Artiklen omtaler fem mandater:
1) EU-ratifikation af ILO’s konvention om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet
2) Revision af EU’s finansforordning
3) Reduktion af gasforbrug
4) Digitalisering af Schengen-samarbejdets visumprocedurer
5) Lægemiddelagenturets gebyrer og afgifter

Af Claus Djørup
Det er de enkelte lande, som selv bør vælge at ratificere ratificere ILO’s konvention om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet. De skal ikke forpligtes til det, når EU-kommissionen tiltræder konventionen.

Det står beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) så hårdt på, at hun er udstyret med mandat til at stemme nej til, at EU-kommissionen får bemyndigelse til at ratificere konventionen.

Det ligger i formuleringen, at hun ”lægger afgørende vægt” på en løsning, hvor det bliver muligt for EU’s medlemslande at ratificere ILO-konvention nr. 190, men at selve beslutningen om ratifikation overlades til medlemslandene.

Det er tilmed så kringlet, at EU-kommissionens forslag til bemyndigelse indebærer, at medlemslandene får lov at ratificere de dele af konventionen, som omfattes af EU-kompetence.

Blokerende mindretal
Et stort blokerende mindretal af lande omfatter Danmark.

– Trods udbredt skepsis blandt halvdelen af medlemslandene vil kommissionen ikke trække sit forslag til rådsafgørelse tilbage, og vi kom fra rådets side heller ikke nærmere alternative løsningsmodeller, opsummerer Ane Halsboe-Jørgensen diskussionen den 13. marts i ministerrådet.

Det svenske EU-formandskab prøver at finde en løsning kort efter påske i ambassadørforsamlingen Coreper.

EU-kommissionen forsøger sig med en erklæring om, at den ikke vil tage retslige skridt mod medlemslande, der undlader at ratificere konventionen. ”En spændende løsning,” mumlede beskæftigelsesministeren ironisk. Hun og flere kolleger tvivler på værdien af en sådan garanti.

Et er den principielle strid om EU-kommissionens kompetence versus medlemslandenes suverænitet. Noget andet er det konkrete indhold. Ane Halsboe-Jørgensen lægger op til, at Danmark ratificerer konventionen, når DA og FH bliver enige om en positiv anbefaling på den tekniske arbejdsgruppes sidste møder den 13. og 28. april.

Alternativet støtter EU-kommissionen
Alene Alternativet voterede nej til mandatet ved forelæggelsen fredag 24. marts. Det er et supereuropæisk nej, der er ja til EU-kommissionens forslag.

– Det er positivt, at EU kan hjælpe os og medlemslandene til at ratificere eller gøre nogle ting, som vi ikke kan finde ud af selv. Dette ligger tilbage fra 2019, og som jeg forstår det, har man ikke rigtig været i gang endnu i Danmark med at få det gjort, sagde Theresa Scavenius (AL)

-Det løber mig næsten koldt ned af ryggen at høre, at EU gerne skulle hjælpe os. Jeg er glad for den klare tilkendegivelse af, at man lægger afgørende vægt på, at det er noget, vi skal bestemme i Danmark, og ikke noget EU skal hjælpe os med at bestemme, sagde EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).

Fremragende konvention
Adskillelse af indhold og statsret blev også pointeret af EU-ordførerne Alex Ahrendtsen (DF) og Søren Bo Søndergaard (EL).

– Indholdet af konventionen er godt. Det handler om noget principielt forfatningsretligt, og der er vi enige i, at EU ikke kan forpligte Danmark og nationalstaterne til at ratificere den konvention, sagde Alex Ahrendtsen.

– Jeg er rigtig glad for, at ministeren lægger afgørende vægt på, at Danmark ikke skal kunne tvinges til at ratificere ILO-konventionen. (…) Det er en fremragende konvention, der skal ratificeres så hurtigt som muligt, understregede Søren Bo Søndergaard.

Ane Halsboe-Jørgensen deler Søren Bo Søndergaards vurdering, at EU-kommissionens forslag står i modsætning til ILO-konvention nr. 144 om respekt for trepartsforhandlinger på arbejdsmarkedet.

”Det har været skiftende danske regeringers opfattelse, at medlemslandene ikke forpligtes via EU til at ratificere ILO-konventioner. Den danske bekymring går i særdeleshed på, at der kan pålægges fremtidige forpligtelser i forhold til konventioner, som man ikke i dag kender indholdet af,” hedder det i politikernotatet.

