I februar forlod Mariann Fischer Boel Bryssel som landbrugskommissær i Bryssel med en opsang til sine landsmænd på Christiansborg om en mere realistisk tilgang til landbrugspolitikken.

Af Claus Djørup,

– Det er fuldstændig urealistisk at udfase landbrugsstøtten. Hvis vi bliver ved på den kurs, så risikerer vi at blive sat fuldstændig uden for indflydelse, sagde Mariann Fischer Boel til Maskinbladets netsted (10. feb. 2010).

Det har politikerne på Christiansborg erkendt i al stilhed. Kravet om fjernelse af landbrugsstøtten er erstattet af ønsket om at bruge landbrugsbudgettet bedre og ellers undgå, at budgettet udvides.

Det så og hørte man i europaudvalget fredag 26. november, da Venstres fødevareminister Henrik Høegh gennemgik EU-kommissionens oplæg og fik opbakning fra Socialdemokratiets fødevareordfører Bjarne Laustsen, som hellere vil søge indflydelse end stå i et hjørne og råbe.

– Vi erkender, at det er op af bakke. Det kan godt være, det bliver bitte små skridt, men det er vigtigt, at træskoene vender i den rigtige retning. I en periode, hvor vi ikke kan nedbringe landbrugsstøtten, så skal den omlægges i retning af natur og miljø, hvor der er større forståelse for støtte i befolkningerne, sagde Bjarne Laustsen.

– Det er udsigtsløst at føre debatten om afvikling af landbrugsstøtteordningerne, istemte Enhedslistens EU- og fødevareordfører Per Clausen, som koncentrerer sig om at bruge pengene anderledes.

Henrik Høegh: Plan B med natur og innovation
– Alle kan godt se, at kravet om reduktioner og afskaffelse af landbrugsstøtten er op ad bakke. Derfor føler jeg opbakning til plan B for en bedre folkelig accept ved at få flere offentlige goder ind i støtten, siger Henrik Høegh til Fagpressebureauet.

Plan B er flytning af opgaver vedrørende natur, miljø, økologi, klima, areal- og vandforvaltning over i den såkaldte søjle 1, dvs. at graduere hektarpræmien til efter anvendelse til foder- fødevaredyrkning, natur og klima eller energiproduktion.

Det giver ledige midler til landdistrikter i søjle 2, som kan bruges til forskning og konkurrenceudvikling: – I stedet for at beskytte landbrug mod markedet ved at give støtte kan alle forberedes til konkurrencen ved at give penge til innovation og produktudvikling.

Omfordeling fra gamle til nye EU-lande
Henrik Høegh imødeser en tilnærmelse af præmierne mellem gamle (EU-15) og nye medlemslande (EU-12), så danske og franske landmænd skal aflevere til polske og rumænske kolleger. Gradueringen – ”en vis udjævning” – kunne baseres på omkostningsfaktorer.

– Vi skal ikke have en fuldstændig ’flat rate’. Vi skal stadig væk have en differentieret præmie. Forskellen skal være mindre end i dag. Vi kunne kigge på omkostningsfaktorer i de enkelte regioner for at lave den differentiering imellem hektarpræmierne, siger Henrik Høegh.

Det er for tidligt at sætte procenter på omfordelingen, men Henrik Høegh lader forstå, at den ikke vil vælte den hjemlige bedriftsøkonomi.

– Den danske landmands økonomiske situation afgøres af, om korn er 20 kroner dyrere, om grisene stiger 50 øre, om der kommer 10 øre mere på mælken, om man har en rationel bedrift. Det internationale fødevaremarked betyder langt mere end de hundredekronesedler, vi flytter rundt med her, siger Henrik Høegh.

– Jeg kan ikke vurdere, om der er risiko for at landbrugsbudgettet stiger. Det er ikke mit indtryk, at det er en risiko. Lige nu siger mange, at de vil undgå renationalisering. Jeg kan selvfølgelig ikke vurdere, hvad der sker, når reformen er færdig, slutter Henrik Høegh.

Europa- og fødevareudvalgene arrangerer en høring 23. februar 2011 om den fremtidige landbrugspolitik for perioden 2014-2020. (Dj/061210)