Artiklen omtaler europaudvalgets mandater 5. april 2024:

1) Kemikalieopgave flyttes til et andet agentur
2) EU’s tilslutning til Europarådets konvention om kunstig intelligens
3) Tværnationale samarbejdsudvalg med kønsmål
4) Afgørende vægt på positiv aldersdiskrimination
5) Mindre skadelig vask og rengøring
6) Kommuner forsøges skånet for krav om hurtigere betaling
7) Gebyrforbud kan føre til højere bankgebyrer

1) MARIANNE BIGUM: EU RISIKERER AT GENTAGE FEJLEN MED MILJØSTYRELSEN

Af Claus Djørup
En videnstung opgave skal flyttes fra EU’s miljøagentur EEA i København til EU’s kemikalieagentur ECHA i Helsingfors. EU-ordfører Marianne Bigum advarer mod at gentage en dansk fejl, der kan føre til tab af så at sige hjernekapacitet.

Marianne Bigum var ansat i Miljøstyrelsen som miljøingeniør, da V-regeringen besluttede at flytte styrelsen fra København til Odense – af den daværende regering kaldet indflytning frem for udflytning ved præsentationen af ”Bedre Balance” 1. oktober 2015.

Hendes erfaring er, at en afdeling kan lægges ned i årevis, hvis den fagspecifikke kompetence ikke flytter med.

– Miljøstyrelsen er stadig bagud. Nogle af de medarbejdere, der havde sidder der i årevis og kendte sagernes historik, flyttede ikke med, og det tager enorm lang tid at genopbygge de kompetencer. Jeg har læst mig til, at man nu er næsten tre gange så mange, men at sagsbehandlingstiderne er langsommere. Det tager mange år at genopbygge fagspecifik viden, siger Marianne Bigum.

Hun fremførte advarslen mod at flytte fastsættelse af grænseværdier for persistente organiske miljøgifte (POP’er på engelsk) flyttes fra miljø- til kemikalieagenturet i europaudvalget fredag 5. april, da miljøminister Magnus Heunicke (S) forelagde lovpakken ”ét stof, én vurdering”.

Værn om medarbejdernes kompetencer og vær omhyggelig med denne øvelse, for der vil opstå et industripush for at liste ting igennem rodet ved en udflytning, påpeger hun.

– Jeg bliver bekymret, hvis det decideret kræver, at mennesker skal flytte sig.

Strammere godkendelser
Marianne Bigum voterede dog ja til dobbeltmandatet ligesom resten af europaudvalget med undtagelse af Dansk Folkeparti.

Lovpakken ”ét stof, én vurdering” består af to forslag. Det ene handler om en fælles dataplatform for kemikalier, et tidligt varslingssystem, en overvågningsliste, bemyndigelse til ECHA og igangsætte studier, mens det andet forslag drejer sig om EU-agenturernes fordeling af opgaver og samarbejde på kemikalieområdet.

– Der ligger også et politisk ansvar i at fravælge ting. Hvilke opgaver skal ikke løses, så der er balance i ressourcerne? spurgte Marianne Bigum snarere med adresse til EU-kommissionen end miljøministeren. Hun opfordrede ham til at spørge i Bryssel, hvordan nedprioriteringer udmøntes i praksis.

Dansk krav om personaleloft
Magnus Heunicke kunne ikke tilbyde Marianne Bigum et klart svar, om ECHA i forvejen har de krævede kompetencer og blot skal have ekstra ressourcer, eller om det er nødvendigt at flytte arbejdspladser.

”Regeringen finder det problematisk, at EU-kommissionen vil tilføje yderligere ansatte til EU’s institutioner ud over princippet om et stabilt niveau for ansatte,” hedder det i politikernotatet.

Magnus Heunicke har nemlig heller ikke har fået konkret svar i Bryssel på, hvordan man både vil udvide kemikalieagenturets ansættelser med 27½ årsværk og holde sig inden for principbeslutningen – en dansk prioritet – om, at antallet af EU-ansatte ikke må stige. Han har blot fået en forsikring fra EU-kommissionen om, at lovpakken vil holde sig inden for budgetrammen.

