KLIMASKOVFONDEN SIGTER MOD HVER FJERDE NY SKOVHEKTAR
Artiklen handler om Klimaskovfonden, markedet for frivillige klimakreditter, forordningsforslag om certificering af kulstoffjernelse samt grøn markedsføringsregulering med forhåndscensur

Af Claus Djørup
Den statslige klimaskovfond har åbnet et register for frivillige klimakreditter , der giver sikkerhed for, at der ikke er tale om grønvaskning eller dobbelttælling.

Trukket hårdt op handler frivillige klimakreditter om markedsføring og klimagodgørenhed, troværdighed og videnskabelige opgørelsesmetoder.

De frivillige klimakreditter erstatter ikke CO2-reduktion i virksomhedens interne klimaregnskab eller køb af CO2-kvoter i EU’s ETS’er (EU Emission Trading System), men understøtter global reduktion. Der er ikke tale om kompensation, der kan modregnes i virksomheders CO2-opgørelser, men om klimabidrag eller klimasponsorat til andres indsatser, hvor det er muligt at opgøre den konkrete klimaeffekt.

Uden risiko for anklage om grønvask
Mange erhvervsdrivende, som tror sig mere grønne end forbrugerombudsmanden giver plads til, ender med beskyldninger for grønvaskning. Arla er et eksempel, som er endt i retten.

Direktør Poul Erik Lauridsen, understreger at Danmark har brug for, at virksomheder kan deltage i klimaindsatsen uden risiko for grønvaskning

– Man skal forstå, at virksomheder ikke nødvendigvis handler af ond vilje, hvis de fanges i en grønvaskhistorie, for det er kompliceret og svært at gennemskue. Der er brug for klarhed og standarder for, hvad vi kalder grønvaskning, siger Poul Erik Lauridsen.

– Der er også brug for, at virksomheden gør op med sig selv, om det er nødvendigt at købe det produkt, der er kompensation, eller investere i klimabidrag for at vise, at man gør noget ekstra, konkret for klimaet for eksempel at finansiere en skov i deres nærhed.

Lagerstyring
Klimaskovfondens standard, register og opfølgning skal tjene til at rydde op i karbonmarkedets grundlæggende problemer med opgørelsesmetoder og troværdighed.

– Registeret gør det muligt at følge projekter og CO2-enheder, men det er også en form for lagerstyring for os. Vi skal være sikker på, at vi ikke sælger flere CO2-enheder, end der er i et projekt.

Skovprojekters klimaeffekt indgår i Energistyrelsens nationale opgørelse af LULUCF (Land Use, Land-Use Change and Forestry), men der er forskel på synsvinklen. Metaforisk kan forskellen sammenlignes med at estimere en bils klimabelastning på salg af brændstof eller måling af udstødningen.

Klimaskovfonden prognosticerer konservativt det enkelte projekts CO2-optag, så opgørelsen er egnet til handel med kreditter, mens den nationale rapportering anvender konkrete målinger på arealerne. Det er i øvrigt langt hen ad vejen de samme universitetsforskere, som foretager begge beregninger.

62.500 ha
Poul Erik Lauridsen satser på, at ca. 62.500 ha ny skov kan finansieres med private midler gennem salg af frivillige CO2-kreditter, dvs. en fjerdedel af regeringens målsætning om 250.000 ha i tillæg til de eksisterende 630.000 hektar skovarealer.

I forbindelse med en diskussion om anvendelse af uforbrugte EU-midler har Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten opfordret pensionsmodne landmænd til at konvertere det meste af bedriften til skov og blive boende i stuehuset.

Klimaskovfonden tilbyder dog ikke en sådan seniorordning, men det rører ved noget centralt for Poul Erik Lauridsen, for der er mere end 9000 landbrugsbedrifter, hvor ejeren er over 70 år.

– Det er en god idé at se på demografien omkring jordens ejerskab. Gennemsnitsalderen for landmænd stiger, og det er blevet sværere for unge landmænd at købe en gård, for bedrifterne er blevet nogle meget store virksomheder. Unge landmænd vælger også i stigende grad at sælge, så der er en udfordring.

Ekskl. værdikæde
Klimaskovfonden sælger kun klimakreditter for det stående CO2-lager på arealet. Hvem skal godskrives for klimaeffekten for træprodukter, der indgår i træindustriens værdikæde?

– Det har vi faktisk ikke forholdt os til. Finansieringen, som en virksomhed eller bidragsyder kommer med, finansierer skovrejsningen og tilhørende aktiviteter omkring projektet. Det er op til lodsejeren, som sælger træet, om andre vil betale for tømmerets værdi som CO2-bank. Det er kompliceret. Noget træ får kun lov at eksistere i værdikæden i fem år, og derfor er der nogle metodiske udfordringer i at kapitalisere CO2-indholdet af en klimakredit, slutter Peter Erik Lauridsen.

