Lars Aagaard: PtX til skibe og fly bør indgå i det nationale CO2e-regnskab
Af Claus Djørup
Revisionen af klimaloven og arkitekturen i EU’s klimapolitik i næste årti skal flytte vægten fra territorialt fokus på klima til globalt. Danmark skal godskrives for sine klimabidrag i bredere betydning, og intet EU-land skal kunne unddrage sig forpligtelser i større stil.
Folketingets energiudvalgs samråd torsdag 23. november med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) om Klimarådets kommentering fra 13. oktober af ”Klimaprogram 2023” endte med tænding af fjernlyset.
Klimalovens revision i 2025 kunne omfatte hvad Lars Aagaard kalder uhensigtsmæssigheder. Den ene er, at brint fra vindkraft via Power-to-X til grønne brændsler til søfart og luftfart ikke indgår det ikke i beregningen af 70 % -målet.
– Det kan have et globalt perspektiv, der langt overstiger andre ting, vi kunne finde på for at sænke de nationale emissioner, erklærede Lars Aagaard.
For det andet stiller Danmark areal til rådighed for energiproduktion, som forventes efterspurgt i Europa som erstatning for fossile brændsler.
– Det er mærkeligt, at klimaloven i sin målopfyldelsesmetodik ikke har blik for det, så vi kan veje de effekter op over for andre tiltag, der kan reducere indenlandske reduktioner.
– Der er god grund til, at vi forholder os fordomsfrit til, hvordan vi kan redesigne den næste klimalov, så den bliver bedre til at sikre, at vi bruger danske kompetencer, kapital, evner og areal til at understøtte, at prisen sænkes for at verden kan få reduktionerne ned, opsummerede Lars Aagaard i et svar til løsgængeren Theresa Scavenius, som kritiserede klimaloven for at være hindring for god klimapolitik
EU’s 2040-mål bør inkludere europæisk landbrug
Han kigger også mod EU’s kommende 2040-mål, hvor Danmark diskuterer en alliance af ligesindede lande (der måske mister Holland efter valgresultatet den 22. november).
Det er centralt for den danske regering, at man ikke fortsætter med at bruge byrdefordeling (fastsættelse af nationale EU-mål) som instrument efter 2030, men får landbruget ind i en fælleseuropæisk regulering, så de mest CO2-effektive landmænd bliver vindere på det europæiske marked.
Et andet tema er værdien af den grønne strøm, som bør betales af dem, der har nytte af den, dvs. der skal gøres noget ved asymmetrien ved stille areal og investeringsrisiko til rådighed for forbrugere i andre lande.
Det er en diskussioner, som også skal håndteres under det danske EU-formandskab i efteråret, bekræftede Lars Aagaard over for klima- og energiordfører Linea Søgaard-Lidell (V).
[Redaktionel note: Danmark har tidligere været fortaler for et CO2-handelssystem for landbruget]
Næsten i mål
Klimarådet konkluderet i sin oktoberkommentar, at Danmark formentlig er længere fra at nå sit 2025-klimamål, end de officielle fremskrivninger viser. Det øger bekymringen for, at målet ikke nås.
Målet er dog i sigte. Mankoen for CO2e-reduktioner (e engelsk forkortelse for ækvivalent) er 1,3 % eller mindre af vejen til 2025-målet..
Klimafremskrivningen fra slutningen af april siger, at reduktionsmålet for 2025 er 98,7 pct. opfyldt, og siden er de fremlagt nye initiativer, anførte klima-, energi- og forsyningsministeren.
2025-målet er 50-54 pct. reduktion i forhold til 1990, og de ovennævnte 98,7 pct. kan omregnes til, at der er reduceret med omkring 49 pct. siden 1990. Det trækker til gengæld ud med at sikre det sidste nøk.
Forhandlingerne skulle have været færdige før sommerferien, og nu lader det til at blive en del af finanslovaftalen.
Dieselafgift + iblanding
Lars Aagaard foreslår bl.a. en dieselafgiftsforhøjelse på 50 øre/liter og – som en sikkerhedsmargin – iblanding med 200.000 ton.
Dertil kommer to positive overraskelser for Lars Aagaard. Den ene er, at omkostningerne ved produktion af biogas falder hurtigere end påregnet, hvilket kan sætte sig i hurtigere udfasning af fossil gas (naturgas), Den anden er salget af nye elbiler, som overstiger fremskrivningen.
Modsat trækker stigende priser på stål og komponenter og pressede, globale forsyningskæder, der udfordrer havvind.
– Jeg er sikker på, at Klimarådet også vil kunne pege på nogle risici i deres statusrapport i februar, for den risikofri vej findes ikke. Vilkårene i verden omkring os forandrer sig hele tiden bl.a. med usikkerhed om priser og arbejdskraft til den grønne omstilling. Siden klimalovens vedtagelse er vi kommet langt.