Mindstelønssagen
Det danske søgsmål mod ministerrådet og EU-parlamentet angående mindstelønsdirektivet blev offentligt i EU-Tidende, oplyste Ane Halsboe-Jørgensen.

Herefter har EU-kommissionen og medlemslandene knap to måneder til at anmode om intervention, dvs. udtale sig i retssagen ved EU-domstolen.

EU-KOMMISSIONEN FORSØGER AT SMØRE MORARENTER AF PÅ MEDLEMSLANDENE I BUDGETVEJLEDNING

Finansminister Nicolai Wammen (S) prøver at stoppe en bagvej for nye EU-udgifter. Han er imod en ændring i EU’s budgetvejledning kaldet finansforordningen, der gælder morarenter af provisorisk indbetalte bødekrav, som EU-domstolen har underkendt.

EU-kommissionen foreslår, at disse morarenter kontoføres som negativ indtægt og ikke længere som udgifter under EU’s udgiftsloft.

– Det betyder i praksis, at disse udgifter ikke længere fortrænger andre udgifter inden for EU’s budget, men i stedet øger medlemslandenes EU-bidrag, oplyste finansminister Nicolai Wammen (S) i europaudvalget 24. marts.

Den danske regering fastholder, at morarenter finansieres ved omprioriteringer på EU-budgettet. Det vil også være den bedste incitatmentsstruktur, understregede Nicolai Wammen, dvs. EU-kommissionen bliver mere påpasselig med at udstikke bøder.

Dansk Folkeparti var alene om at votere nej til forhandlingsmandatet.

Alex Ahrendtsen (DF) mener, at EU-parlamentet skulle have stærkere kontrol med EU’s budget.

– Tiden er ikke til at omkalfatre EU’s finansielle arkitektur i en større revision, svarede Nicolai Wammen.

Han er ikke principielt imod øget parlamentarisk kontrol, men det er mere et spørgsmål om at få det til at virke inden for de eksisterende rammer. Det bedste tidspunkt vil være forhandlingen af den næste syvårige budgetramme 2028-2034.

Konsulentlønninger
Marianne Bigum (SF) er bekymret for stigende lønudgifter i Berlaymont-bygningen og omliggende EU-institutioner, hvis en bremse på konsulentlønninger lempes for at tiltrække eksterne eksperter i konkurrence med private aktører.

Theresa Scavenius (AL) talte for en grøn mekanisme parallelt eller i lighed med retsstatsmekanisme. EU-kommissionens forslag indeholder en henvisning til princippet om ikke at gøre væsentlig skade, som ifølge politikernotatet er i tråd med EU-kommissionens forpligtelse til bæredygtig finansiering og grønne omstilling

Revisionen indeholder tillige to nye it-systemer til datamining og risikoscore.

Endelig og ikke mindst indføjes en henvisning til budgetmekanismen om beskyttelse mod retsstatsbrud. Nicolai Wammen ønsker at udvide retsstatskonditionaliteten til EU’s charter for grundlæggende rettigheder.

GASREDUKTION HELE ÅRET
EU’s lovgivning om reduktion af gas forlænges med et år, hvis EU-kommissionens forslag fra 20. marts ellers forlænges på energiministrenes rådsmøde den 28. marts. Formålet er en stabil drift næste vinter.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har enstemmig opbakning i europaudvalget til mandatet om at stemme ja.

– Selv om forsyningssituationen for nuværende er stabil, så ved vi ikke, hvordan situationen udvikler sig hen over efteråret og næste vinter. (…) En fortsat indsats for at reducere gasforbruget på europæisk niveau vil gøre os mindre sårbare over for russisk pression, erklærede Lars Aagaard.

Det indgår i mandatet, at reduktionen kun omfatter naturgas og ikke grønne gasser såsom biogas, eftersom grønne gasser er VE-kilder, der indgår i EU-kommissionens Repower-plan.

Der er en selvstændig pointe i, at reduktionsperioden rækker ind over sommeren. Det handler også om at fastholde presset på naturgasbesparelser, når en række lande får et stort kølebehov, anførte Lars Aagaard.

