Hele luftfartsområdet omfattes af AI-forordning. Det giver ikke merværdi, mener den danske regering.

Af Claus Djørup
Den danske regering er på et enkelt punkt ikke med på EU-kommissionens forslag om forenkling af reglerne for anvendelse af kunstig intelligens (AI på engelsk for artificial intelligence), nemlig luftfartsområdet.

Det gælder EU-kommissionens ønske om, at kravet om højrisiko AI-systemer delområderne for luftdygtighed, lufttrafikstyring, luftnavigationssystemer og droner udvides til hele luftfartsområdet.

It-minister Caroline Stage Olsen (M) er skeptisk over for de administrative byrder, der er forbundet med en sådan udvidelse. Det nævnes dog ikke eksplicit i forhandlingsmandatets vægtninger.

Hun er tilsvarende imod, at en anden forordning om en fælles digital portal (Single Digital Gateway) udvides til studentereksamensbeviser, folkeregisterattester og virksomhedsoplysninger. Danmark har dog opnået indrømmelser og nøjes med at stemme blankt.

Udskydelser til senest 2. august 2028
It-ministeren har ellers travlt med at hjælpe udskydelserne igennem af hensyn virksomheder og myndigheder, der skal have en chance for at vide, hvad der er op og ned inden de nye regler træder ellers i kraft til august:

Udskydelserne skyldes, at vejledninger og standarder er forsinkede. Standarderne skal kunne træde i kraft senest 2. december 2027, og kravene til AI-systemer knyttet til produkter træder i kraft senest 2. august 2028.

– Virksomhederne skriger på en afklaring enten den ene eller den anden vej, sagde Caroline Stage Olsen ved forelæggelsen af sit forhandlingsmandat i europaudvalget fredag 12. december.

Mandatet
Læserne advares om, at her følger fem mandatpunkter i ”kejserens nye klæder”-sprog, som diplomater og lobbyister kan afkode.

Caroline Stage Olsens mandat lægger stor vægt på, at
1) udskyde anvendelsesdatoerne for krav til højrisiko AI-systemer og gennemsigtighedsforpligtelser for udbydere, så byrderne reduceres for erhvervslivet, samtidig med at reglernes formål bevares, samt sikre en hurtig afklaring herom
2) forenkle reglerne og reducere virksomhedernes administrative byrder uden at gå på kompromis med databeskyttelsen,
3) forslaget ikke fører til øget antal årsværk hos EU-kommissionen

Videre lægges vægt på, at
4) EU-kommissionen inden for klare og afgrænsede rammer får udvidede beføjelser til at føre tilsyn og udstede sanktioner til AI-modeller og -systemer samt til at oprette europæiske sandkasser
5) mulighed for at behandle følsomme personoplysninger for at kunne identificere og korrigere bias (skævvridning, red.), når de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er taget.

SF, Enhedslisten og løsgænger Theresa Scavenius udgjorde mindretallet, der voterede nej.

EU- og it-ordfører Alexander Ryle (LA) forklarer sit ja-votum med enighed om, at nogle krav i AI-forordningen bør udskydes, så virksomhederne har klare standarder og vejledninger, når de skal i gang.

– Vi bakker også op om, at reglerne bliver indført ens i hele EU, og at de hænger sammen med anden relevant regulering som f.eks. reglerne om cyberrobusthed. Endelig er vi enige i, at opgaven kan løses inden for de nuværende rammer, uden at det betyder flere ansatte i EU-systemet, erklærer Alexander Ryle.

Korrektion af AI-skævvridning
Ordene forstås i det sidste punkt, men hvad betyder de i den praktiske virkelighed, spurgte EU-ordførerne Søren Bo Søndergaard (EL) og EU-ordfører Ammar Ali (M).

– Bias generelt i AI-systemer er et problem. Det kan være race-, eller kønsmæssige eller andre mulige former for bias, som gør, at AI-løsninger ikke fungerer efter den tiltænkte intention, indledte Caroline Stage Olsen.

