ECB’s opsugning giver pengepolitisk ro hos Nationalbanken

Af Claus Djørup
Nationalbanken er som tilforn klar til at forsvare kronen med hvad det skal være, men risikoen for et opadgående pres mod kronen (revaluering og ikke devaluering) er reduceret.

Den europæiske centralbank, ECB, er begyndt at opsuge likviditet frem for at pumpe penge ud, og det mindsker overskuddet af likviditet i eurosystemet, der søger til sikre placeringer som tilfældet var i 2022, da danske bankprodukter gav mere i rente end i euro.

Det fremgår af Danmarks Nationalbanks analyse ”Monetære og finansielle tendenser”, som indgår i halvårsprognosen onsdag 20. september.

Fastkurspolitikken er en smal valutaslange i forhold til euro. Her er kronen siden nytår svækket og ligger omtrent på centralkursen.

Til gengæld er det handelsvægtede valutaindeks steget med godt 2 procent (den effektive nominelle valutakurs) bl.a. på grund af fald i den kinesiske yuan, den japanske yen og den svenske krone. De tre lande fylder 21 pct., mens eurozonen fylder 43 pct.

De pengepolitiske forsvarsvåben er først og fremmest den bugnende valutakasse på godt 600 mia. kr. og ensidig rentestigning ved mindskning af det negative rentespænd på 0,4 % til eurozonen.

– Vi er fuldt ud komfortable med kronens aktuelle værdi tæt på centralkursen, erklærede nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen på pressemødet.

Inflation risikerer at bide sig fast
”Fortsat højt inflationspres kræver stram økonomisk politik” er Nationalbankens overskrift på prognosen.

Den høje inflationen er faldet kraftigt fra over 10 pct. for et år siden til 2,3 % i august især takket fald i energipriserne. Ser man bort fra energipriserne, er inflationen fortsat høj, og den kommende tids lønstigninger vil holde den oppe, indledte nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen præsentationen.

– Derfor vil jeg godt advare mod at tro, at vi er i mål i forhold til inflationen. Historien viser, at høj inflation er svær at komme af med, fortsatte han.

Næste års inflation er 3,0 % og 2,6 % i prognosen. Beskæftigelsen falder med 25.000 job fra 2023 til 2024, mens ledigheden øge med 12.000 til 96.000 mennesker.

Wammen liver op til Nationalbankens kriterium
Nationalbanken anbefaler en stram økonomisk politik forstået som summen af pengepolitikken og finanspolitikken.

ECB har over 10 omgange forhøjet sin rente fra -½ % til 4 %, og den ledende danske rente er næsten fulgt med og øget til 3,6 % efter sidste uges forhøjelse med et kvart procentpoint både i eurozonen og Danmark for at holde inflationen i skak.

Finanslovforslaget for 2024, som finansminister Nicolai Wammen (S), økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) fremlagde den 31. august, lever op til Nationalbankes anbefaling om, at finanspolitikken ikke modarbejder bekæmpelse af inflationen.

Heraf kan udledes, at – som Christian Kettel Thomsen udtrykker det – yderligere tiltag i forbindelse med finanslovforhandlingerne, som øger efterspørgslen, vil nødvendiggøre andre tiltag, der tilsvarende dæmper efterspørgslen.

Ro om betalingsbalancen
Smertensbarnet i dansk økonomi var engang betalingsbalancen. Den taler man i dag kun om, hvis og når EU-kommissionen bemærker, at overskuddet er for højt. Nationalbankens prognose siger 12,0 % af bruttonationalproduktet i år og omkring 0,15 procent lavere de næste to år.

Betalingsbalancen skal holde sig i ØMU-intervallet mellem -4 % og 6 % af bnp. I 2017 fin I 2017 fik Danmark sin første anmærkning af EU-kommissionen for vedvarende og store overskud på betalingsbalancen. http://fagpressen.eu/dansk-udlandsoverskud-er-iojnefaldende-stort/

Udlandsformue presser dansk rente ned
Udlandsformuen udgør p.t. knap 1700 mia. kr. svarende til 60 pct. af bnp. Det kunne runde 100 procent i 2027 med det nuværende niveau i udlandsoverskuddet.

Det negative rentespænd tilskynder til, at opsparingsoverskuddet (forskel på opsparing og investeringer) placeres i udlandet som tilgodehavende,

Dermed er betalingsbalancen med til at lægge et nedadgående pres på den danske rente, forklarer Per Callesen, som er en af de to vicenationalbankdirektører

– Vi er efterhånden i den situation, at en meget stor del af det samlede betalingsbalanceoverskud er enten renter eller udbytter af den den formue, vi har i udlandet, eller det man teknisk kalder ”merchandising and processing”, dvs. dansk produktion i virksomheder ejet af danske virksomheder. Det bliver registreret som dansk produktion og indgår dermed i bruttonationalproduktet og i betalingsbalancen, men er lidt at forstå som en form for kapitalafkast fra udlandet, siger Per Callesen.

– Hvordan kan det bruges herhjemme? Det kan det, hvis der er luft i økonomien, men der er overhovedet ikke kapacitet til at slippe 8-10 pct. af nationalproduktet løs for at slippe af med det store overskud. Det skaber selvfølgelig et tilpasningsspørgsmål, pointerer Per Callesen

Investeringer er høje trods opsparingsoverskud
Den danske udlandsformue er ikke mindst opbygget af pensionskasser og statens lave gæld i forhold til andre lande.

Danmark har ikke lave investeringer, hvilket viser sig i fuld beskæftigelse og stort kapitalapparat, påpeger regeringsøkonomer. Det er fornuftigt, at rige, kapitaltunge lande investerer den ekstra opsparing i udlandet – og det har danske pensionsopsparere og virksomheder fået et godt afkast på. (Dj/210923)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.