Ukraine- og Krimkriserne får indflydelse på EU’s energipolitik, og valget står firkantet sagt mellem satsning på kul, olie og skifergas eller vind, sol, biomasse og energieffektivisering.

GASAFHÆNGIGHED VÆRNER MOD OPTRAPNING AF SANKTIONER MOD RUSLAND

Af Claus Djørup
EU’s udenrigs- og europaministre vil stort set kun bruge tid på Ukraine og Krimkrisen på deres ministerrådsmøder i Bryssel 17. og 18. marts forud for EU-topmødet 20.-21. marts. Det gælder også punktet om energidiplomati, hvor fokus vil være på EU’s sårbarhed over for energiimport og EU’s eksterne energirelationer til Rusland og Ukraine.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kobler grøn omstilling til energiforsyningssikkerhed og 2030-klimapakkken.

– Den aktuelle uro i Ukraine understreger behovet for at sikre en koordineret og sammenhængende indsats, hvor EU taler med én stemme i forhold til en række eksterne aktører og organisationer på energiområdet. Det vil medvirke til at sikre EU’s energiforsyningssikkerhed, skabe velfungerende energimarkeder og ikke mindst reducere importafhængigheden fra bl.a. Rusland, erklærede Martin Lidegaard i europaudvalget 14. marts.

INFRASTRUKTUR, ENERGIEFFEKTIVITET OG LOKAL ENERGIFORSYNING
– Det indre energimarked og en ambitiøs klima- og energipolitik frem mod 2030 kan både sikre EU’s relative konkurrenceevne og mindske den tiltagende import af energiimport. Vi kender de tre ting, der skal til, opremsede Martin Lidegaard:

1. bedre infrastruktur og et bedre marked både for gas og el vil give lavere priser, bedre konkurrenceevne og mindre afhængighed
2. indsats for energieffektivitet, så konkurrenceevnen styrkes og få os langt med geopolitisk uafhængighed
3. mere lokal og diversificeret energiforsyning

– Det bedste, man måske kan sige om den forfærdelige situation i øjeblikket er, at det måske kunne blive trædesten til at træffe en principbeslutning og måske få større tempo på disse tre områder.

– Det er endnu en god grund til, at regeringen arbejder for en så ambitiøs EU-politik på klima- og energiområdet som muligt. Danmark kan forsyne sig selv, og det skal vi blive ved med at kunne også når vi ikke har mere olie og gas i Nordsøen, forsatte han som en polemisk stikpille til bl.a. Venstres ønske om at slække på det aftalte VE-mål i 2020.

Regeringen støtter de nye EU-retningslinier om miljøansvarlig udnyttelse af skifergas, men Martin Lidegaard tiltror ikke skifergas en stor rolle. Kun en af over 40 boringer i Polen er kommercielt rentable.

DANSK OSCE-RAPPORT I 2007 OM ENERGISIKKERHED
– Tysk afhængighed af russisk gas kunne begrænse europæisk suverænitet, advarer Polens premierminister Donald Tusk ifølge nyhedsbrevet Euobserver. Ifølge det internationale energiagentur IEA leverede Rusland omkring 62 procent af EU’s samlede gasimport. Donald Tusk mener, at en del kan erstattes af amerikansk gas i form af LNG.

Et tilsvarende budskab fremlagde Kristian Pihl Lorentzen (V) som rapportør i rapport om energi-sikkerhed i den europæiske samarbejdsorganisation OSCE på et parlamentarikermøde af alle steder i parlamentet i Kiev i juli 2007.

Rapporten anbefaler at følge op på G8’s aktionsplan vedr. klimaændringer, ren energi og bæredygtig udvikling, som blev formuleret under et russisk formandskab.

– Formålet med rapporten og den tilknyttede debat i ’assembly’ var ikke mindst at advare imod EU’s afhængighed af energiforsyning fra Rusland og imod at give russerne et potentielt pressionsmiddel mod lande i Europa i forhold til en overordnet sikkerheds-politik. Man må på baggrund af den aktuelle situation i Ukraine sige, at rapporten desværre har fået en uhyggelig aktualitet, skriver Kristian Pihl Lorentzen om sin seks et halvt år gamle rapport.

Rapporten afviser energi som et politisk våben og opfordrer OSCE-landene til at iagttage markedsøkonomiske principper i energisektoren. Videre opfordres de europæiske lande til at satse på energibesparelser og energieffektivisering samt at fremme VE. (Dj/Idus Martii 2014)

www
Europaudvalgsmødet 14. marts
Kristian Pihl Lorentzens 2007-rapport
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.