National CO2-reduktion sættes på hvilepuls i 10 år

Klimavismand: Hold fast i højere CO2-tempo

Af Claus Djørup
Det næste årti flader CO2-reduktionen ud i forhold til den hidtidige hastighed i ikke-kvotesektoren (biler, bønder, bygninger samt mindre produktionserhverv og affaldshåndtering), som er det enkelte EU-lands nationale ansvar. Luntetravet i 2021-2030 kræver en desto kraftige acceleration den sidste snes år op til 2050.

– Reduktionshastigheden vil faktisk blive mindre i det kommende årti end den har været historisk, konstaterede Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, ved fremlæggelsen 6. juni af rådets årlige hovedrapport ”Omstilling frem mod 2030”.

– Vi vil sænke tempoet i den grønne omstilling i ikke-kvotesektoren, hvis vi kun stiler mod lige akkurat at opfylde EU-kravet. Vi skulle måske stile mod at være mere ambitiøse for ikke at risikere at skruet tempoet i reduktionerne voldsomt op efter 2030. Det vil også af samfundsøkonomiske grunde ikke være hensigtsmæssigt, siger Peter Birch Sørensen.

EU-kommissionens udspil til Danmark er kendt som ”39 %” som reduktion 2005-2030 til 28,1 millioner ton i ikke-kvotesektoren. Det ligger godt over skæringspunktet i 2030, hvis man fulgte en strategi om lineær udvikling fra i år til 2050.

5 millioner ton +/-2 mio. t fra 2050-linjen
Afstanden er mellem 3,0 millioner og 7,1 millioner ton CO2-ækvivalenter for lidt i 2030 i et jævnt forløb fra 2017 til midten af århundredet, altså omkring 5 millioner ton plus/minus 2 ton.

De tre millioner ton er det ekstra krav for at komme ned på 80 %-stregen. De godt syv millioner ton er afstanden til 95 %-stregen i 2030.

Målet om 39 % reduktion kan opfyldes med yderligere initiativer, fastslår Klimarådet. Det samme gælder målet om 50 procent vedvarende energi i slutforbruget i 2030. De initiativer ventes i regeringens energi- og klimaudspil til efteråret.

Under 300 mio. kr. om året
Den samlede udledning fra ikke-kvotesektoren sættes til 308 millioner ton i 2021-2030 uden nye initiativer og man lod eksisterende støtteordninger udløbe.

Det er kun fire procent, fordi Danmark får kredit på 14,6 millioner ton CO2 for at reducere nettoudledningen fra arealer og skove (LULUCF), oplyser Peter Birch Sørensen.

Det ændrer ikke målet, men EU-målet inkluderer en såkaldt reduktionssti (delmål), man skal følge nogenlunde for at forhindre, at alle reduktioner lægges i slutningen af perioden.

Omkostningerne anslås til 2,6 milliarder kroner i alt eller under 300 millioner kroner om året, og så – understreger Peter Birch Sørensen – ser man endda bort fra miljøgevinster.

Det fremgår af Klimarådets beregninger vedrørende ikke-kvotesektoren, som populært kaldes BBB for biler, boliger og bønder. Den opfatter også mindre produktionserhverv og affaldshåndtering, som det enkelte EU-land har nationalt ansvar for, mens tung industri og kraftvarmeværker hører hjemme i den EU-styrede kvotesektoren.

Billigere at reducere i god tid
– Vi kan lige spå godt planlægge efter at skulle skærpe reduktionsmålet, siger Peter Birch Sørensen.

Det har han tre politisk-økonomiske argumenter for. For det første er det samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt at skubbe reduktioner ud i fremtiden.

Dernæst er der et forsigtighedsprincip om at gardere sig mod overraskelæser som i sidste måned, hvor en genberegning øgede den krævede mængde.

For det tredje vil EU sandsynligvis skulle påtage sig større forpligtelser i Parisprocessen, hvis man skal opfylde målet om at holde sig under to graders temperaturstigning siden 1750.

Derfor er der grund til at fremme nuludslipbiler yderligere end hvad der ligge i den nylige aftale, tilføjer Peter Birch Sørensen.

Undlad at købe udledningsrettigheder hos andre EU-lande
Klimarådet anbefaler at opfylde reduktionskravet ved indenlandske reduktioner frem for at købe udledningsrettigheder hos andre EU-lande.

Danmark har flere fleksibilitetsmuligheder og kan vælge at opfylde op til 8 millioner af de 13,4 millioner ton ved at annullere salg af CO2-kvoter i kvotesystemet.

– Vi kunne ende med stort set ikke gøre noget for at reducere udledningen fra ikke-kvotesektoren, konkluderer klimarådsformanden.

Annulleringer af kvoter ville kun gøre et meget lille indhug i kvotesektorens udledningsrettigheder (tung industri og kraftvarmeværker) og ville kun give en minimal effekt på denne side af 2090. Det ville stort set sætte den grønne omstilling i stå uden klimaeffekt, anfører han.

20 af de 39 procent ventes realiseret ved begyndelsen af den ny forpligtelsesperiode 2021-30. Det præcise tal ifølge Klimarådets diagram med én decimal er 21,7 %, hvilket ligger lidt under det udstukne loft.

Resten af årtiet er kravet 18,3 procentpoint for at nå de 39 procent uden fleksible mekanismer, men udledningen falder kun 5,3 %-point, altså 13 %-point for lidt svarende til omkring 5 millioner ton CO2.

Klimamandater 14. juni
Den endelige reduktion og tildeling af såkaldt fleksibilitet besluttes i de igangværende forhandlinger, hvor energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i øvrigt får to mandater onsdag 14. juni i europaudvalget.

Mangler lidt i transportsektoren i 2020
To af tre klimamål i 2020 er praktisk taget i hus. Det er 20 % CO2-reduktion i ikke-kvotesektoren – biler, bønder, bygninger samt produktionserhverv og affaldshåndtering – og 30 % VE i det samlede energiforbrug.

Det tredje mål er 10 % VE i transportsektoren, hvilket ifølge klimarådsformand Peter Birch Sørensen kan nås med yderligere initiativer såsom øget iblanding af biobrændstoffer. (Dj/130617)

EU-kommissionens udspil til fleksible mekanismer i ikke-kvotesektoren.

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.