OPDAT. Pluk fra vælgermøde med 10 EP-spidskandidater

Transmissionsnet og folkelig modvilje

Af Claus Djørup
Energibrancheorganisationen ”Green Power Denmark” formåede at samle 10 af 11 spidskandidater til et EP-vælgermøde om energi og elektrificering. Afbuddet kom fra Henrik Dahl (LA), som dog efterfølgende har udtalt sig om sine energipolitiske prioriteter til Fagpressebureauet.

Elektrificering skal være nøgleordet de næste fem år, fordrede grønkraftforeningens adm. dir. Kristian Jensen i velkomsten til mødet i K.B. Hallen 23. maj. Han talte om et elektrisk Europa ‘powered by Denmark’. Det kræver 4.500 milliarder kWh (4,5 Peta Wh, 4,5*10^15 watttimer) i 2030.

-Det, der ligger foran, er at levere løsninger til noget, der er langt større end hvad vi [som land] isoleret set har behov for, istemte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i sit oplæg.

-Der er usædvanligt meget på spil, formanede Lars Aagaard. De kommende måneder vil vise, om der er andet end powerpoint i de løfter til det politiske system om, hvor meget grønt brint der kunne produceres her i landet.

Christel Schaldemose (S): Det vigtigste er at lægge pres på Ursula von der Leyen, hvis bliver EU-kommissionsformand, at hun lover at fastholde en stram kurs over for den grønne omstilling og at hun ikke begynder at vakle. – – Nogle af de offentlige penge til den grønne omstilling skal bruges til omskoling, så man kan komme væk fra job i den sorte til grønne energi. Det vil være med til at skabe tryghed for mennesker, der er bange for at miste deres job.

Sigrid Friis Frederiksen (R):
Ingen europæer skal have ondt i maven i slutningen af måneden for el- eller varmeregningen. Det er fantastisk, at den grønne strøm også er den billigste. Der skal trykkes på speederen, så flere lande får adgang til sikker og grøn energi. – – Udbygning med VE slutter ikke med sol og vind. Geotermi bliver det store.

Niels Flemming Hansen (K):
Energipolitik er også forsvarspolitik. Vi skal have åbnet den lukkede åbne dør-ordning, og vi skal have styr på energiinfrastrukturen i Europa, så vi er i stand til at være hinandens batterier. – – En klimastrategi skal sikre, at projekter går til private selskaber inden for Europas grænser og ikke til statsstøttede kinesiske selskaber.

Kira Marie Peter-Hansen (SF): Renews valgprogram fokuserer på håndhævelse, håndhævelse og håndhævelse, men intet om hvordan man kommer videre med den grønne omstilling. – – Byrdestop lyder skræmmende, for i europæisk kontekst er det tilbagerulning. – – En revision af udbudsdirektivet skal gøre det nemmere for lokale, regionale og statslige aktører at stille grønne krav. Udvid EU’s kvotehandelssystem og få prisen op på CO2.

Morten Løkkegaard (V):
Vi skal udbygge energinettet, der lider under, at en masse overskudsenergi ikke kan sendes videre. Det kræver massive investeringer. Vi har tænkt os at foreslå en samlet plan. – – Der er for for meget bureaukrati, og det kræver håndhævelse, håndhævelse og håndhævelse at gøre noget ved. – – Kapitalmarkedsunionen skal på plads, hvor vi kan få frigjort en masse private milliarder.

Stine Bosse (M): Vi må ikke tabe fokus på klima på noget tidspunkt. Det handler også om sikkerhed og konkurrencekraft i forhold til USA og Kina. – – Elnettet skal bygges op, og det kan kun gå for langsomt. Vi skal se på kapitalmarkedet, for der er brug for gigantiske investeringer – 384 mia. euro (2.861 mia. kr.) til det europæiske net.


Anders Vistisen (DF):
Det lyder godt med lokale energifællesskaber, men det relativt billige og driftssikre elnet i Danmark bliver så mere som i Belgien, hvor vi oplever timer uden strøm. – – Det samfundsøkonomiske underskud på energiø Bornholm er 50 mia. kr. for at lede energi ind til Bornholm og sende det videre til Tyskland. Engang imellem bliver jeres grønne omstilling så grøn, at den er helt sort.