Gasrisiko er reduceret kraftigt
Udfasning af N-gas kommer til at indgå i den snarlige lancering af den nationale energikrisestab NEKST, oplyste Lars Aagaard i en svar til Marianne Bigum (SF).

SF’s EU-ordfører fokuserede på, hvordan regeringen vil sikre på at leve op til de frivillige krav til 15 % gasreduktion, hvis den lavere pris på naturgas fører til et voksende forbrug. Hun henviste til det internationale energiagentur IEA, som er bekymret for energiforsyningssikkerheden næste vinter og anbefaler energieffektiviseringer.

– Det er der ikke taget stilling til i regeringen. vi kommer vi tilbage, hvis det sker, svarede Lars Aagaard. Han er fortrøstningsfuld, for det danske gasforbrug er faldet langt mere end minimumskravet samtidig med forøgelse af biogas, som har ført til 42 pct. formindskelse af det danske N-gasforbrug.

Gaslagre 72 % fyldt
Gaslagerfyldningen i Danmark og EU er her i slutningen af fyringssæsonen væsentligt højere end normalt, konkluderede Energistyrelsen den 24. marts.

Det danske el- og gasforbrug faldt i februar med henholdsvis 10 % og 26 % i forhold til normalforbruget. 

Med forbehold for uforudsigelige vejrforhold og usikkerheder på det globale gasmarkedet
forventer Energistyrelsen, at det ikke bliver nødvendigt at afbryde gaskunder næste vinter,.

– Med godt 72 % fyldte lagre ligger Danmark i top i EU-sammenhæng, hvor gaslagerfyldningen på omkring 56 % tangerer det højeste niveau i fem år. Det stiller os bedre med udsigt til sommerens lagerfyldning, skriver vicedir. Martin Hansen, Energistyrelsen.

DIGITALISERING AF VISUM I SCHENGEN
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) må nøjes med at deltage i dele af forhandlingerne i Bryssel om forslaget om digitalisering af Schengenlandenes visumprocedurer.

Det skyldes retsforbeholdet. Danmark har seks måneder efter ikrafttrædelsen til mellemstatsligt at tilslutte sig den del, der er omfattet af retsforbeholdet, nemlig en obligatorisk EU-online ansøgningsplatform.

Danmark vil tilslutte sig retsakten, meddelte Kaare Dybvad i europaudvalget fredag 24. marts. Det kræver et lovforslag.

Den anden del uden for retsforbeholdet er en ensartet udformning af digitale visa.

Kaare Dybvad slog på, at forslaget vil gøre visumsystemet mere sikkert, når man ikke skal bruge tid på at efterprøve papirers gyldighed. Bulgarien, Rumænien og Cypern kan ikke udstede Schengenvisum.

Alene Dansk Folkeparti voterede nej.

– Det lyder tilforladeligt med digitalisering, standardisering og sikre procedurer, men man forbedrer muligheden for at få adgang til Danmark. Vi vil ud af Schengensamarbejdet, sagde Alex Ahrendtsen (DF).

Kim Valentin (V) i formandsstolen kritiserede, at politikernotatet var afleveret mindre et døgn før, hvilket Kaare Dybvad beklagede.

Den sene fremsendelse er uacceptabel, istemte Søren Bo Søndergaard (EL), der blev unddraget muligheden for at diskutere sagen på Enhedslistens gruppemøde torsdag formiddag.

I forhold til Folketingets stressfulde miljø henstillede Marianne Bigum (SF) af hensyn til familielivet, at tingene kommer i bedre tid.

LÆGEMIDDELAGENTURETS GEBYRER ØGES
Det europæiske lægemiddelagentur skal have mere ind fra gebyrer og afgifter til at dække omkostningerne ved gamle og nye opgaver bl.a. krisehåndtering, og det støtter det medicinale storproducentland Danmarks indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Nøgleord i forslaget til EMA-gebyrforordning er omkostningsdækning, forenkling og større fleksibilitet til at justere gebyrer uden at skulle lave ny lovgivning.

Det betyder at Lægemiddelstyrelsen og andre lande fortsat har tilskyndelse til at medvirke i videnstunge netværk og løse opgaver for EMA, fremhævede Sophie Løhde i ved forelæggelsen i europaudvalget 24. marts.

Alene Dansk Folkeparti voterede imod Sophie Løhdes tidligmandat på grund af de delegerede retsakter. (Dj/270323)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.