Greater Copenhagen: EU-undtagelse i retsforbeholdet holder svenskboende tredjelandsborgere væk
Af Claus Djørup
Tre benspænd, der ikke har med skat at gøre, åbenbares i en Øresundsrapport om arbejdskraft: en EU-undtagelse, lang ventetid på Hyllie Station, og danske jobannoncers usynlighed i Sverige.
Det regionalpolitiske sydsvensk-sjællandske samarbejde ”Greater Copenhagen” trækker tredjelandsborgere i Sverige frem i lyset som en overset arbejdskraftreserve, der afskæres fra at arbejde i Danmark.
Hvis man fjernede en undtagelse i det danske forbehold over for EU’s retslige og indre anliggender, ville tredjelandsborgere i Sydsverige med opholdstilladelse kunne få arbejdstilladelse i Danmark uden være omfattet af beløbsordning, positivlister eller fast track-ordning, påpeger Greater Copenhagens rapport ”Arbejdskraft over Øresund – matchningspotentialet i Greater Copenhagen 2026” om barrierer.
Greater Copenhagen vil ikke kalde det en opfordring, men alene i de grænsenære kommuner i Skåne (Malmø, Landskrona, Helsingborg, Lund, Burløv, Staffanstorp, Trelleborg, Kävlinge, Lomma og Svedela) omfatter påpegningen et potentiale på 52.000 ikke-EU-statsborgere, hvoraf 9.500 er ledige med uddannelse, som kunne lokkes over sundet.
– De har opholdstilladelse i Sverige. De kunne måske få en arbejdstilladelse på nogle af de job, hvor der er mangel på arbejdskraft på dansk side, påpeger direktør Jan Juul Christensen, Greater Copenhagen.
Svensk opholdstilladelse på højkant
Der er imidlertid store risici og vanskeligheder for både arbejdsgivere og arbejdstagere, iagttager Greater Copenhagen. Man risikerer at miste sin svenske opholdstilladelse ved at arbejde i et andet land.
– Det betyder, at en stor gruppe med kompetencer og arbejdsvillighed faktisk ikke kan indgå i det danske arbejdsmarked, konkluderer rådgiver Camilla Søe, Greater Copenhagen.
Danmark og Irland har undtagelse fra EU-reglen om, at efter fem års opholdstilladelse kan man rejse frit rundt i EU og tage ophold. Man kan altså ikke have haft opholdstilladelse i Sverige i mere end fem år og flytte til Danmark til et job.
Det fordrer, at man kigger på både dansk og svensk lovgivning. På svensk side skal man sikre, at man ikke mister sin opholdstilladelse ved at arbejde i det andet land.
Skånske udlændinge mere danskparate
På dansk side skal man kigge på denne gruppe på samme måde, som man laver særordninger for udenlandsk arbejdskraft fra eksempelvis Indien og Filippinerne.
Den største gruppe blandt de 9.500 ikke-langtidsledige i det kystnære Skåne er 4.800 syrere, og så følger afghanere, indere, ukrainere og pakistanere, irakere, tyrkere, serbere, iranere, amerikanere, eritreanere og somaliere.
– Hvis en tredjelandsborger er vant til at begå sig i et skandinavisk velfærdssamfund gennem ophold og arbejde i Sverige i mange år, så kender vedkommende forholdene i forhold til det danske arbejdsmarked bedre end ved rekruttering af grupper helt uden for Europa, anfører Jan Juul Christensen.
Venter unødigt på pasbetjente
Rejsetid er en ofte nævnt begrundelse for ikke at søge job på den anden side, og det forværrer det andet benspænd i form af den svenske grænsekontrol på Hyllie Station, som er det første togstop fra Danmark.
Alle tog standser her i seks minutter for at give svensk politi mulighed for at udføre personkontrol. De fire ekstra minutters stationsstop svarer til fem persontog i timen, som der så ikke er plads til på Øresundsbron.
De fire minutter summer sig op til 510.000 timer for rejsende fra Danmark til Sverige eller knap 65.000 arbejdsdage, beregner Greater Copenhagen i sin rapport fra november 2025 om ”10 år av tillfällig inre gränskontroll” (10 års midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser).
Den megen tid til mulighed for indrejsekontrol bliver imidlertid anvendt meget lidt, bemærker Jan Juul Christensen. Alternativet kunne være stikprøver og lade svenske betjente stige ombord i Kastrup.
Jobportaler snakker ikke sammen
Den svensk-danske organisation foreslår, at jobsøgning i nabolandet tælles med i aktivering, men her spiller et tredje benspænd ind i form af et gitterhegn langs statsgrænsen for hinandens jobannoncer.
Nok lyder mantraet hos ”Greater Copenhagen”, at Danmark har jobbene og Sverige har arbejdskraften.
Det kan imidlertid være svært at skabe kontakt, for de to hovedjobportaler – svenske Plastbanken (Arbetsformedlingen) og danske Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) – snakker ikke sammen. Den fælles jobportal er på sin vis EU-kommissionens EURES (European Employment Services).
Den svenske arbejdsformidling prøver at finde job til ledige oppe i Sverige, mens det kunne være nemmere lige på den anden side af Øresundsbron.
Danske jobannoncer oversættes ikke til svensk og vice versa, dvs. en jobsøger i Malmø får ikke job præsenteret, som ligger i København.
– Muligheden for at annoncere på tværs er ikke eksisterende, konstaterer Camilla Søe.
Københavnske borgmestre tilbyder job
Antallet af pendlere slog trods alt rekord i efteråret 2025 med 22.718 personer, hvoraf 96 % bor i Sverige, men det er ikke nok til at mætte det storkøbenhavnske arbejdsmarked.
Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) forventer at mangle op mod 2000 medarbejdere frem mod 2035 i sit hjørne af arbejdsmarkedet.
Han slår på gode danske forudsætninger: Højere løn, kortere arbejdsuge, elevløn og en bomstærk krone.
Desværre er vi ikke særlig gode til at anerkende hinandens uddannelser og kompetencer, sagde Jens-Kristian Lütken ved rapportlanceringen.
Beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester Andreas Keil (S) bebuder flere matchmakingarrangementer (jobmesser) mellem København og Malmø. Han holder møder med sin kollega i Malmø, viceborgmester Sedat Arif (S).
Greater Copenhagen og Camilla Søe har et bidrag til diskussionen om forsimpling og bøvl: Hver gang en ny regel indføres, skal man sikre sig, at den ikke har utilsigtede konsekvenser for Øresundssamarbejdet. (Dj/210326)
Opdatering: Afsnit 3-4 ændret 26 III 2026
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.