Den danske minister ser følgelig frem til, at der effektiviseres i andre dele af EU-bureaukratiet.

– Man kan godt konstatere, at lønrammen og summen i EU er en ikke uanseelig størrelse, så det er ikke helt urealistisk, at man kan prioritere inden for den ramme, supplerede EU-ordfører Henrik Møller (S), som varetog mødeledelsen.

Flere opgaver kræver flere medarbejdere
Mandatet indeholder nemlig stor vægt på fastholdelse af antal EU-ansatte. Uændrede personaleressourcer er en generel EU-topmødebeslutning i juli 2020, men den kan der godt fires på her, mener Marianne Bigum, Karin Liltorp (M) og Christian Friis Bach (R) med samt løsgænger Theresa Scavenius.

De gav udtryk for, at der bør følge flere medarbejdere med de flere opgaver. Som Theresa Scavenius sagde om behovet for flere mandetimer til udvidelsen af kemikalieopgaver: -Politik er ligegyldigt, hvis der ikke er administrative ressourcer.

Miljøagenturet får også øget mandskab til sine nye opgaver, men det ændrer ikke Marianne Bigums bekymring for flytning af en kompliceret, fagspecifik opgave fra et agentur i en by i et land til et andet agentur i en anden by i et andet land.


2) DANMARK KAN TILLADE MERE ANSIGTSGENKENDELSE END DET ØVRIGE EU

Af Claus Djørup
Det danske retsforbehold giver mulighed for, at dansk politi kan anvende automatiseret ansigtsgenkendelse på en måde, som begrænses i den kommende forordning om kunstig intelligens (AI, KI).

Det bekræftede justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) på ny i europaudvalget fredag 5. april, da han fik opbakning til mandatet vedrørende EU’s tilslutning til Europarådets konvention om kunstig intelligens, menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, som forventes vedtaget på et ministerrådsmøde den 17. maj.

Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod.

Konventionen har den rette balance mellem håndtering af risici og nytte, fremførte justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen.

Undtagelse for national sikkerhed
Både europarådskonventionen og den kommende EU-forordning om kunstig intelligens undtager aktiviteter, der vedrører national sikkerhed.

Videre indeholder konventionen ikke bestemmelser specifik rettet mod retshåndhævende myndigheders brug af biometrisk fjernidentifikation, om end de retshåndhævende myndigheder omfattes af konventionen. Her er plads til et undrende spørgsmål, som Justitsministeriet er ved at analysere.

Retsforbeholdet ophæver forbud
EU-forordningen omfatter ansigtsgenkendelse, og her undtages Danmark på grund af retsforbeholdet. Det har den konsekvens, at dansk politi ville kunne tillade sig mere på dette felt end europæiske kolleger i jagten på forbrydere.

Peter Hummelgaard Thomsen udelukker ikke, at det på ”et tidspunkt kan være et relevant redskab i bestemte sammenhænge”, men der er ingen konkrete planer om øget brug, og regeringen har ikke truffet beslutning om anvendelse af ansigtsgenkendelse

Han advarede mod SF’s ønske om at begrænse undtagelsen for nationalsikkerhed til konkrete trusler, for hvornår er en trussel abstrakt eller konkret?

– Nogle gange kender man først konkrete trusler, når det er for sent. Det er klart, at det skal anvendes med stor omtanke og respekt for vores grundlæggende rettigheder, erklærede Peter Hummelgaard Thomsen.

Sen mandatgivning
Mandatet blev forelagt en måned før forhandlingernes forventede afslutning i ministerrådet, og det fik Søren Bo Søndergaard (EL) til spørge, på hvilket grundlag regeringen hidtil har forhandlet.

Man kunne nok have indhentet mandatet før, erkendte justitsministeren, men det har først sent vist sig, hvor fremskredne forhandlingerne egentlig er.