MARKEDET FOR KLIMAKREDITTER

Hvordan ligger det så med markedet for frivillige klimakreditter?

Først og fremmest er det frivillige kreditmarked et supplement til den indsats, man gør for at reducere sine udledninger. Det er ikke en erstatning, pointerer Peter Svendsen, som driver enmandsfirmaet Road2Zero, der hjælper virksomheder med klimaregnskaber og andre aspekter af den grønne omstilling.

De frivillige kreditter ændrer intet ved behov for rapportering og køb af CO2-kvoter på ETS-markedet, fastslår han.

Frivillige klimakreditter finansieres af virksomheder, som har lyst til helt frivilligt at bidrage til den nationale og globale CO2-reduktion uden for deres værdikæde.

– Det handler om, at virksomheder tager et frivilligt samfundsansvar. Det kan handle om markedsføring, være et reelt ønske om at bidrage til et godtgørende formål eller som en langsigtet strategi for at opnå sine netzeromål under f.eks. Science Based Target Initiative (SBTI), siger han.

Reklameværdi
Hvorfor skulle virksomheder finansiere klimaprojekter, man ikke kan bruge i sin egen virksomhed – hvorfor skulle virksomheder være godgørende? Svaret ligger i markedsføringsværdien.

– Den kommende markedsføringslovgivning fra EU kommer også til at lave et opgør med virksomheders markedsføring af produkter som CO2-neutrale, hvis det opnås gennem køb af frivillige kreditter. Det understøttes af forbrugermandens udtalelse i en sag, der handlede om et tankselskabs finansiering af et skovbevarelsesprojekt, påpeger Peter Svendsen.

Han håber, at dette vil give yderligere næring til, at virksomheder vil se, at værdiforskellen mellem klimakompensation og klimabidrag på den korte bane måske ikke er så stor.  

Mobilisering af godgørende kapital
– Den globale klimafinansiering skal 7-dobles hvis vi skal nå Parisaftalens målsætninger, siger Peter Svendsen.

– Det frivillige kreditmarked er én af mulighederne for at mobilisere noget af dette finansieringsgab. Nu skal alt ikke handle om amerikanske techgiganter, men hvis en brøkdel af deres overskud blev kanaliseret ind i klimafinansiering, så ville Parisaftalens målsætninger komme noget nærmere.

To endnu næsten adskilte markeder for bidrag og kompensation
– På nuværende tidspunkt spiller de regulerede markeder, som EU-ETS, og det uregulerede og frivillige kreditmarked ikke sammen. Særligt efter Parisaftalen begynder de to verdener at nærme sig hinanden, og derfor også skabe visse udfordringer med overlap.

Bidragskreditter gør tingene væsentlig mindre kompliceret, når man ikke skal flytte rundt på klimaeffekterne mellem forskellige klimaregnskaber, anfører han.

Han regner med, at om 10 år har alle lande ambitiøse klimamålsætninger, og samspillet mellem de regulerede og det frivillige kreditmarked er velfungerende. På det tidspunkt hjælper bidragskreditter stater med at opnå deres ambitiøse mål, og kompensationskreditter sikrer, at de globale klimamålsætninger øges yderligere.

Bidragskreditter indgår i national reduktion
Det frivillige marked bidrage til, at Danmark kan nå målet om 70 % CO2-reduktion i 2030.

– Det sker, hvis klimaprojektet foregår hertillands, selv om virksomheden ikke kan modregne det i sit eget regnskab og bruge det til at påstå, at den er CO2-neutral. Til gengæld kan det bruges i markedsføringen som en påstand om, at man bidrager til opnåelsen af Danmarks klimamålsætninger.

Finansiering af vind- og solenergianlæg vil typisk ikke foregå gennem det frivillige kreditmarked. Har peger Peter Svendsen på PPA (Power Purchase Agreement/elkøbsaftale), hvor virksomheders langsigtede binding i at aftage strømproduktionen sikrer opførslen af ny vedvarende energi.

Igen skal man dog være opmærksom på rapporteringsmæssige forhold i relation til klimaregnskabet, tilføjer Peter Svendsen.  

Næppe redskab i landbruget
Landmænd forventes ikke at kunne bruge køb af klimakreditter til at undgå en eventuel CO2-afgift. Vi har stadig til gode at vide, om f.eks. klimaeffekten fra et skovrejsning over tid vil kunne modregnes i lodsejerens CO2-afgift og indgå i bedriftsklimaregnskabet.

