Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann- Jensen er så begejstret for EU-kommissionens forslag om reduktion af plastaffald, at han undgår ufravigelige ændringsforslag. Foto: Fagpressen.eu

Jakob Ellemann-Jensen undgik stramning af mandat

Af Claus Djørup
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var på nippet til at miste Socialdemokratiets opbakning til sin forhandlingsposition angående plastaffald, da han i europaudvalget fredag 26. oktober afviste at udvide mandatet med en forholdsvis uforpligtende formulering om produktionsforbud.

Med Dansk Folkepartis støtte nøjedes han med at afgive et supplerende tilsagn, som den danske EU-repræsentation ikke behøver at bruge forhandlingskapital på.

Først et kort skoleridt i europaudvalgets procedurer.

En minister kan ikke tvinges til at ændre i forhandlingsmandatet. Et oppositionelt flertals eneste mulighed er at blokere eller udskyde mandatgivningen. Det bunder i grundlovens § 19 om, at regeringen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender.

Europaudvalget opererer med tre trin for en sags danske vigtighed i forhandlingerne i Bryssel:
1) “arbejde for”, som er forholdsvis uforpligtende
2) “lægge vægt på”, hvilket betyder, at der ofres forhandlingskraft på sagen uden at begrænse manøvrefriheden
3) “lægge afgørende vægt på”, hvilket betyder dansk nej ved afstemningen i ministerrådet, hvis kompromiset ikke indeholder Danmarks ønske

Alle andre formuleringer såsom “lægge betydelig vægt på” betragtes som omsvøbspoesi.

Produktionsforbud
Tilbage til europaudvalgets møde fredag 25. oktober, hvor et mindretal bestående af Enhedslisten, Alternativet og SF sagde nej til mandatet angående EU-kommissionens direktivforslag om “visse plastprodukters miljøpåvirkning”. De tre partier ønsker større ambitioner end EU-kommissionens forslag eller regeringens mandat.

EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen (S) foreslog, at regeringen arbejdede for (den mildeste form for mandat), at salgsforbuddet blev udvidet til et produktionsforbud for sugerør, vat- og ballonpinde, engangsbestik og engangstallerkener fremstillet af plast.

Jakob Ellemann-Jensen ville gerne “tage med”, at muligheden for et produktionsforbud undersøges, men han ville ikke indarbejde det i mandatet.

Dels var han usikker over for konsekvenserne for medicinsk udstyr, hvor man ikke kan bruge alternativerne til plastrør, dels ville han først skaffe rygstød i regeringen til at ændre selve mandatet.

Ministeren kan ændre mandat under mødet
– Jeg kan ikke sidde her og ændre mandatet uden at futte en tur i mit regeringskollegium, og jeg synes, at det skal udvalget ikke vente på, erklærede Jakob Ellemann-Jensen.

Europaudvalgsformand Erik Christensen (S) intervenerede: – Hvis dette møde skal have en mening, må det også være sådan, at hvis der fremkommer ting på mødet, som ministeren synes er fornuftigt, så har vi da i hvert fald før oplevet, at man godt kan ændre i et mandat, således at man kan imødekomme nogle af tilkendegivelserne på mødet.

– Ellers har mødet ingen mening, for så kan man bare sende det ud på skrift – og så kan vi sige ja eller nej. (…) Selvfølgelig kan ministeren ændre i formuleringen på mandatet – det er derfor vi har mødet, pointerede Erik Christensen.

“Betinget mandat”
Jakob Ellemann-Jensen fastholdt afvisningen, fordi han ikke kunne overskue implikationerne bl.a. for medicinsk brug.

Samtidig forsikrede han, at han vil bringe spørgsmålet om produktionsforbud op.

EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V) fulgte procedurestriden op ned at foreslå, at en siddende arbejdsgruppe drøfter spørgsmålet om hvad han kaldte et “betinget mandat”. Han ønskede heller ikke møder som skueprocesser, hvor det hele er afklaret på forhånd.

Peter Hummelgaard Thomsen valgte at sige ja på grund af de mange positive elementer: – Til gengæld vil vi holde ministeren op på, at man vil bringe det op.

Jubelmandat
Der er ingen “lægger afgørende vægt på” i mandatet, fordi Jakob Ellemann-Jensen ikke vil risikere at skulle stemme imod hvad han betegner som “et hamrende ambitiøst forslag om at nedbringe plasticforureningen i Europa”.

Jakob Ellemann-Ellemanns største knast er plastlåg på eksempelvis mælke- og juicekartonner. Her lægger han vægt på (altså ikke afgørende vægt), at kravet om fastgjorte plastlåg fjernes i hvert fald i lande med effektive retursystemer.

Danmarks returprocent for plastflasker er 90 %, og af disse er 90 procent med låg monteret. (Dj/311018)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.