Konservative: Hellere en plan B for Nordmakedonien end intet

Af Claus Djørup
Når Frankrigs præsident Emmanuel Macron flankeret af regeringscheferne fra Danmark og Holland på EU-topmødet i oktober 2019 blokerede for at påbegynde forhandlinger med Nordmakedonien og Albanien om EU-medlemskab, hvad gør man så?

En plan B, en samarbejdsmodel, en handelsaftale inspireret af Norge og Schweiz …..

Det konservative Folkepartis EU-ordfører, Katarina Ammitzbøll (K), forsøger at undgå at kaste de to lande for Putin. Det samme gør Det radikale Venstres EU-ordfører, Jens Rohde (R), men han afviser idéen om en plan B.

– Jeg er bekymret for holdningen hos Frankrig og vores egen statsminister i forhold til optagelseskravene til Vestbalkan. Derfor kunne en speciel model for Vestbalkan være et kompromis, så de også kommer i gang, siger Katarina Ammitzbøll.

Hun ligner Nordmakedonien med en løber, der står på stadion og har spændt skoene, og hver gang får de bare et nyt krav.

Udnyt ventetiden
– Udvidelsesprocessen tager meget lang tid, og man skylder Nordmakedonien noget realitet. Hvis en tredje model var en mellemstation, hvor de fik noget ud af et samarbejde med EU, så var de i gang, siger Katarina Ammitzbøll.

B-planen er ikke hendes politik, men den kastes på bordet for at komme væk fra den fastlåste position, som statsminister Mette Frederiksen (S) har lagt sig på. Katarina Ammitzbøll afventer en reform af optagelseskriterierne, som er på EU-topmødets dagsorden 26.-27. marts.

Kandidatland Tyrkiet fik rød klud i 2009
– Det er en svaghed ved EU, at det er et enten-eller, siger Jens Rohde.

– En af grundene til, at Tyrkiet vendte sig væk fra Europa, var, at man have forhandlet i mange år, og pludselig siger Angela Merkel under europaparlamentsvalgkampen, at ”skal vi ikke i stedet tilbyde dem et privilegeret partnerskab?” Så står man i Tyrkiet og tænker, at EU har forhandlet på skrømt. Erdogan vendte sig lige om og lavede visum- og handelsaftaler med Gaddafi og dem alle sammen, og det startede i virkeligheden flygtningestrømmen op gennem Europa, siger Jens Rohde, som er tidligere EU-parlamentsmedlem.

Rusland
– Et enten-eller system placerer Nordmakedonien og Albanien i et ingenmandsland, fordi de har ikke noget perspektiv. Det er farligt, for hvor placerer man dem så? Derfor skal man have Rusland-overvejelser med. Vi er nødt til at anvise en vej til, hvornår vi kan påbegynde optagelsesforhandlinger, understreger de radikales EU-ordfører.

Der er det reelt nok, når kommissionen og regeringen mener, at vi har behov for en anden procedure og et andet regelsæt. Ansøgerlandene skal blot ikke efterlades uden et europæisk perspektiv.

Ukraine
Jens Rohde hører til dem, der er fortaler for et bedre forhold til Rusland.

– Jeg kan også se de fejl, vi begik, da vi lavede Ukraine-forhandlinger og ikke tog nok hensyn til, at der i Rusland er en helt naturlig historisk angst mod Vestens Drang nach Osten. Der skal vi måske tænke i helt nye baner og turde ryste posten, havde jeg nær sagt, og se på, om man skal tilbyde dem (Ukraine, red.) noget andet, som heller ikke konflikter med Rusland.

Geopolitik stærkere end integrationsprocesser
– I EU tror vi, at det er en konkurrence om integrationsprocesser. Det er det ikke. For Rusland er det territorialinteresser. Vi taler ikke samme sprog, og det skal vi bare være klar over. Det er dem, der taler territorialinteresser, som definerer rækkevidden af vores økonomiske ‘soft power.’ Katarina Ammitzbølls spørgsmål er godt, for det er en beskrivelse af den virkelighed, som EU ikke er gearet til at forholde sig til, slutter Jens Rohde.

Reform af optagelseskriterier med rulletrappe
B-planen, som Katarina Ammitzbøll omtaler, er ikke på bordet, og ansøgerlandene ønsker den heller ikke, for de arbejder selv for fuldt medlemskab af EU og ikke andre modeller, fastslog udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i europaudvalget fredag 21. februar.

Derimod er er han på forhånd positiv over for en ny, meritbaseret udvidelsesmetode for det vestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Nordmakedonien, Montenegro, Serbien), som EU-kommissionen forelægger på europaministrenes rådsmøde den 24. marts.

Det er to dage før EU-topmødet. Samtidig fremlægges opdaterede landerapporter for Nordmakedonien og Albanien.

– Der er mange gode elementer i kommissionens forslag til ny metode, erklærede Jeppe Kofod.

Det gælder især en ny sanktionsmulighed, hvor processen kan skrues tilbage, hvis udviklingen går i den forkerte retning.

– Rulletrappen kan gå begge veje. Det er en mere ærlig og reel proces. Der vil både være stokke og gulerødder, der kan anspore landene til at gennemføre de vigtige og ofte vanskelige reformer, opsummerede Jeppe Kofod.

Blandt gulerødderne er muligheden for, at kandidatlande kan deltage i nogle af programmerne og dermed høste konkrete fordele, før de bliver medlemmer.

Ny metode må da mindske skepsis
Den ny metode må vel betyde, at regeringens skepsis ikke er lige så stor, når man har muligheden for så at sige at skubbe længere væk, anførte EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V).

– Hvad skal være ændret i forhold til landerapporterne, så Danmark ikke står i vejen for optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, hvis den ny praksis kommer igennem, spurgte EU-ordfører Rasmus Nordqvist (AL).

Disse spørgsmål gentages nok, når statsminister Mette Frederiksen møder op i europaudvalget umiddelbart før topmødet og forelægger dagsordenen. (Dj/290220)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.