Pernille Vermund: EU svigter ved de ydre grænser
Af Claus Djørup
Nye Borgerlige har kandidatlisten til EU-parlamentsvalget klar inden landsmødet den 28. oktober i Vejle.
Det oplyste partiformand Pernille Vermund (NB) på partiets sommerpressemøde torsdag 17. august på Christiansborg.
Først efter udpegning af spidskandidat og øvrige kandidater tager partiet stilling til valgforbund. Det samme gælder tilslutning til en gruppe i EU-parlamentet.
– Målet med at sidde i europaparlamentet handler for os i høj grad om migration og at passe på Europas ydre grænser. Det er EU’s opgave at sørge for, at migranter slet ikke kommer ind i EU, og den opgave har EU i den grad forpasset, erklærer Pernille Vermund.
Har Nye Borgerlige betænkeligheder eller reservation ved et eventuelt gruppesamarbejde i ID (Identitet og Demokrati) med det tyske AfD?
– Det har vi heller ikke taget stilling til endnu. Vi er slet ikke gået i gang med det arbejde, så jeg kan ikke sige, at jeg er betænkelig eller reserveret i forhold til noget. Nu tager vi i første omgang at få valgt vore kandidater, og så kommer de efterfølgende overvejelser, svarer Pernille Vermund.
Intet søsterparti
Nye Borgerlige har svært ved at finde et egentligt søsterparti i Europa, der har det samme borgerlige ståsted med kobling mellem frihed og sammenhængskraft (som var overskriften på pressemødet).
– På den ene side kæmper vi for at passe på Danmark og dansk kultur og de værdier, vores samfund er bygget på. På den side er vi et også borgerligt parti, vi er ikke protektionister, vi ønsker ikke lukkede grænser for alle og siger ja tak til de mennesker, der kommer hertil og bidrager positivt og respekterer vores værdier og overholder vores lovgivning. Til gengæld nej tak til de, der gør det modsatte, sagde Pernille Vermund.
Valgforbund
Det første valgforbund er dannet, nemlig mellem Socialdemokratiet, SF og Alternativet.
Et valgforbund, hvori Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti indgår, kunne sikre et af partierne et mandat i stedet for nul til begge, når man tager udgangspunkt i aktuelle meningsmålinger.
Voxmeters måling den 7. august giver Nye Borgerlige 2,6 % og Dansk Folkeparti 2,9 %. 5½ procent kunne række til et mandat, hvis det danske mandattal udvides fra 14 til 15.
Alt efter antal valgforbund falder den uafvendelige spærregrænse, kaldet den d’Hondtske metodes repræsentantionstærskel. Den er 5,26 % med 15 mandater og fem valgforbund (partier uden for valgforbund regnes som et valgforbund)..
Det konservative Folkeparti har med 5,4 % hos Voxmeter en tilsvarende chance for at genvinde det mandat, som Pernille Weiss (K) vandt i 2019.
Det radikale Venstres 4 % tilsiger, at partiet skal finde et valgforbund
Det første mandat er under alle omstændigheder sikret med 6¼ procent. Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Moderaterne ligger over denne bløde spærregrænse.
EP’s to højregrupper
I det nuværende EU-parlament er der to højregrupper, som Nye Borgerlige kunne søge optagelse i.
Den ene er ID (Identitet og Demokrati), som omfatter Alternative für Deutchland, Lega, Marine Le Pens Rassemblement National, flanderske Vlaams Belang, tjekkiske SPD, Eesti Konservatiivne Rahvaerakond, østrigske FPÖ samt Dansk Folkeparti.
ECR (De Europæiske Konservative og Reformister) er den anden højregruppe, som bl.a. omfatter Polens ledende regeringsparti PiS, Sverigedemokraterne, spanske VOX, tyske Bündnis Deutschland, Giorgia Melonis Fratelli d’Italia, polske Solidarna Polska Zbigniewa Ziobro , polske Partia Republikańska, flanderske Nieuw-Vlaamse Alliantie, bulgarske VRMO, græske Elliniki Lusi-Greek Solution, De Sande Finner, hollandske JA21, hollandske Meer Directe Democratie, kroatiske Hrvatski Suverenisti, slovakiske Sloboda a Solidarita, rumænske Partidul Național Țărănesc Creștin Democrat, litauiske Lietuvos lenkų rinkimų akcija – Krikščioniškų šeimų sąjunga, tjekkiske ODS samt lettiske Nacionālā apvienība “Visu Latvijai!”-“Tēvzemei un Brīvībai/LNNK.
15, 11 eller nul ekstra mandater
Det er stadig uafklaret, om Danmark får 14 eller 15 mandater i det næste EU-parlament, der vælges 6.-9. juli 2024. Den danske regering ville græde tørre tårer, hvis udvidelsen falder til jorden.
Status quo kan nemlig blive resultatet, hvis ministerrådet og EU-parlamentet ikke bliver enige. Ministerrådet afviser nemlig tværnationale lister, som parlamentet foreslår.
EU’s ministerråd under spansk ledelse foreslår, at EU-parlamentet udvides fra 705 til 720 medlemmer, mens EU-parlamentet selv lægger op til 716 medlemmer.
Det bemærkelsesværdige er, at det ikke blot drejer sig om en justering på et mandat for nogle lande i ministerrådets oplæg. Frankrig tildeles nul ekstra mandater i EP’s oplæg, mens ministerrådet siger 2 til 81. De to andre mandater går til Polen og Belgien.
Ministerrådets forslag til mandattildeling (tilføjelserne til EP’s forslag er markeret med fed type):
Tyskland 96
Frankrig 81 (+2)
Italien 79
Spanien 61 (+2)
Polen 53 (+1)
Rumænien 33
Holland 31 (+2)
Belgien 22 (+1)
Grækenland 21
Tjekkiet 21
Sverige 21
Portugal 21
Ungarn 21
Østrig 20 (+1)
Bulgarien 17
Danmark 15 (+1)
Finland 15 (+1)
Slovakiet 15 (+1)
Irland 14 (+1)
Kroatien 12
Litauen 11
Slovenien 9 (+1)
Letland 9 (+1)
Estland 7
Cypern 6
Luxembourg 6
Malta 6
EU’s sommerferie i august betyder også pause i ministerrådet og EU-parlamentets forhandlinger om mandattildelingen. (Dj/200823)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.