MEN … hypotetisk, spekulativt og som et tænkt eksempel kunne man politisk forsøge at erstatte landbrugets påkrævede reduktion af CO2, lattergas og metan med nationale frivillige kreditprojekter, der fylder det hul op, som landbrugets frivillige initiativer måtte efterlade. Så er spørgsmålet, hvor der findes danske projekter til det formål.

CO2-alliance mellem Microsoft og Ørsted
Peter Svendsen er forsigtig med at sætte tal på det frivillige kreditmarkeds potentielle størrelse. Han nævner dog, at Microsoft via det frivillige marked medfinansierer Ørsteds projekt med indfangning af 430.000 ton biogen CO2 om året. Det svarer til omtrent 1% af Danmarks nationale klimaregnskab.

– Selv om Ørsted-projektet på visse områder deler vandene, så viser det i hvert fald lidt om, hvad der kan mobiliseres af finansiering gennem markedet, slutter Peter Svendsen.

TO EU-FORSLAG OM CERTIFICERING OG MARKEDSFØRING
Forordning om certificering af kulstoffjernelse er snart klar
Ministerrådet og EU-parlamentet samt EU-kommissionen indgik en trilogaftale den 20. februar om certificering for kulstoffjernelse og reduktion af jordudledning.

EU-parlamentet opsummerer forordningen således:
1) Certificeringsramme for at øge kulstoffjernelse af høj kvalitet og modvirke greenwashing
2) Muligt for landmænd at blive betalt for at fjerne kulstof
3) Minimumskrav til bæredygtighed og præmie for kulstoflandbrugsaktiviteter med biodiversitetsfordele
4) Offentligt EU-register for at sikre gennemsigtighed

Den længere gennemgang fra ministerrådet viser, at en kommende forordning bygger på fire kriterier om henholdsvis kvantificering, additionalitet, langtidslagring og bæredygtighed, der vedrører fire hovedaktiviteter:
1) Permanent kulstoffjernelse (lagring af atmosfærisk eller biogent kulstof i flere århundreder)
2) Midlertidig kulstoflagring i langtidsholdbare produkter såsom træbaseret byggeri af en varighed på mindst 35 år, og som kan overvåges på stedet i hele overvågningsperioden
3) Midlertidig kulstoflagring fra kulstofopdræt f.eks. genopretning af skove og jordbund, forvaltning af vådområder og strandenge
4) Jordemissionsreduktion fra kulstoflandbrug, som omfatter kulstof- og lattergasreduktioner fra jordforvaltning og aktiviteter, der samlet set skal reducere kulstofemissionerne fra jord eller øge kulstoffjernelse fra biologisk materiale (eksempler på aktiviteter er vådområdeforvaltning, ingen jordbearbejdning og dækafgrøder praksis, reduceret brug af gødning kombineret med jordforvaltningspraksis, osv.)

Undgået skovrydning eller vedvarende energiprojekter er ikke omfattet af forordningen, da det ikke resulterer i kulstoffjernelse eller jordemissionsreduktioner.

Trilogkompromiset betyder, at de certificerede enheder kun kan bruges til EU’s klimamål og nationalt fastsatte bidrag (NDC, Nationally determined contributions). De må ikke bidrage til tredjelandes NDC’er og internationale compliance-ordninger.

Disse regler, herunder om de tilsvarende justeringer, vil blive revideret i 2026.

Forhåndscensur af grønne påstande
Virksomheder skal indsende grønne reklamepåstande – miljømarkedsføringsanprisninger – til verifikation hos en akkrediteret verifikator, der skal godkende teksten inden for 30 dage, før den kan bruges.

Det vedtog EU-parlamentets indremarkeds- og miljøudvalg s med et stort flertal den 14. februar i en betænkning om, hvordan virksomheder kan undgå at overtræde forbuddet mod grønvask.

Straffen er udelukkelse fra indkøb, konfiskation af indtægter og en bøde på 4 % af den årlige omsætning.

Direktivforslaget om vildledende markedsføring og greenwashing giver mulighed for, at virksomheder stadig kan nævne modregningsordninger, hvis de allerede har reduceret deres emissioner så meget som muligt og kun bruger disse ordninger til restemissioner, oplyser EU-parlamentet . Disse klima- eller kulstofkreditter skal være certificeret i henhold til kulstoffjernelsesforordningen (Carbon Removals Certification Framework).

Dette forslag ventes først færdigbehandlet efter EP-valget 6.-9. juni.

Landsretsdom
Venstre Landsret afsiger dom fredag 1. marts i markedsføringssagen, der er anlagt af „Klimabevægelsen i Danmark“ og „Dansk Vegetarisk Forening“ mod Danish Crowns påstande om ”Dansk gris er mere klimavenlig end du tror” og ”Klimakontrolleret”. (Dj/260224)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.