Carles Puigdemont, Nikolaj Villumsen (EL), Magni Arge (T) og Aleqa Hammond (ufg) ved det meget spansk-kalanske pressemøde foran europaudvalgets lukkede dør 23. januar. Foto: Fagpressen.eu
Kataloniens løsrivelsespræsident inviteres til Færøerne og Grønland
Af Claus Djørup
Den spanske centralregerings linje over for de katalanske løsrivelsesfolk kunne inspirere rundt i Europa og endda i Danmark, frygter to nordatlantiske folketingsmedlemmer.
– Vi deler kampen for selvbestemmelsesretten, siger folketingsmedlem Magni Arge (Tjóðveldi/Republikanerne), der var vært for separatistlederen Carles Puigdemonts besøg på Christiansborg tirsdag 23. januar.
– Hvis man annullerer selvbestemmelsesretten i Spanien og alle i Europa sanktionerer, at det er i orden, så er spørgsmålet hvornår den annulleres hos os – sker der et skred i demokratiopfattelsen i Europa? Det vil jeg gerne slå et slag for, at der ikke gør. Man bliver nødt til at være på vagt, siger Magni Arge.
– Det er skræmmende, at Europa ikke anerkender en minoritetsregering, der er baseret på demokratiske principper, siger Grønlands tidligere regeringschef, folketingsmedlem Aleqa Hammond (løsgænger).
Hun anbefaler samtidig Madrid og Barcelona til at tage ved lære af rigsfællesskabet.
– Carles Puigdemont kan lære af selvstyreaftalen mellem Danmark og Grønland er genforhandlet på en måde, der skaber respekt. Selvstyrekommissionen (2004-2008, red.) med lige mange medlemmer fra Danmark og Grønland er et godt eksempel på, hvordan et demokratisk samfund kan blive opbygget på vej mod selvstændighed. Danmark og Grønland har udvist ‘best practise’, siger Aleqa Hammond.
Invitation
Magni Arge har inviteret Carles Puigdemont til Færøerne i foråret, og måske tager han også til Nuuk.
– Han er inviteret. Jeg ville meget hellere have haft ham til Færøerne end til Danmark. Stod det til mig, var dette møde blevet holdt på Færøerne i Lagtinget. Han kender udmærket vores arbejde med en forfatning og hvordan rigsfællesskabet er indrettet, siger Magni Arge.
– Carles Puigdemont er meget interesseret i at komme til Grønland og fortælle sin version af selvstændighedsprocessen, oplyser Aleqa Hammond.
Europæisk armslænge
– Det er et spansk spørgsmål, der ligesom lignende spørgsmål må klares i forhold til den nationale grundlov, erklærede EU-kommissær Margrethe Vestager dagen før separatistlederens besøg på Christiansborg.
Her udeblev de fleste partier fra det møde, som Magni Arge arrangerede. De tre regeringspartier, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre holdt sig væk ligesom IA og Javnaðarflokkurin.
– Det er et internt spansk anliggende, som vi ikke har lyst til at blande os i, siger udenrigsordfører Nick Hækkerup (S).
– Folketinget skal være utrolig forsigtig med at blande sig i interne forhold i andre lande, ligesom vi meget gerne vil have os frabedt, at de blander sig interne forhold hos os. Hvis man endelig skulle have deltaget, skulle det have været på et oplyst grundlag, dvs. begge parter havde mulighed for at komme til orde. Dette (møde) var et partsindlæg, fortsætter Nick Hækkerup.
– Forhåbentlig vil omverdenen se, at det var et enkelt folketingsmedlems arrangement og ikke et, som Folketinget havde lavet. Hvis det ses, så er skaden begrænset, fortsætter Nick Hækkerup.
Han betvivler, at Færøerne og Grønland kan bruge Puigdemont: – Vores proces og den måde, som spørgsmålet om selvstændighed håndteres, har sit helt eget forløb, hvis de måtte ønske at blive selvstændige.
EU’s skrækvision
Udenrigsnævnets formand, Søren Espersen (DF) deltog i mødet med Carles Puigdemont som med så mange andre.
– Det er blevet en ideologisk kamp om hvem der kommer og ikke kommer. Det gider jeg ikke. Vi mødes jo med alle mulige mennesker. Jeg har mødtes med folk fra Hamas og været i Teheran og fået krammere af præstestyret. Det er udtryk for, at jeg støtter eller ikke støtter. Det er mig personligt ligegyldigt, om katalanerne får en stat, siger Søren Espersen
I givet fald frygter Søren Espersen ikke et Europa med eksempelvis 66 lande, men det kan EU ikke styre: – Jeg tror, at det er en skrækvision for EU. Det er det ironiske, for EU har gennem hele systemet bekæmpet nationalstaterne og tilskyndet til regioner – man vil gerne lave en sjællandsk-skånsk region og et samlet Slesvig-Holsten.
Han afviser, at man kan sammenligne Katalonien med Færøerne og Grønland: – Magni Arge siger fint og fair, at vi er i den situation, at hvis Færøerne vil have selvstændighed, så kan vi få det i morgen.
Imidlertid bliver det uden Søren Espersens tilslutning: – Jeg er nok den eneste, der givetvis vil stemme nej til færøsk selvstændighed.
Andre løsninger end absolut uafhængighed
‘Puigdemont kom til København som nomineret regeringschef for Katalonien. Han opfordrer den spanske centralregering til at lade ham vende tilbage fra eksilet i Bruxelles uden at blive arresteret.
Han afleverede et budskab om, at uafhængighed ikke er den eneste løsning. Andre løsninger kunne omfatte en folkeafstemning om forskellige modeller.
– Man kan ikke komme udenom, at Carles Puigdemont har et stær4kt folkeligt mandat i Katalonien. De har bedt ham at tage på sig at forsøge at få en ordning, som de kan være tilfredse med i forhold til en uafhængighed eller hvilken ordning de vil kunne nå frem til, siger Magni Arge.
Selvbestemmelsesret
Han har ikke en holdning til, om Katalonien bør være uafhængigt eller semiuafhængt eller noget tredje. Hans nøglebegreb er det folkeretslige ‘selvbestemmelsesret’.
– Den er ikke kun betydningsfuld for katalanere, men også for færinger og mange andre mennesker i verden.
– Det er ikke de rigtige præmisser at udøve demokrati på, når det kommer til ytringsfrihed, for man banker dem, hvis de går til valg, og man sætter dem i fængsel, hvis de har en holdning til politik, som ikke er accepteret af statsmagten i Madrid. Det ligger meget langt fra min politikforståelse, siger Magni Arge.
– Som jeg opfatter det katalanske, politiske landskab, er de både pacifister og demokrater. De vedkender sig et demokratisk-europæisk grundlag, slutter Magni Arge.
Selvstændighed kræver to parter
– Vejen frem til selvstændighed er ikke en selvstændighedsproces kun for den ene part. Man skal have en dialog og tæt samarbejde med det land, som man har med at gøre. Begge skal føle medejerskab af processen, så man kan undgå den grad af konflikter, som vi ser i Katalonien, understregede Aleqa Hammond ved mødet på Christiansborg med separatistlederen.
-Den katalanske præsident siger, at minoriteter som katalanernes demokratiske og menneskerettigheder bliver tilsidesat. Det er et stort problem i et demokratisk samfund, at deres ytringsfrihed ikke bliver respekteret, siger Aleqa Hammond. (Dj/290118)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.