Radikale skipper undtagelse
Christian Friis Bach (R) håber, at de restriktive EU-regler kommer til at gælde dansk politis brug af mere eller mindre randomiserede ansigtsgenkendelse til overvågning af borgerne

De Radikales ordfører opfordrede til at gennemføre konventionen direkte i dansk lovgivning.

Det vil ske i kraft af forordningen, påpegede justitsministeren.

Onsdagsspørgsmål
I spørgetiden onsdag 10. april forsøgte Lisbeth Bech-Nielsen (SF) at få justitsministeren til at fortælle, hvilke specifikke områder ansigtsgenkendelse vil blive anvendt. Hendes ærinde er at undgå en glidebane uden politisk kontrol.

– Er cykeltyverier den røde linje?

Næppe, kan man udlede af justitsministerens overordnede svar om, at anvendelsen ikke må kompromitterede grundlæggende rettigheder og retten til privatliv.

Systematisk eller mere omfattende anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologien fordrer drøftelser i folketinget, forsikrede Peter Hummelgaard Thomsen .

Ansigtsgenkendelsesteknologi har et stort og værdifuldt potentiale, fastslog han, men justitsministeren har ikke en facitliste med, hvor politiet kunne bruge teknologien eller ej.

Børnesexforbrydere og fodboldbøller
Der er med baggrund i en politisk aftale fra efteråret 2022 iværksat forsøg med digitaliseret offergenkendelse i sager om seksuelle overgreb mod børn, hvor politibetjente og anklagere fritages for den manuelle gennemgang af sindsoprivende materiale.

Videre kunne det tænkes anvendt mod banderne, og Lisbeth Bech-Nielsen udvidede mulighederne med fodboldstationer og lufthavne.

Peter Hummelgaard Thomsen afskriver realtidsovervågning af det åbne rum, som er skrækeksemplet fra Kina.

Lisbeth Bech-Nielsen foreholdt, at forordningen om kunstig intelligens (AI, KI) har en høj tærskel for kriminalitet med en strafferamme på fire år.

-Vi har ingen som helst planer om at anvende ansigtsgenkendelse til at forhindre eller opklare cykeltyverier, svarede Peter Hummelgaard Thomsen.

3) MINISTER STÅR FAST PÅ MÅLTAL FOR EUROPÆISKE SELSKABER
Af Claus Djørup
Tværnationale virksomheders medarbejdere får ret til mere inddragelse, hvis og når EU-kommissionens revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg vedtages.

Fyringer i bare et land også regnes som en tværnational beslutning, hvis det har konsekvenser for medarbejdere i flere lande, f.eks. hvis de skal påtage sig nye opgaver, oplyste beskæftigelsesminister Anne Halsboe-Jørgensen (S) ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 5. april.

Videre tydeliggøres det, at arbejdstagerrepræsentanterne har ret til at afgive en udtalelse forud for afgørelser.

Endelig skal parterne tilstræbe en ligelig kønsfordeling i samarbejdsudvalgene. Måltallet – ikke krav – foreslås at blive sat til mindst 40 pct. af hvert køn.

Endelig fjernes undtagelser herunder frivillige aftaler fra før det oprindelige direktiv fra 1994.

Omkring 25 danske koncerner
Det vil berøre danske virksomheder, der har mindst 1000 medarbejdere fordelt i mindst to medlemslande med mindst 150 medarbejdere i hvert land.

Direktivet vil medføre ændringer i den danske lovgivning, som først og fremmest berører de skønsmæssigt 20-30 koncerner med hovedsæde i Danmark. Dertil kommer danske virksomheder, der indgår i en koncern med et europæisk samarbejdsudvalg.

Beskæftigelsesminister Anne Halsboe-Jørgensen lægger i mandatet stor vægt bl.a. på, at 1) sanktioner og klageregler er i overensstemmelse med de danske håndhævelsessystemer, 2) respekt for virksomhedernes mulighed for at træffe hurtige og effektive beslutninger med sikring af fortrolighed, samt 3) en gennemførelsesfrist på mindst to år.

