Ministerhåb om nordatlantisk fiskeriaftale til nytår om færre makrel og blåhvilling – Danmark kæmper for torsk i bifangst
Af Claus Djørup
Fødevareminister Jacob Jensen (V) fik opbakning fra tre fjerdedele af folketinget, da han søgte europaudvalgets mandat til de altid vanskelige forhandlinger om næste års fiskekvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, som involverer Norge og Storbritannien.
Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og løsgænger Theresa Scavenius voterede nej til mandatet ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 15. november.
EU-kommissionens forslag gælder dels fiskekvoter i EU-farvande, dels EU-fiskefartøjers kvoter i andre farvande.
Aftalerne på kryds og tværs mellem kyststaterne – EU, Norge, Storbritannien, Færøerne, Grønland, Island og Rusland – gælder ikke mindst makrel, blåhvilling og atlanto-skandinavisk sild.
De årlige fiskeriforhandlinger også i år er vanen tro indledt med den danske ministers håb om, at der indgås en aftale inden nytår, så fiskeriet i norsk farvand kan begynde den 1. januar og ikke måneder senere.
Hvis EU’s forhandlinger med Norge og Storbritannien ikke afsluttes inden årsskiftet, så vil EU selv fastsætte kvoter for fiskeri af fælles bestande, som først og fremmest er torsk og sild.
Danmark ønsker, at torsk skal kunne fanges som bifangst i Kattegat, så der fortsat kan fiskes efter andre arter. Til gengæld skal fiskeri foregå med redskaber, der har høj torskeselektivitet, dvs. torsk undslipper, eller under elektronisk overvågning.
Rigoristisk eller smidig anvendelse af biologisk rådgivning
– Hvornår forventer vi, at ålen uddør, når vi ikke laver nulfangst som i nul? sagde Theresa Scavenius, da hun krævede lukkeperioden på seks måneder udstrakt til hele året.
Fiskeri er årsag til 3 % mortalitet for ål, forklarede Jacob Jensen. Dvs andre presfaktorer har langt større betydning for ålens ringe forfatning. Derfor lægger EU-kommissionen op til et vist ålefiskeri af socioøkonomiske hensyn.
Jacob Jensen presser for en revision af åleforordningens forholdsvis gamle regler fra 2007, så man kan lave en handlingsplan for den samlede ålebestand i stedet for nationale planer med vidt forskelligt indhold.
Skammeligt at spise ål
– Det er skammeligt at slå en del af vores kulturarv ihjel. Nogle gange har man noget kulturarv, som tiden løber fra, bemærkede Zenia Stampe om den udryddelesestruede ål.
Hun fordrede, at forsigtighedsprincippet altid følges og ikke blot som et generelt princip, når man ikke har videnskabelig rådgivning for fiskebestande.
Det var Jacob Jensen ikke helt med på (han oversatte åbenbart forsigtighedsprincip til videnskabelig rådgivning), hvis prisen er, at han sætter sig selv uden for forhandlingerne. Han foretrækker at trække resultatet i en positiv retning mod at give sig på nogle hjørner, hvor det ikke ligger lige én til én i forhold til den biologiske rådgivning fra ICES (The International Council for the Exploration of the Sea) .
Manøvrerum
– Regeringen skal som altovervejende udgangspunkt lægge sig på den biologiske rådgivning og tage det som afsæt for forhandlingerne, men der vil selvfølgelig være politiske og socioøkonomiske hensyn, bifangstkvoter etc., som kan være afvigende fra den biologiske rådgivning, erklærede Jacob Jensen.
Han afviste et mandat, der lå rigoristisk på 100 procent på den videnskabelige rådgivning. Risikoen er, at han skal stemme nej i ministerrådet, hvis kompromisforslaget giver en højere kvote for bare en fiskeart, der er højere højere end den biologiske rådgivning.
Alternativet har besluttet ikke at bruge ressourcer på europaudvalget og har heller et udvalgsmedlem, så de manglende meldinger gør, at partiet automatisk indgår i støtten til regeringens forhandlingspositioner.
Makrel reduceres med 22 %
På baggrund af rådgivningen fra ICES er kyststaterne EU, Norge, Storbritannien, Island, Grønland og Færøerne blevet enige om en TAC (Total Allowable Catches, samlede tilladte fangster) for makrel i Nordøstatlanterhavet på 576.958 ton for 2025, fremgår det af politikernotatet.
Det svarer til en reduktion på 22 pct. i forhold til 2024.
Det samme gælder blåhvilling, hvor EU, Norge, Island, Færøerne og Storbritannien er enige om, at TAC’en mindskes med 5,4 pct. til 1.447.054 ton.
For disse to fiskearter følger en advarsel mellem linjerne om, at det i aller værste fald kan ende med en ny fiskeristrid med Færøerne:
”Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2025,” påpeger Fødevareministeriet.
Uden aftale vil alle parter altså i sagens natur tildele sig selv højere kvoter, end der kan opnås i et kompromis. Spørgsmålet er, om en nationalt fastsat kvote overskrider EU-kommissionens tærskel for bæredygtighed. Her er EU i begreb med en skærpelse af sanktionsinstrumentet.
EU vil deltage i nordatlantisk sildefiskeri
EU har anmodet om kyststatsstatus for atlanto-skandinavisk sild. Det sker med henvisning til forekomst af atlanto-skandinavisk sild i EU-farvand og FN’s havretskonventions bestemmelser herom.
For atlanto-skandinavisk sild er Norge, Island, Færøerne, Storbritannien og Rusland enige om en TAC på 401.794 ton for 2025, hvilket svarer til en stigning på 3 pct.
I det ungarske EU-formandskabs referat fra fiskeriministerrådsmødet mandag 18. november understreges behovet for balance mellem den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed i fiskerisektoren.
Fiskeriministrene – som det hedder – nævnte også behovet for at sikre lige vilkår med fiskerflåder fra tredjelande og for at opnå et rettidigt og afbalanceret resultat af EU’s konsultationer med tredjelande, især Storbritannien og Norge. (Dj/251124)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.