Kul vil ligge i den højeste afgiftsklasse med den højeste minimumssats, oplyste Stephanie Lose og vil ellers sende svaret skriftligt.

Der bliver ligefrem med Stephanie Loses ord en ”skriftlig sending”. Den vil tillige indeholde svar på Theresa Scavenius’ efterlysning af opdateret beregning af forslagets drivhuseffekt.

Stephanie Loses seks forhandlingspunkter
Mandatet lægger stor vægt på, at
1) den samlede aftale overordnet bidrager til at nå EU’s energi-, klima- og miljømål,
2) det gældende minimumsafgiftsniveau forhøjes løbende og automatisk, hvor Danmark kan fastholde sit gældende afgiftsniveau,
3) affaldsforbrænding omfattes af direktivet, og at Danmark som minimum kan bevare sin nuværende afgiftsstruktur på affaldsforbrænding.

Videre lægges vægt på, at
4) den obligatoriske afgiftsfritagelse for sø- og luftfart ophæves, og at bestemmelser om sø- og luftfart ikke medfører kulstoflækage dermed bliver så ambitiøse som muligt,
5) aftalen overordnet afspejler danske interesser
6) der gives tid til at implementere direktivet


Aktørers indspark – affald
Kommunalt affald og industriaffald som punktkilder beskattes fortsat ikke i det reviderende energibeskatningsdirektiv, bemærker Dansk Affaldsforening.

Affaldsenergianlæg hertillands er imidlertid underlagt energiafgifterne i form af affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften. Brancheforeningen samarbejder med Skatteministeriet om en ny energiafgift, som beregnes efter den såkaldte energibalancemetode, der i højere grad vil understøtte anlæggenes mulighed for grøn omstilling.

Dansk Affaldsforening advarer om, at de stigende afgifter på affaldsenergi kan tilskynde til brug af endnu mere importeret biomasse frem for effektiv brug af den grønne del af restaffaldet i fjernvarmeforsyningen såsom det biogene træaffald og andre ikke genanvendelige biologiske affaldsfraktioner.

Dansk Fjernvarme formaner om, at der må trædes særdeles varsomt ved indførelse af afgifter på biomasse, særligt den bæredygtige del af biomassen, som er en væsentlig del af den danske fjernvarmesektor.

Rådet for Grøn Omstilling ønsker i modsætning til regeringen, at biomasse beskattes, dvs. afbrænding til aske, modsat biogas- og pyrolyseanlæg, hvor de tungt omsættelige kulstofforbindelser nedmuldes som både jordforbedring og kulstoflager.

Aktørers indspark – transport
Det bekommer Danske Rederier godt, at undtagelsen for søfart i energibeskatningsdirektivet er stødt på grund. ophæves. EU-kommissionens oprindelige forslag ville gøre intra-europæisk søtransport dyrere og reducere rederiernes mulighed for investering og udvikling af grønne teknologier.

”Hvis de øgede brændstofomkostninger i stedet overføres til kunderne, vil godsafsendere og passagerer se på alternativer, hovedsageligt den meget mindre effektive vejtransport, der vil føre til højere CO2-emissioner,” skriver Danske Rederier i sit høringssvar.

Danske Maritime ønsker, at forskellige typer af brændstoffer bør sidestilles skattemæssigt, så der ikke skal betales afgift af nye typer af brændstoffer eller landstrøm til skibe, mens traditionel bunkerolie er afgiftsfritaget. Værftsindustriens brancheforening foreslår en afgiftsfritagelse på brændstoffer, der bruges ved udvikling, test og demonstration af maritime teknologier og systemer.

Dansk Erhverv er bekymret for dobbeltbeskatning,der skyldes overlap med andre kommissionsforslag til beskatning af CO2 i transport og infrastruktur.

Vognmandsorganisationen ITD ønsker beskatning af energi udskiftet med beskatning af CO2, hvis de alternative drivmidler skal blive konkurrencedygtige med konventionel diesel og andre fossile brændstoffer. ITD beklager, at EU-kommissionen i stedet adresserer CO2-udledningen i forbindelse med en potentiel udvidelse af EU’s kvotehandelssystem, hvilket fjerner fleksibiliteten.

Brintbranchen fremhæver, at forslaget introducerer en mulighed for undgåelse af dobbeltbeskatning af energilagring og konvertering, idet teknologier som Power-to-X da ikke anses som både forbrugere og producenter.

Dansk Industris ideelle ønske er satser opgjort efter CO2-udledning (euro/ton CO2) frem for energiindhold. Det ville dels favorisere grønnere energikilder, dels sikre lavere energiafgift på grønnere el end sortere el. DI anbefaler, at den danske regering benytter direktivets muligheder for at favorisere bæredygtigt biobrændstof, biogas, elektrofuels m.v. fuldt ud for at fremme den grønne omstilling af transportsektoren

Aktørers indspark – gartnere og foreninger
Dansk Gartneri frygter, at niveauet for afgifterne i den grønne skattereform ikke længere spiller sammen med reglerne i energibeskatningsdirektivet, eller at de vedtagne kompensationsmodeller i den grønne skattereform ender ud med at være EU-stridige.

Veteranskibsklubben med isbryderen og bugserbåden S/S Bjørn samt Danske Veterantogs Fællesrepræsentation appellerer om fortsat afgiftsfritagelse eller lempelige afgifter. Økonomiminister Stephanie Lose har lovet Christian Friis Bach et skriftligt svar herom.

Usikkerhed om CBAM
Christian Friis Bach spurgte i europaudvalgsmødet til EU-kommissionens angående CBAM (klimatold,  Carbon Border Adjustment Mechanism, EU’s kulstofgrænsetilpasningsmekanisme), der træder eller skulle træde i kraft 1. januar 2026, men han får vente til kommissionens fremlæggelse af nogle såkaldte omnibusforslag (overordnede eller tværgående forslag).

Erhvervsstyrelsen udskød 16. december debuten den 1. januar i år for indsendelse af ansøgning om autorisation til at importere CBAM-varer, fordi EU-kommissionen ikke havde fået reglerne på plads.

Der er stadig ikke angivet en ny dato for ansøgninger, men det anbefales at indsende ansøgninger senest 1. september for at være klar 1. januar 2026, fremgår det af Erhvervsstyrelsens CBAM-side per 6. februar.

CBAM-varer er en række udvalgte produktkoder inden for jern og stål, aluminium, cement, gødningsstoffer, kemikalier (brint) og elektricitet. (Dj/150225)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.