V-ordfører: Sving WTO-pisken mod EU’s økodiskrimination af tredjelande

Af Claus Djørup
Til misfornøjelse for den danske regering vil varer fra Brasilien, Sydafrika og den øvrige verden uden for EU fratages muligheden for at bruge EU’s økologilogo – det grønne blad.

– Det vil give byrder for europæiske virksomheder, som importerer økologiske varer fra tredjelande, og det kan gøre det sværere for forbrugerne at genkende økologiske varer i øvrigt, hvilket også vil være en udfordring, erklærede fødevareminister Jacob Jensen (V) skeptisk ved forelæggelsen af et forhandlingsmandat i europaudvalget fredag 20. januar.

Hans partifælle, EU-ordfører og økologiimportør Christian Friis Bach (V), opfordrede til at svinge WTO-pisken for at sikre, at importerede økologiske produkter sidestilles med EU’s og ikke udsættes for de facto diskriminering.

– Jeg vil opfordre ministeren og regeringen til i den grad at anvende WTO-reglerne. Det vil være i lodret strid med en af de helt grundlæggende artikler i GATT-aftalen (forløber for WTO, red.), som siger, at importerede produkter ikke må behandles mindre favorabelt end tilsvarende indenlandske produkter, når det gælder interne regler som mærkningskrav, tekniske reguleringer og oprindelsesmærkning, som favoriserer nationale produkter, pointerede Christian Friis Bach.

Jacob Jensen forsikrede, at man skal bruge WTO-reglerne også her.

EU-kommissionens forslag indarbejder EU-domstolens afgørelse fra oktober 2024 vedrørende handel med tredjelande og anvendelse EU’s økomærke.

Jacob Jensen deler EU-ordfører Claus Jørgensens (SF) bekymring for, at der dukker et hav af andre økologimærker op på varehylderne, hvis EU-logoet forbeholdes europæiske produkter.

Løsgænger bekymret for lavere standarder
Løsgænger Theresa Scavenius hægtede sig fast i, at trods opstramning kan tredjelandsprodukter få EU-økomærket, selv om man ikke er sikker på, at de leves op til standarderne. Som den eneste voterede hun imod mandatet.

– Min stærke bekymring er, at det ikke kommer til at bidrage til den økologiske produktion, når man sænker standarder bl.a. for tredjelandes produkter, der kan komme ind og få et økologilogo uden at leve op til deres egne økologiregler, og omvendt kan vi sælge produkter med et andet økologimærke, uden at det lever op til vores egne økologiregler, fremførte Theresa Scavenius.

Rengøringsmidler lempes
Ellers er der dansk tilfredshed med forslagets øvrige ændringer i økologiforordningen, herunder forenklinger og byrdelettelser bl.a. i krav til anvendelse af rengøringsmidler, der med fødevareministerens ord kan være med til at gøre sektoren mere konkurrencedygtig, om end forenklingerne er beskedne.

Forslaget fjerner krav om brug af særlige rengørings- og desinfektionsmidler for økologiske opbevarings- og forarbejdningsvirksomheder, da de forbundne administrative byrder vil være uproportionalt store, hedder det i Fødevareministeriets politikernotat.

Han havde dog gerne se yderligere forenklinger uden at gå på kompromis med standarderne for økologi.

Videre støtter Danmark forlængelse af økologihandelsaftaler med 11 tredjelande herunder USA, Canada og Japan, der udløber ved årsskiftet.

Mandatet
Forhandlingsmandatet lægger vægt på at:
1) lette de administrative byrder for økologierhvervet generelt uden at svække økologiens principper
2) importerede økologiske produkter fra tredjelande sidestilles med EU’s økologiske produkter
3) der ikke etableres økologi med forskellig status
4) importkontrol kan udføres på andre kontrolsteder end grænsekontrolposter
5) detailhandlens økologiaktiviteter reguleres af nationale regler
6) tillade brug af økologiske ingredienser naturligt rige på mikronæringsstoffer
7) afgræsning med ikke-økologiske dyr på økologiske arealer
8) EU-kommissionen bemyndiges til at fastsættes fælles minimumskriterier for langsomt voksende kyllinger
9) EU-kommissionen tilvejebringer en egentlig konsekvensanalyse

Fødevareministeren var indforstået med at ændre ”principper” i punkt 1 til ”rammer” og/eller ”regulering” på indspark fra Theresa Scavenius.

– For mig handler det om, at man ikke svækker økologiske standarder i forhold til regelforenklingen, fastslog Jacob Jensen.

EU-dommen
EU-domstolens afgørelse i Herbaria-sagen fra 4. oktober 2024 (ikke at forveksle med en afgørelse fra 5. november 2014 med samme parter – Herbaria Kräuterparadies GmbH mod Freistaat Bayern):

”Artikel 30, stk. 2, og artikel 33, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007

skal fortolkes således, at

hverken Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion eller, principielt, betegnelser, som henviser til økologisk produktion, må anvendes for en forarbejdet fødevare, som er importeret fra et tredjeland under betingelserne i denne forordnings artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), og artikel 48, stk. 1, med henblik på at blive markedsført på Den Europæiske Unions marked som et økologisk produkt, når denne fødevare, fordi den indeholder mineraler og vitaminer af ikke-vegetabilsk oprindelse, ikke opfylder betingelserne i samme forordnings artikel 16, stk. 1, sammenholdt med bilag II, del IV, punkt 2.2.2, litra f), hertil.

Dette tredjelands logo for økologisk produktion kan imidlertid anvendes inden for Unionen for en sådan fødevare, selv når dette logo indeholder betegnelser, der henviser til økologisk produktion som omhandlet i artikel 30, stk. 1, i denne forordning og bilag IV hertil,” slutter domsafgørelsen. (040326)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.