– Danmark skønnes at have nået næsten tre fjerdedele af vejen af 70 pct.-målsætningen. I Klimaprogram 2023 har regeringen skitseret en vej til at nå 70 procentmålet – og i mål det skal vi, sagde Lars Aagaard.
Overbudgettér
Klima- og energiordfører Signe Munk (SF) ønsker større reduktioner for netop at forebygge risici.
– Der er usikkerheder forbundet med klimapolitik og klimafremskrivninger. Nogle gange rykker forudsætningerne, og det har lært mig, at et politisk greb er vigtigt tage, og det er at budgettere over hvad man nødvendigvis skal levere i de politiske aftaler, sagde Signe Munk i kritik af regeringens med SF’s øjne for lave skøn for reduktionsbehovet i 2025.
Punktmål eller tre års gennemsnit
Er 2025-målet et punktmål eller et interval 2024-2026?
Svaret afgør, om yderligere initiativer ses som et gennemsnitsmål over de tre år eller skal koncentreres om det ene år år 2025. I det sidste tilfælde kunne nogle initiativer i teorien såsom iblandingskrav ophæves efterfølgende, når de(t) havde tjent formålet med at presse CO2-reduktionen ned i målåret.
– Det ville være nemmere at komme i mål, hvis regeringen anerkendte, at det er et interval. Så kunne vi nå at lave aftaler på noget, som havde effekt i 2026. Regeringen har stirret sig blind på, at det udelukkende drejer sig om 2025, og derfor vil lave mest i 2025, sagde Klima- og energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL) med opbakning fra klima- og energiordfører Samira Nawa (R).
i energiudvalgets samråd torsdag 23. november om Klimarådets kommentering .af regeringens klimaprogram 2023.
Han mener i modsætning til energiministeren, at interval og ikke et fast punktmål er lov.
– I forbindelse med forhandlingerne 2025-målet blev reduktionsmankoen opgjort som et punktmål, fastslog Lars Aagaard. Videre er der ved effektvurderinger taget udgangspunkt i punktmål, hvilket nu er fast praksis på tværs af ministerierne.
Ved fremskrivninger og effektvurderinger tages der udgangspunkt i normalår, og derfor er det ved mankoopgørelser ikke nødvendigt at tage ekstraordinær højde for tilfældige udsving.
I 2028 vil der bagudrettet blive set på 2025-målet som et gennemsnit over tre år for at undgå tilfældige udsving eksempelvis vejr.
Alt andet end tom snak
Meget er blot tom snak, og den politiske ‘green washing’ begynder at bide sig selv i halen, kommenterede eksalternativisten Theresa Scavenius som optakt til spørgsmålet om, hvorvidt Klimarådet vurderer dels reduktionsbehovet til at være større end regeringen, dels store implementeringsudfordringer i regeringens initiativer, som ikke bringer os i mål i hverken 2025 eller 2030.
– Hovedparten af de tilstedeværende partier – også dit gamle – har indgået en aftale om revideret strategi for CCS (CO2-lagring, red.), indledte Lars Aagaard duplikken.
Det meste af 34 millioner ton bliver fanget efter 2030, men klimakampen stopper ikke i 2030, sagde Lars Aagaard og fortsatte:
– Tom snak? Vi har lavet danmarkshistoriens største havvindsudbud, som du selv var med til. Vi havde givet en underskudsgaranti på 17,6 mia. kr. til det projekt. Tom snak – hvad? Vi har vedtaget en lov, der muliggør geotermi. Nu går de i gang med at bore i Århus. Tom snak – hvad? Vi har lagt et forslag på bordet om at hæve dieselafgiften varigt frem mod 2030. Tom snak – hvad? Vi har i går i Folketinget fremsat lovforslaget om at implementere det europæiske CO2-kvotesystem (ETS II, red.). Der var en option om at vente med at indfase det for transport og opvarmning til 2031, men vi valgte at gøre det i 2027. Det hæver diesel-benzinpriserne med omkring en krone. Det øger omkostningerne ved et naturgasfyr med 1400 kr. Tom snak – hvad? Sagde Lars Aagaard.
– Jeg er slet ikke enig i det billede, du tegner op. På en måde er disrespekt over for de meget brede forligskredse omkring de konkrete initiativer ikke at anekende det, som faktisk sker, tilføjede han.
– Det må være Klimarådet, du kritiserer, for jeg refererer bare Klimarådets kritik, svarede Theresa Scavenius tilbage og kastede sig over klimalovens modhager, som Lars Aagaard greb positivt. (Dj/291123)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.