EU-aftalen om mere samarbejde mellem landenes banemyndigheder kan skabe smidigere vilkår for godstog, der krydser grænser ned og op gennem Europa, men der er også risiko for national prioritering af passagertog på bekostning af godstransporter, påpeger Deutsche Bahns skandinaviske godschef. Transportminister Thomas Danielsen fremhæver, at aftalen vil gøre det lettere at planlægge yderligere togtjenester med kort varsel

Af Claus Djørup /Transportmagasinet og SCMnews
EU’s aftale om kapacitetsstyring på jernbanen bliver modtaget som et markant fremskridt for europæisk godstransport – men der er samtidig grund til opmærksomhed, når medlemsstaterne får mere at sige om, hvilke tog der skal prioriteres.

Det fremhæver Birgit Wirth, chef for DB Cargo Scandinavia, i en opfølgende, skriftlig kommentar til SCMnews efter godsbanekonferencen 19.-20. november i København.

EU’s transportministres kompromis om baneforvaltning fra den 19. november 2025 handler om en forordning, der snart kan træde i kraft, efter at ministerrådet og EU-parlamentet er blevet enige om EU-kommissionens forslag til ”regler for bedre forvaltning og øget brug af Europas jernbaneinfrastruktur.”

Smidigere tildeling af kanaler
– Formålet er at bidrage til en mere effektiv udnyttelse af Europas jernbaneinfrastruktur gennem harmonisering af kapacitetsforvaltningen, mere effektive tildelingsprocesser og et styrket grænseoverskridende samarbejde, erklærer transportminister Thomas Danielsen (V), som har siddet i spidsen for forhandlingerne som formand for EU’s transportministre i dette halvår.

De nye regler vil indføre en mere langsigtet planlægning af togtjenester ud over den årlige køreplan og samtidig gøre det lettere at planlægge yderligere togtjenester med kort varsel, understreger han.

Det skulle altså blive det lettere at tilbyde transporter med godstog med kortere varsel end i dag.

Mere samarbejde mellem banemyndigheder
Det europæiske netværk af infrastrukturforvaltere (ENIM) tildeles en central rolle med at udarbejde tre europæiske rammer for samarbejde.

Den første ramme handler om kapacitetsforvaltning, der vil fungere som vejledning for de nationale infrastrukturforvaltere.

Den anden er samordning af grænseoverskridende trafikstyring, håndtering af forstyrrelser og krisestyring.

Den tredje er præstationsvurdering, der vil gøre det muligt at overvåge udviklingen inden for jernbanetransport.

Formuleringen ”rammer for samarbejde” afslører, at de europæiske jernbaner stadig er stærkt nationale.

Lettere grænsepassage for godstog …
Så meget mere glæder Birgit Wirth sig over, at kapacitetsforordningen tager hånd om et af de mest grundlæggende problemer for godsbanerne, nemlig mangel på harmoniseret planlægning på tværs af grænser

– Forordningen bevarer vigtige elementer såsom rullende planlægning og kapacitetsrettigheder på tværs af flere netværk. Det kan forbedre godstransportens konkurrenceevne betydeligt, erklærer Birgit Wirth.

… men passagertog kan favoriseres
Imidlertid glæden er ikke uden forbehold. Aftalen giver nemlig medlemslandene større indflydelse via såkaldt strategisk vejledning. Det er et instrument, der kan blive brugt til at favorisere nationale passagertog frem for grænseoverskridende godstransport.

– For godstransportører er dette en bekymring, siger Birgit Wirth. Hun peger på tre forhold, der bliver afgørende for gennemførelsen.

1) De enkelte landes strategier bør reelt afbalancere gods- og passagertog.
2) Operatørerne skal have en tydelig stemme i den europæiske jernbaneplatform.
3) Reglerne for planlagte kapacitetsbegrænsninger reformeres, så infrastrukturarbejder giver færre forstyrrelser.

Jernbanen som industrirygrad: Skandinavien spiller nøglerolle
Selv om godsbanerne kæmper med flaskehalse, lave gennemsnitshastigheder og hård konkurrence fra lastbiltransport, fastholder DB Cargo-chefen en optimistisk grundtone.

– Jernbanen er fortsat afgørende for den europæiske industri på grund af dens grænseoverskridende rækkevidde, modstandsdygtighed og klimaeffektivitet, fastslår hun.

DB-koncernen kører årligt omkring 750.000 godstog i Europa, og 60 procent krydser mindst én grænse.

I Skandinavien er Danmark nøglen mellem Sverige/Norge og kontinentet helt ned til Italien. Birgit Wirth fremhæver desuden DB Cargo Scandinavias kombination af landruter og færgeruter, der giver fleksible forsyningskæder.

Intermodale løsninger er i kraftig vækst, og alene i Danmark og Sverige sparer DB Cargos aktiviteter op mod 114.000 ton CO2 om året, oplyser hun.

Femer-forsinkelse: Konsekvenser uklare
Wirth forholder sig forsigtigt til de nyeste forsinkelser i Femer Bælt-projektet, der er en central strækning i den fremtidige nord-syd-korridor for gods.

– Først når Danmark og Tyskland har fastlagt en ny tidsplan, kan vi diskutere de konkrete konsekvenser, lyder det chefen fra DB Cargo.

Højhastighedstog og godstog kan sameksistere
EU-kommissionens entusiastiske fokus på højhastighedstog behøver ikke kompromittere godstransportens vilkår, vel at mærke hvis infrastrukturen planlægges rigtigt, understreger Birgit Wirth.

– Risikoen opstår, når passagertjenester prioriteres uden hensyn til godsbehov, men den ny EU-forordning kan netop sikre mere robuste og pålidelige godstransportruter, anfører hun.

Lev op til EU-aftalen
DB Cargos vurderinger falder på et tidspunkt, hvor EU-landene erklærer sig enige om at styrke jernbanens rolle i både civil og militær mobilitet. Flaskehalsen er ikke politisk vilje, men ligger i kapacitet og koordinering.

Birgit Wirth opfordrer til at leve op til den ny EU-forordning om bedre udnyttelse af Europas jernbanenet: Hvis passagertrafikken igen får forrang på de nationale net, hjælper ingen fælles europæisk ramme. Godsbanernes fremtid afhænger af modet til at prioritere kapacitet.

Militære behov som trækkraft
Militær mobilitet – flytning af tunge kampvognvogne og artilleripjecer over lange strækninger – er blevet en døråbner til EU-investeringer i infrastruktur. Det ser den europæiske godsbanebnranche som en mulighed for at styrke civil banegodstransport.

De europæiske godsbanechefer ser i deres erklæring fra mødet i København i november i regi af CER (Community of European Railway and Infrastructure Companies ) og UIC (International Union of Railways) frem til, at jernbaner spiller en afgørende rolle i militære transporttjenester og beredskab inden 2030.

De deltagende direktører hilste EU-kommissionens nyligt vedtagne militære mobilitetspakke velkommen som en ”milepæl for civilt-militært samarbejde”.

De oplister behovene for en robust jernbaneinfrastruktur, forbedrede havne- og terminalforbindelser, tilstrækkeligt rullende materiel, modstandsdygtighed og genopretningsberedskab samt hurtigere godkendelsesprocesser.

– Jernbaner spiller en afgørende rolle i militære transporttjenester og beredskab inden 2030, som anerkendt i EU-kommissionens nyligt vedtagne militære mobilitetspakke, hedder det. (Dj/161225)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.