Hendes ene eksempel er en bank, der køber et højrisiko AI-system hos en udbyder. Banken kan i dag ikke rette skævvridningen ved hjælp af personfølsomme oplysninger på grund. Med de nye regler vil banken selv kunne træne og tilpasse modellen med nogle personfølsomme oplysninger for at undgå bias, vel at mærke inden for den øvrige lovgivning herunder GDPR (General Data Protection Regulation – persondatabeskyttelsesforordningen).

Et andet ministereksempel er kommuner, der bruger en chatbot til at vejlede borgere f.eks. om p-tilladelser. Her ville kommunen have vanskeligt ved at korrigere for skævvridningen, selv om forskellige etniske grupper fik forskellige svar.

Ingen konsekvensanalyse
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) var helt imod regeringens mandat, fordi denne omnibus (EU-jargon for forenklingsforslag) er fuld af politisk substans og ikke blot er tekniske ændringer.

Der da heller ingen konsekvensanalyse. Vicestatsministerpartiets EU-ordfører Christian Friis Bach (V) efterlyste en vægtning i forhandlingsmandatet om den manglende konsekvensanalyse, hvilket efterhånden er en forsømmelse, som danske ministre kritiserer rutinemæssigt.

Ansporet heraf kritiserede Caroline Stage Olsen med adresse til Berlaymont, at EU-kommissionen nøjes med et arbejdsdokument og ikke har lavet en egentlig konsekvensanalyse.

Hun bedyrede, at hun slår på tromme for konsekvensanalyser på EU-møder.

AI-nevø i Californien
Christian Friis Bachs nevø på 23 år har stiftet en AI-virksomhed i Californien, som er 850 mio. kr. værd. Nevøens europæiske problemer er kapital og regulering. Så meget stærkere efterlyser onklen en konsekvensanalyse.

– Vi bør få EU-kommissionen til for alvor at se på, hvad denne lovgivning betyder for udviklingen af virksomheder og hele AI-sektoren i Europa. Vi skal have langt mere dybtgående analyser af, hvad der sker, hvis vi fortsætter med at lave regulering, der i den grad spænder ben for udviklingen af AI i Europa, sagde Christian Friis Bach.

Sandkasser for bio og droner
Sandkasserne i mandatets punkt 4 skal i denne sammenhæng forstås som én samlet indgang, hvor virksomheder og myndigheder kan få gratis adgang til relevant ekspertise og vejledning i GDPR og risikoklassifikation efter AI-forordningen.

”Regulatoriske sandkasser” sigter mod at reducere bureaukratiske barrierer og fremme udviklingen af nye løsninger, skriver Dansk Erhverv.

Den 8. januar 2026 afholder Erhvervsstyrelsen et onlinemøde om regulatoriske sandkasser.

Formålet er at understøtte hurtigere markedsintroduktion af innovative produkter og løsninger i tæt samspil mellem virksomheder og myndigheder, hedder det i invitationen. Samtidig gøres myndighederne klogere på, hvordan reglerne kan forbedres

Biosolutions og droner bliver de to første områder, hvor der oprettes regulatoriske sandkasser i 2026.

Tre storskalaprojekter i det offentlige
Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og regeringen indgik 16. december en aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i det offentlige: 1) automatiseret dokumentation, 2) digital assistent til borgere og virksomheder samt 3) digitale assistenter og beslutningsstøtte til medarbejdere.

Der afsættes 266,7 mio. kr. til finansiering af storskalaprojekterne, der finansieres i fællesskab mellem staten, kommuner og regioner. Initiativerne igangsættes fra 2026, oplyser KL i pressemeddelelsen.

De praktiske formål er læsning af journaler og skrive byggesagsreferater, alternativ til selvbetjeningsløsninger og hjælp i sagsbehandlingen.

Projekterne styres af it-ministeriets Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens.

FH’s anbefalinger
Den 12. december – samtidig med AI-mandatet i europaudvalget – fremlagde Fagbevægelsens Hovedorganisation og Lønmodtagernes AI-Panel rapporten “Lønmodtagernes blik på AI og betydningen for fremtidens arbejdsliv”.

Den indeholder fem anbefalinger om, at kunstig intelligens skal 1) fremme produktivitet og jobskabelse, 2) styrke ligheden, 3) gå hånd med et menneskeligt arbejdsliv, 4) løfte hele arbejdsstyrken samt 5) styrke demokratiet. (Dj/171225)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.