Rungende nej til mere EU-valgstøtte

Danmark er klar til at stemme imod, hvis EU-finansiering af folkeafstemninger ikke fjernes i EU-kommissionens forslag til nye regler for europæiske partier og fonde.

Artiklen dækker europaudvalgsmøderne 14. marts og 17. marts med i alt fem mandater
1) Europæisk partistøtte risikerer dansk nej
2) Toldpræferencer
3) OECD-aftalen om mindste selskabsskat
4) Klimatold
5) Strukturfondsmidler til flygtninge og koronastøtte

Af Claus Djørup

NEJ TIL EU-FINANSIERING AF FOLKEAFSTEMNINGER

Det nuværende forbud mod europæisk partistøtte til nationale folkeafstemningskampagner opretholdfes.

Det er i hvert fald udenrigsminister Jeppe Kofods (S) vurdering af forhandlingerne om nye regler for finansiering af europæiske partier og fonde, som europaudvalget udstak mandat til torsdag 17. marts. Her voterede alene Nye Borgerlige imod.

Han har fuldmagt til at stemme nej til hele forslaget, idet den danske regering lægger afgørende vægt på at undgå EU-finansiering af folkeafstemninger.

Danmark er også imod, at europæiske partier og fonde kan modtage økonomisk støtte fra deres medlemmer uden for EU.

– I en tid, hvor vi forsøger at beskytte vores demokrati mod påvirkning udefra, dur det ikke, at vi åbner for pengestrømmen fra f.eks. lande som Rusland, Tyrkiet, og Aserbajdsjan, erklærede Jeppe Kofod. Her møder kommissionen også modstand.

96 % partistøtte
Endelig foreslår kommissionen at nedsætte kravet til medfinansiering fra 10 til 5 procent og sågar nul hvert femte år, når der er valg til EU-parlamentet (dvs. forøgelse af EU-finansiering fra 90 til 95 og 100 procent, i gennemsnit 96 pct. partistøtte).

Det vil medføre fare for, at de europæiske partier lukker om sig selv, anfører Jeppe Kofod. Han støtter resten af forslaget om gennemsigtighed, kontrol og mere graduerede sanktioner.

MELD og FELD
-Dansk Folkeparti er jo ikke længere med i noget europæisk parti eller europæisk fond, og det skyldes en sag, vi har haft i mange år. Det er meget svært at holde styr på reglerne, og kontrolfunktionerne er også lemfældige. Vi hilser udspillet fra kommissionen velkommen, og vi er også tilfredse med regeringens forhandlingsmandat, udtalte Alex Ahrendtsen (DF) om sit ja til mandatet.

Han støttede mandatet trods bestemmelser om kønsfordeling blandt opstillede kandidater og krav om at opfylde det elastiske “grundlæggende værdier”.

Victoria Velasquez (EL) opfordrede udenrigsministeren til også at få fjernet en bestemmelse om, hvor logoet skal placeres på hjemmesider.

www Forslag til omarbejdning af forordning om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde

TOLDRABATTER TIL FATTIGERE LANDE
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fik hele europaudvalgets opbakning torsdag 17. marts til sit forhandlingsmandat angående toldrabatter til lavindkomst- og lavere middelindkomstlande.

Det drejer sig om EU-kommissionens forslag til revision af forordningen for generelle toldpræferencer (GSP).

FRANKRIG FORCERER OECD-AFTALES GENNEMFØRELSE
Det franske EU-formandskab forcerer vedtagelsen af EU-lovgivningen, der gennemfører OECD-aftalen om en selskabsskat på mindst 15 procent. Finansminister Nicolai Wammen (S) forsøger forgæves at trække i de franske frakkeskøder for mere tid, der levner rum for inddragelse af nationale parlamenter.

Ved forelæggelsen i europaudvalget mandag 14. marts spurgte EU-ordfører Anne V. Berthelsen (SF), om det hæmmer ambitionerne, at det skal gå så stærkt. Hun udvirkede en bekræftelse fra finansministeren om, at EU-forslaget ikke bliver et glasloft – det vil ikke hindre de enkelte lande at have en højere selskabsskat.

– Der er tale om minimumsregler, så landene kan vælge højere niveau. Regeringen havde gerne set en mere ambitiøs aftale, men dette er et kæmpe skridt i den rigtige retning, svarede Nicolai Wammen.

Økonomiordfører Victoria Velasques (EL) håbede, at regeringen ville stramme mandatet til 21 % og helst til 25 % som minimumssats. Hun var på nippet til at sige ja, men valgte i skyndingen under tidspres det sikre hos Enhedslisten, nemlig at votere nej sammen med Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

Finansministerens forsikring om, at OECD-aftalen ikke svækkes i EU-gennemførelsen, var ikke klar nok for Victoria Velasquez, da han replicerede, at ”det har jeg ingen som helst forventning om bliver tilfældet”.

EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) støtter OECD-aftalen, men ønsker ikke EU ind over den internationale, mellemstatslige aftale.

– Det kan lægge pres på lande, som måtte være en smule tøvende i denne sag, svarede Nicolai Wammen.

Den fælles lovgivning om minimumsbeskat skal sikre, at OECD-aftalen implementeres ensartet og konsistent i EU, og dermed sikres mere lige konkurrencevilkår. Samtidig undgås, at uens gennemførelse skaber usikkerhed for skattemyndighederne, fremhævede finansministeren.

Nicolai Wammen undlod dog at kritisere hastværket på økofinmødet tirsdag 15. marts, men tilsagde fuld støtte til sin franske kollega Bruno Le Maires kompromisforslag.

Svensk kritik af brud på nærhedsprincippet
Dansk Folkepartis holdning er på linje med den svenske rigsdags skatteudvalg. Med undtagelse af Vänsterpartiet erklærer rigsdagsudvalget, at forslaget vedr. OECD-skatteaftalen er i strid med nærhedsprincippet. Svenskerne kræver, at EU-kommissionen gennemfører en konsekvensanalyse, for ellers kan man ikke vurdere, om forslaget går for langt for at opnå målet.

Det svenske skatteudvalg anbefaler, at Riksdagen sender en motiveret udtalelse herom til EU-parlamentet, ministerrådet og EU-kommissionen. Riksdagen debatterer subsidiaritets- og proportionalitetsprøvningen den 29. marts og stemmer den 30. marts, oplyser parlamentet i en pressemeddelelse.

Vänsterpartiet er i mindretal med holdningen, at fordelene er større med fælles EU-regler angående OECD-aftalen end begrænsningen af national beføjelse. Partiet afviser, at den manglende konsekvensanalyse står i vejen for vurdering af forslagets effekter.

Herhjemme vurderer regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, eftersom der er tale om “hensigtsmæssige tilpasninger til EU’s indre marked og ensartet gennemførelse af reglerne i EU,” som det hedder i Finansministeriets politikernotat.

Skattenotat på vej om andelsselskaber
Tilbage i europaudvalget – efter denne afstikker til Stockholm – blev andelsselskaber inddraget af EU-ordfører Kim Valentin (V).

– Det er afgørende, at eksempelvis Danish Crown ikke bliver voldsomt ramt, pointerede han.

Skatteministeriet er ved at lave notat om andelsselskaber.

– Udgangspunktet er, at andelsselskaber er omfattet af forslaget. Den indkomst, som omfattes af minimumsbeskatning, kan dog i nogle tilfælde nedbringes f.eks. ved visse betalinger til andelshavere, der er foretaget inden for 12 måneder efter udløbet af indkomståret, erklærede Nicolai Wammen.

Kim Valentin ønsker dels en ubegrænset periodeberegning og ikke blot de12 måneder ved udregning af beskatningen, dels at andelshavere i Storbritannien tælles med.

2000 VIRKSOMHEDER SKAL OPKRÆVE KLIMATOLD
Ca. 2000 danske virksomheder bliver omfattet af EU’s kommende klimatold eller CBAM, der officielt kaldes CO2-grænsetilpasningsmekanisme/Carbon Border Adjustment Mechanism, der er en del af Fit for 55-pakken (Klar til 55 % CO2-reduktion i 2030).

Den ny mekanisme begynder med CO2-tungeste produkter, nemlig jern, stål, aluminium, cement, gødning og med visse begrænsninger elektricitet i 2023-2025. Derefter revurderes og formentlig udvides produktgruppen.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har et bredt flertal bag forhandlingsmandatet. Alene Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige voterede nej i europaudvalget mandag 14. marts. Liberal Alliance og Nye Borgerlige der ikke repræsenteret i udvalget.

– Der er risiko for, at europæiske virksomheder taber konkurrencekraft, sagde EU-ordfører Kim Valentin (V) og oplistede Venstres fire forudsætninger for CBAM:
1. Skal tjene et klimaformål og ikke være en indtægtskilde
2. Må ikke dække et større område end kvotehandelssystemet ETS
3. Indrettes så undgå CO2-lækage, dvs. imødegår at CO2-produktion flyttes til tredjelande
4. Kompatibelt med WTO og dermed udfasning af gratis CO2-kvoter

Kim Valentin konstaterede selv, at det dækkes af Nicolai Wammens mandat, der lægger afgørende vægt på, at mekanismen indrettes i overensstemmelse med formålet om at bidrage til klimaindsatsen, reducerer CO2-lækage og er i overensstemmelse med WTO’s regelsæt.