Kristoffer Hjort Storm (DD):
Det er ikke det mest fornuftige at opstille solceller i Danmark, hvor solen ikke skinner lige så meget som den sydlige del af kontinentet. Vi skal ikke udtage landbrugsjord i meget større omfang, for vi har også brug for fødevaresikkerhed i Europa.

Per Clausen (EL):
Vi skal presse på for at elektrificering og bæredygtig, vedvarende energi bliver central i EU’s politik. EU-kommissionen bruger for meget energi på at forlænge den fossile periode med CO2-lagring. – – Branchen kommer for alvor til at forholde sig til den folkelige opbakning, for ellers forsvinder løfterne på grund af folkelig modstand. Jeg har en forhåbentlig fortid i kommunalpolitik, og mange ting går galt, fordi kommunernes sagsbehandling er for dårlig.

Jan Kristoffersen (AL):
EU peger på, at lokale energifællesskaber kan være med at drive omstillingen. Der er hindringer i Danmark, der bremser den udvikling. Noget af den folkelige modstand kunne løses ved lokale energifællesskaber. – En masse bygninger skal renoveres og som kan være med til at skabe efterspørgsel.

Alternativets Jan Kristoffersen er den blandt de 11 spidskandidater, som har mindst sandsynlighed for at blive valgt til EU-parlamentet. Foto: Fagpressen.eu

Henrik Dahl (LA): Liberal Alliances vigtigste energiprioritering i EU-parlamentet er at undgå en farlig afhængighed af fjendtligt indstillede lande som f.eks. Rusland. Vi skal omstille til CO2-fri energi efter de planer, der er lagt. Vi bakker op om EU-kommissionens Fit for 55-pakke, og vi bakker også op om, at man er ihærdig når det gælder om gennemførelsen. Vi er glade for køreplanen frem til 2050, der er vedtaget. Det springende punkt bliver at få den implementeret. Der er vi enige med Venstre om, at det kan blive svært, men det er det man skal arbejde for. Dermed har jeg også sagt, at vi ikke tror så meget på at skærpe disse planer, for så skulle de vedtages med smallere flertal. Jeg vil gerne arbejde med industripolitik og konkurrenceevne, så det kunne være ITRE-udvalget.

FOLKETINGETS ENERGIDEBAT – flertal for Nordøen som europæisk kraftværk

Forinden havde folketinget en omkring to timers energidebat, der kastede fire vedtagelsesforslag af sig. Den formelle afstemning foregår tirsdag 28. maj, hvor flertalsregeringens forslag vedtoges alene med SVM-partiernes stemmer, da samtlige oppositionspartier stemte imod.

SVM-partierne slår på, at opstillingen af vedvarende energi ikke kun handler om Danmarks eget forbrug, men også bidrager til den grønne omstilling og forsyningssikkerhed af Europa. “Folketinget opfordrer regeringen til at understøtte den fortsatte omstilling af den danske energi- og forsyningssektor og muligheden for at bidrage med grøn energi til Europa og uafhængighed af Rusland,” hedder det.

SVM-partiernes vedtagelsesforslag slår på, at opstillingen af vedvarende energi ikke kun handler om Danmarks eget forbrug, men også bidrager til den grønne omstilling og forsyningssikkerhed af Europa. “Folketinget opfordrer regeringen til at understøtte den fortsatte omstilling af den danske energi- og forsyningssektor og muligheden for at bidrage med grøn energi til Europa og uafhængighed af Rusland,” hedder det.

Klimaalternativpartierne SF, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fokuserer på, at vilkårene for og incitamenterne til –opstilling af særligt vindmøller fremmes mere. Fjernvarme og varmepumper skal erstatte gasfyr i de danske hjem.

Danmarks energiforbrug skal i stigende grad elektrificeres, erklærer Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance. De ønsker et samfundsøkonomisk optimeret mål for elforsyningssikkerheden. “Regeringen opfordres til at tage yderligere tiltag, som fremmer, at ejendomsopvarmning sker med varmepumper. Energiafhængighed af andre lande har vist sig sikkerhedspolitisk uhensigtsmæssig. Folketinget ønsker, at regeringen øger Danmarks selvforsyningsevne,” slutter de to partiers forslag. De gemmer atomkraft ind under begrebet teknologineutralitet

Den førte klimapolitik har gjort det dyrere at være dansker, mener Dansk Folkeparti. Partiet truer med at forlade klimaforligskredsen. Fødevarepriserne må ikke stige på grund af den grønne omstilling. (Dj/260524/290524)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.