Et mindretal på fire partier voterede nej, nemlig Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

LA imod måltal
EU-ordfører Alexander Ryle (LA) sagde nej på grund af måltallet for kønsfordeling, som i hans øjne kan føre til diskrimination på baggrund af køn.

EU-ordfører Marianne Bigum (SF) – og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) – fik ministerbekræftelse på, at samarbejdsudvalgsrepræsentanter kan bruge ekstern rådgivning, men under forudsætning om fortrolighed.

Ane Halsboe-Jørgensen bekræftede over for EU-ordfører Kim Valentin (V), at offentligt helt eller delvis ejede virksomheder omfattes, hvis de er aktieselskaber. Imidlertid kender hun ikke sådanne med status som et europæisk selskab, dvs. her med mindst 150 medarbejdere i et andet land.

4) BELGIEN FORSØGER AT FÅ VEDTAGET 15 ÅR GAMMELT FORSLAG OM ANTIDISKRIMINATION

Af Claus Djørup
Aldersbestemte rabatordninger i transport skal bevares i et nyt direktiv om antidiskrimination, fastslår social- og boligminister Rosenkrantz-Theil (S) på tærsklen til de måske afsluttende forhandlinger om et forslag fra 2008.

Kravet om fortsat at kunne anvende alder som styringsinstrument er så bastant, at det er udstyret med ”afgørende vægt” i forhandlingsmandatet til forslaget om antidiskrimination.

Direktivforslaget handler om ”gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering”, som supplerer de eksisterende EU-forbud mod diskrimination i henseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddannelse.

Efter 15 år gør det belgiske EU-formandskab sig håb om, at antidiskriminationsforslaget kan vedtages på et ministerråd den 7. maj.

– Det er fortsat ikke sikkert, at forslaget kan vedtages, vurderede Rosenkrantz-Theil ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 5. april, da hun hentede mandatet. Alene Danmarksdemokraterne og Enhedslisten voterede imod. En snes medlemslande er klar til at stemme ja, andre med restriktioner hælder i positiv retning, og nogle lande er ved at revurderes deres positioner, lyder hendes optegning af forhandlingerne. Forslaget kræver enstemmighed.

Fortsat lovlige aldersgrænser
Dansk lov og praksis lever op til direktivforslaget i dag, så det vil ikke have økonomiske konsekvenser for staten bortset fra mindre lovændringer.

Den største potentielle økonomiske risiko gælder ifølge socialministeren kompromisforslagets fortsat uklare regler angående alder.

Den danske fokus er fortsat anvendelse af alder i lovgivningen, og Pernille Rosenkrantz-Theil er betrygget herom i det seneste udkast til kompromis.

Videre har den danske regering fået afklaret den nationale kompetence for uddannelsesstøtte (SU).

Mandatet indeholder en ”afgørende vægt” på, at der er en tilstrækkelig præcis bestemmelse af aldersbestemmelse ikke mindst for at sikre, at alder fortsat kan anvendes som styringsinstrument.

Genetiske egenskaber ej inkluderet
EU-ordfører Christian Friis Bach (R) opfordrede til at medtage genetiske egenskaber, som kan bruges til at afvise tegning af sundheds- eller livsforsikring. En række amerikanske delstater har indført antidiskriminationsbestemmelser på dette område.

Socialministeren bekræftede, at direktivet ikke forventes at ændre status på forsikringsområdet, og det omfatter EU-ordfører Marianne Bigums (SF) spørgsmål om gravide og unge bilforsikringstagere.

De Radikales ordfører betragter i øvrigt prisdifferentiering efter alder som meningsløs.

”Afgørende vægt” ændrede DF’s votum
Dansk Folkeparti voterede nej syv gange i europaudvalget denne fredag, men netop dette forslag fik hans ja med en begrundelse, som også dækker de syv nej’er:

– Mange af de forslag, vi behandler i europaudvalget, betyder øgede byrder for erhvervslivet og borgere, øget bureaukrati, mere indflydelse til EU og mindre mangt til Danmark. Egentlig havde jeg regnet med at skulle sige nej til forhandlingsoplægget, men blev så glad, da ministeren meddelte, at man vil lægge afgørende vægt på de ting, der er vigtige for Danmark. Derfor støtter vi forhandlingsoplægget som den eneste gang i dag, forklarede EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) . (Dj/110424)

5) EU-FORSLAG OM SELVPÅFYLDNING AF VASKEPULVER
Af Claus Djørup
Kan en forestille sig at gå i supermarkedet og købe vaskepulver eller rengøringsmiddel i løs vægt, der hældes i egen medbragt emballage?