EU-ordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) ønsker, at den begrænsede produktgruppe udvides yderligere.

Det kan såmænd også blive tilfældet. EU-kommissionen kan udvide de omfattede produktgrupper gennem retsakter, bekræftede finansministeren. 2023-2025 er en overgangsperiode, hvor der indsamles data på importerede varer uden finansiel finansiel investering. Derefter tager EU-kommissionen stilling til mekanismens varegrupper.

EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) begrundede sit nej med, at klimatolden betyder flere byrder, fordyrer varer for danskerne og at EU-kommissionen tilraner sig skatteindtægter.

1,4 mia. kr. i 2030

De umiddelbare konsekvenser vil ifølge Nicolai Wammen være 1) køb af CBAM-certifikater ved import af de omfattede varer og 2) udfasning af gratiskvoter.

De forøgede udgifter vil blive pålagt vareprisen, forventer finansministeren. Det skønnes med stor usikkerhed, at den danske import bliver 1,4 mia. kr. dyrere i 2030, mens EU’s samlede provenu ventes at udgøre 34 mia. kr. i 2030.

EU-kommissionen foreslår i et separat forslag, at 75 % af indtægterne fra CBAM tilgår EU’s budget, mens resten tilgår EU-landene. Denne budgetfordeling skal europaudvalget diskutere senere, når finansministeren beder om forhandlingsmandat.

De 27 økonomi- og finansministre opnåede enighed om CBAM tirsdag 15. marts 2022.

FLYGTNINGE OG KORONASTØTTE BLANDES I EU-FORSLAG
EU-kommissionens forslag til finansiering af flygtningeudgifter overskygges af et uvedkommende element, der forlænger fritagelsen for medfinansiering af strukturfondsprojekter.

Det sidste kan i værste fald medføre en ekstraregning på 900 mio. kr. til den danske stat. Dette er udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ”særdeles skeptisk” overfor. Hvis det ikke tages af bordet, så skal midlerne findes inde for det eksisterende budget og varigheden forkortes mest muligt.

EU-kommissionen foreslår at give 100 procent EU-medfinansiering med tilbagevirkende kraft (dvs. nul medfinansiering) frem til ultimo juni i år til strukturfondsprogrammer, der har til formål at genoprette økonomen efter pandemien.

Derimod er der fuld opbakning til hovedforslaget om, at koronaramte, ikke-udbetalte midler i strukturfondene omdirigeres til ukrainske flygtninge. Imidlertid skal disse penge bruges inde i EU-lande såsom Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien og ikke på den ukrainske side af grænsen.

Jeppe Kofod fik europaudvalgets næsten enstemmig opbakning mandag 14. marts, idet alene Nye Borgerlige på forhånd havde meddelt et nej-votum.

Alex Ahrendtsen (DF) vendte et nej til ja, da Jeppe Kofod forsikrede, at der ikke er tale om en permanent ændring af en nødhjælpsmekanisme, men alene om uforbrugte midler fra strukturfonde i perioden 2014-2020.

Stort set samtidig med det danske ukrainelovforslags fremsættelse i folketingssalen understregede Kim Valentin (V), at f.eks. Polen og Ungarn ikke skal kunne nægte indrejse for flygtninge, der er tredjelandsborgere i Ukraine, når man bruger strukturfondsmidler.

– Man må fra EU’s side sige, at strukturfondsmidler fordrer, at man ikke smider nogle væk, sagde Kim Valentin. I givet fald må strukturfondsmidler sendes til de lande, der tager imod ikke-ukrainere fra Ukraine, foreslog han.

www Samhørighedsmidler til støtte af flygtninge i Europa/”Cohesion’s Action for Refugees in Europe” (CARE).

Dansk pres for skibs- og lastbilstop
Udenrigsminister Jeppe Kofod tilføjede selv vejtransport fra Rusland og Belarus i et svar i til EU-ordfører Anne Sophie Callesen (R) om russiske havneanløb.

– Den danske holdning er kendt. Jeg har fremført den mange gange også offentligt, at vi arbejder for de videst mulige sanktioner i EU også inklusive i forhold til havneanløb og vejtransport.

– I det hele taget går vi ind for de maksimale sanktioner, vi kan blive enige om. Det er selvfølgelig også vigtigt, at vi kan blive enige om dem, så det kan få den effekt, som det skal have, sluttede Jeppe Kofod. (Dj/200322)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.