EU-kommissionen foreslår regler for salg ved genopfyldning i revisionen af forordningen om detergenter, dvs. overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler, som skal overholde samme krav som emballerede midler.

Det er dog ikke en udvikling i detailhandlen, som Dansk Industri ser for sig. En omlægning vil kræve omfattende omstilling, der vil koste mere end der kan spares i affaldsbehandlingen, vurderer DI i sit høringssvar.

Derimod vil virksomheder og forbrugere mærke udvidelsen af forordningen til mikrobielle midler, onlinesalg og digitale produktpas.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fik europaudvalgets opbakning til tidligmandatet ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 5. april, hvor alene Dansk Folkeparti voterede imod..

Dansk forslag om enzymer
Regeringen fordrer i overensstemmelse med EU’s strategi for bæredygtige kemikalier fra oktober 2009, at den ny forordning omfatter dels et generelt forbud mod de mest skadelige stoffer, dels at der tages højde for kombinationseffekter.

Regeringen i Novozymes og Chr. Hansens’ hjemland har fremsat et forslag angående innovation og enzymer.

– Vores holdning i Danmark må være, at de farligste kemikalier skal forbydes i forbrugerprodukter, og det det gælder også vaske- og rengøringsmidler. Det er også sådan, at det må være muligt at få en undtagelse fra det forbud, hvis man kan bevise, at det er sikkert og nødvendigt at bruge i den situation, erklærede miljøminister Magnus Heunicke (S). Det kunne eksempelvis være rengøring i avanceret industriproduktion.

Enzymer vil være omfattet af et forbud mod de farligste kemikalier som forebyggelse af luftvejsallergi.

– Danmark har fremsat et konkret forslag til, hvordan vi fortsat kan bruge enzymers positive virkning inden for sikker anvendelse, oplyste Magnus Heunicke

Danmark forslår tillige, at hormonforstyrrende stoffer kommer ind i forordningen om detergenter.

Gå efter stoffet frem for produktet
EU-ordfører Christian Friis Bach (R) borede i muligheden for forbud mod fosfater, som findes i mange produkter.

Problemet er, at den nationale beskyttelsesklausul kun kan anvendes mod et produkt og ikke stoffet, og det forsøger Magnus Heunicke at få ændret, så man kan forbyde et bestemt stof i en produkttype.

”Med forslaget fjernes adgangen til at gennemføre nationale regler om anvendelse af fosfater i vaske-og rengøringsmidler. Det vil dog fortsat være muligt at anvende beskyttelsesklausulen,” hedder det i politikernotatet.

For at undgå EU-juridisk glatkørekørsel i udvalgsmødet bekendtgjorde Magnus Heunicke, at der udarbejdes et notat om regulering af fosfor.

– Både konserveringsmidler og parfumestoffer skal mærkes i lavere koncentrationer, mener regeringen. Endvidere arbejder regeringen for, at de mest skadelige stoffer forbydes i vaske- og rengøringsmidler til private forbrugere, svarede Magnus Heunicke, da løsgænger Theresa Scavenius spurgte til det forbedrede beskyttelsesniveau for miljø og sundhed.

Der er også dansk indspark vedrørende håndhævelsen over for produkter fra tredjelande. Regeringen arbejder ifølge politikernotatet for, at når private køber vaske- og rengøringsmidler fra tredjelande via online markedspladser, skal købet foregå med den samme sikkerhed, som var de købt af producenter fra europæiske virksomheder.

Miljøministeriet bemærker, at det vaskeaktive stof LAS igen ser nu ud til at volde problemer i spildevandsrensningen, da det er svært nedbrydeligt under iltfrie forhold og ender i spildevandsslammet. En udvidelse af krav og testning for bionedbrydelighed under iltfrie forhold vil kunne håndtere denne udvikling og beskytte miljøet, anfører ministeriet. (Dj/090424)

6) SKEPTISK MANDAT TIL FORSLAG OM UFRAVIGELIG BETALINGSFRIST FOR B2B

Af Claus Djørup
I sommeren 2023 overhalede erhvervskundernes rente privatkundernes for første gang. Erhvervskundernes gennemsnitlige rente ligger 0,10 procentpoint højere end privatkundernes rente i februar 2024, oplyser Nationalbanken.

Renteforhøjelserne siden sommeren 2022 gør spørgsmålet om betalingsfrister endnu mere presserende. Jo længere tid betalingen af en faktura udskydes, desto mere kassekredit behøver leverandøren – og vice versa for ordregiveren.

EU-kommissionen foreslår en obligatorisk betalingsfrist på højst 30 dage mellem virksomheder og mellem virksomheder og det offentlige, når sidstnævnte er skyldner. Det er flertallet i Folketingets europaudvalg imod, og det samme er de fleste lande i ministerrådet, kan man forstå på justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Formålet med forordningsforslaget er at hjælpe små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som presses af store virksomheder til at acceptere lange betalingsfrister eller ikke at betale rente ved forsinket betaling.

Det er en begrænsning af aftalefriheden, der ikke er behov for hertillands, da Danmark ligger højt med hensyn til betaling til tiden, lyder det hos justitsministeren.

Det handler ikke om at beskytte svage virksomheder, men nye og små virksomheder, replicerer EU-ordfører Marianne Bigum (SF).

SF og DF imod
Ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 5. april voterede et mindretal bestående af SF, DF og en løsgænger imod.

Foruden den ufravigelige betalingsfrist er Danmark imod etablering af en ny, administrativ klage- og tilsynsmyndighed som alternativ til domstolene på dette område.

-Det ville i en dansk sammenhæng være et eksempel på unødigt EU-bureaukrati, sagde Peter Hummelgaard Thomsen.

Endelig skal medlemslandene iværksætte uddannelse i kreditstyring, der målrettes små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Lange betalingstider i Danmark
EU-ordfører Christian Friis Bach (R) undlod at votere imod, selv om han var skeptisk over for regeringens skeptiske mandat. Han oplever i sin egen lille virksomhed, hvordan det er i praksis at handle med giganter. Et alternativ kunne være en kommissionsaftale, hvor betaling indløber ved et salg.

– Danmark er kun overgået af Bulgarien med et gennemsnit på 61 dage, når det gælder betalingsfrister. Det giver stor økonomisk usikkerhed. SMVdanmark er ikke enig med ministerens linje. SMV’erne går ind for en obligatorisk betalingsfrist på 30 dage, understregede Christian Friis Bach.

Hans ønske er et resultat, der lægger pres på virksomhederne for at indgå rimelige betalingsvilkår, og det behøver ikke nødvendigvis at være obligatorisk

SMV’er i likviditetsklemme
SF kritiserede, at de negative konsekvenser pustes op i politikernotatet på bekostning af fordelene ved hurtigere betaling for små virksomheder.

Der er et ulige magtforhold til ugunst for SMV’er. En lille virksomhed kan ikke nødvendigvis aftale sig til en længere frist med en større virksomhed eller større kommune. Det handler om at få pengene hurtigere tilbage, så virksomhederne kan få likviditet, fastslog Marianne Bigum.

-SMVdanmark har ikke kunnet påvise en generel tendens til, at store virksomheder presser dem, svarede Peter Hummelgaard Thomsen.

Apoteker
EU-ordførerne Søren Bo Søndergaard (EL) og Alexander Ryle (LA) mente, at man skulle lægge afgørende vægt på, at der ikke sker en uproportional begrænsning af aftalefriheden.

Søren Bo Søndergaard fokuserede på apotekerne, som risikerer højere udgifter, hvis de skal betale de to lægemiddelgrossister inden for 30 dage. En ufravigelig frist vil ifølge Danmarks Apotekerforening medføre øgede statsudgifter til apotekernes distribution af lægemidler, der dækkes gennem den aftalte bruttoavance.

Enhedslisten voterede dog ja til mandatet, fordi regeringen vender tilbage til europaudvalget, hvis – som justitsministeren sagde – ”regeringen måtte vurdere, at der er behov for at stemme nej til forslaget” i ministerrådet.

Betalingsvilkår er en konkurrenceparameter …
Regeringens mandat sikrer den bedst mulige konkurrence, erklærede EU-ordfører Kim Valentin (V).

Han advarede mod at blande sig i konkurrencen, hvor betalingsfrist er et af elementerne. Det ville være en hjælp til svage virksomheder, og det skal politikere ikke blande sig i.

… men en dårlig parameter
-Det er dårligt at konkurrere på betalingsvilkår. Det er må og nye virksomheder, der taber, når de ikke har likviditeten til at vente på betaling fra store kunder, sagde Marianne Bigum som afsæt for omtale af SF’s beslutningsforslag om et loft på 30 dage over betalingsfrister mellem virksomheder.

Det blev nedstemt den 29. februar af SVM-regeringen, Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre, mens det opnåede tilslutning fra Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Radikale Venstre deltog i øvrigt ikke ved førstebehandlingen af SF-forslaget. (Dj/060424)

7) EU-KOMMISSIONENS FORSLAG OM NETBANKHANDLER MED INVESTERINGSBEVISER UDEN RÅDGIVNINGSGEBYR

Af Claus Djørup
EU-kommissionens forslag om fremme af småinvestorer og husholdningers deltagelse på børsen har en hage.

Et forbud mod gebyr ved en særlig gruppe handler kunne betyde, at banker opkræver pengene andre steder, medgiver økonomiminister Stephanie Lose (V) .

Indrømmelsen faldt i europaudvalget fredag 5. april i svar til EU-ordførerne Søren Bo Søndergaard (EL) og Alexander Ryle (LA), da Stephanie Lose forelagde mandatet til forhandlingerne om EU-kommissionens forslag angående detailinvestorer, dvs. små private investorer.

Det handler om udvidelsen af det delvise forbud mod formidlingsprovision – investeringsforeningers betaling til en bank – i handler, hvor detailinvestoren ikke bliver rådgivet. Det betegnes som ”execution-only”-handel, der kan typisk foregår via en banks portal.

Et mindretal bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod.

Fare for de facto prisregulering
Økonomiminister Stephanie Lose er skeptisk over for flere elementer, der kan presse omkostninger i vejret uden at øge konkurrencen.

Det gælder bl.a. udgifter til certificeringskurser af investeringsrådgivere. Omkostningerne skal stå mål med værdien af de ekstra kompetencer, fastslår hun.

Hun advarer mod, at det i praksis fører til prisregulering, når europæiske tilsynsmyndigheder opstiller kriterier for sammenligning (benchmarking) af finansielle produkters omkostninger og forventede afkast.

-Det er bedre for investor, at konkurrence presser priser på investeringsprodukter end at benchmarking fører til ensretning af priserne, erklærede Stephanie Lose om ”value for money”-benchmarkingen.

Øget ulighed
– Regeringens linje er at beskytte bankerne, bemærkede Theresa Scavenius om sit nej.

– Det vil øge uligheden, opsummerede Søren Bo Søndergaard om sit nej.

Stephanie Lose kunne dog ikke se et problem i, at en bankkunde får større afkast, fordi banken får et lavere gebyr.

Liberal Alliance valgte at votere ja trods bekymring for, at de nye regler gør det dyrere og mere bureaukratisk for bankerne.

– Deres mulighed for indtjening bliver indskrænket, og det påvirker deres forretningsførelse. Man tager også regningen, som lige nu ligger hos privatinvestorerne, og sender den til almindelige bankkunder, sagde Alexander Ryle. (Dj/140424)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.