Morten Bødskov forbereder os på den næste it-skandale

Skatteforvaltningen overbebyrdes med udvikling af europæisk it-toldsystem

Artiklen omtaler fem mandater på europaudvalgsmødet 2. december: told-it, sundhedskrise-beredskab (HERA), kryptotransaktioner, gradueret moms og grøn brændstofinfrastruktur (AFIR)

Af Claus Djørup
Det digitale foregangsland Danmark beder EU-kommissionen om at nedsætte tempoet. Skatteminister Morten Bødskov (S) ser it-kaos og it-skandale for sig, hvis fristerne ikke udskydes i udviklingen af et kvikskrankesystem på toldområdet.

Han ønsker en udskydelse af den første frist primo 2023 med op til tre år, for Skatteministeriet har rigeligt at gøre med eksisterende it-projekter.

Morten Bødskov er såmænd positiv over for EU-projektet, hvor virksomhederne kun skal indtaste data om én gang og ikke som i dag særskilt til flere myndigheder. Videre kan myndighedernes kontrol af certifikater og ordninger foregå digitalt og automatisk frem for som i dag manuelt.

Den nye it-løsninger skal ifølge forordningsforslaget idriftsættes i begyndelsen af 2023, og systemet skal udvides frem mod 2031. Det seneste kompromisforslag lægger op til udskydelse af fristen med to år fra begyndelsen af 2023 til begyndelsen af 2025, hvilket Morten Bødskov kan acceptere.

Skattevæsenet kløjes i it-udviklinger og opdateringer
-Selv om forslaget rummer flere gode takter, er der aspekter, som vækker stor bekymring. Det skyldes, at forslaget kræver en ny it-udvikling allerede fra marts 2023, erklærede Morten Bødskov ved forelæggelsen i europaudvalget torsdag 2. december.

-Udviklingskapaciteten i skatteforvaltningen er i dag og de kommende år under stort pres. Flere store komplekse it-programmer og it-projekter lægger beslag på kapaciteten ligesom opdatering af gamle systemer (legacy systemer) er en udfordring og lægger beslag på udviklingskapaciteten hos os, fortsatte skatteministeren.

Implementering af ”Single Window” – som den fælles dataindgang kaldes i Bryssel – kræver udveksling af en række digitale løsninger mellem toldmyndighederne og EU-kommissionen og mellem forskellige danske myndigheder.

Virksomhedernes indtastning af oplysninger om varer, der handles ind eller ud af EU, samt myndighedernes genbrug af disse data (bl.a. om vægt, værdi, tilladelser og produktionsland) står endnu teknisk uklart i forslaget. Derfor vil skatteministeren stille sig tilfreds med, at blot rammen fastlægges, hvorefter indholdet kan fyldes på.

Parat med erklæring om bekymring
Morten Bødskov vil have en erklæring parat i inderlommen om bekymring for it-udviklingen for det tilfælde, at det endelige forslag ikke inderholder udskydelse af frister.

EU-ordfører Kim Valentin (V) opfordrede til at simplificere systemet.

Det medgav Morten Bødskov: – Regeringen er enig med Venstre i, at det er godt projekt til fordel for dansk erhvervsliv, et ”window win win”-projekt om man vil, men det skal også være til at implementere.

Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti og Enhedslisten voterede nej.

Statsrevisorerne udtalte den 24. november en uhørt skarp kritik af Skatteministeriets projekt-, økonomi- og risikostyring af det nye system til ejendomsvurderinger. Det skete på baggrund af en rigsrevisionsrapport.

KRISEBEREDSKAB TIL PANDEMIER
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har bred opbakning til sit mandat angående EU-kommissionens forslag om et sundhedskriseberedskab kaldet HERA. Tre partier voterede nej ved forelæggelsen i europaudvalget torsdag 2. december, nemlig Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten.

Forslaget fulde navn er ”forordning om en ramme for foranstaltninger til sikring af forsyninger af kriserelevante medicinske foranstaltninger i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan.”

HERA (Health Emergency Preparedness and Response Authority) er tiltænkt opgaven med at koordinere udvikling, produktion, indkøb og lageropbygning af kritiske forsyninger såsom medicin, vacciner, diagnostisk udstyr og værnemidler, hvor EU-landene blev fanget på det forkerte ben ved pandemiens begyndelse.

Budgettet til HERA og den tilhørende forskning er 6 mia. euro (44,7 mia. kr.) i den indeværende budgetperiode til og med 2027.

Supplement og ikke substitut
Den danske sundhedsminister understreger, at HERA dels skal være et supplement og ikke en erstatning for medlemslandenes egne nationale beredskaber, dels ikke må blive en hindring for planlægning af nationale beredskaber.

EU-ordfører Kim Valentin (V) plæderede for, at det private erhvervsliv får en permanent rolle i HERA, som DI foreslår.

Det er Magnus Heunicke med på: – Det giver god mening at inddrage den private sektor systematisk. Denne krise har vist, at vi har haft stor gavn at, at det offentlige og private arbejder tæt sammen.

HERA er (endnu) ikke et agentur
-Vi er ærgerlige over, at HERA http://fagpressen.eu/sundhedsunionspakke-uden-union/ blev til en intern struktur i stedet for et agentur, bemærkede Kim Valentin.

Hans partifælle Ulla Tørnæs (V) er bannerfører for, at et sundhedskriseagentur kunne placeres i Danmark, nu da lægemiddelagenturet EMA endte i Amsterdam, da den danske ansøgning blev svækket af svenske regering, som satsede på Stockholm i stedet for Øresundsregionen.

Magnus Heunicke henviser til, at evalueringen i 2024 kunne ende i en anden organisationsform, så det ikke lå i Bryssel.

HERA blev oprindeligt lanceret af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen som et europæisk BARDA. Forkortelsen for den amerikanske myndighed står for „Biomedical Advanced Research and Development Authority”.

KRYPTOOVERFØRSLER SKAL FREM I LYSET
Finansminister Nicolai Wammen (S) fik enstemmig opbakning i europaudvalget torsdag 2. december til forhandlingsmandater vedrørende revision af pengeoverførselsordningen

Det drejer sig om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, og her voterede alle ja.

De eksisterende regler om id-oplysninger udvides til kryptoaktivtjenester, så overførsler af kryptoaktiver kan spores fuldt ud. Kryptoaktiver er digitale aktiver og betalingsmidler, der registreres i decentrale databaser frem for centralt i banker.

Antallet af danske kryptotjenester skønnes til 13.

NATIONAL MOMSFLEKSIBILITET
Momsreglerne lempes internt i medlemslandene, som får større muligheder for at graduere momssatserne.

Det bekommer ikke finansminister Nicolai Wammen vel, men han tilslutter sig dog det foreliggende kompromisforslag ligesom de fleste partier. Her voterede Dansk Folkeparti og Enhedslisten nej.

”Kommissionen ikke længere ser behov for øget harmonisering af EU-landenes momssatser. Det skyldes den udvidede anvendelse af forbrugslandsmoms, som indebærer, at der betales moms i det EU-land, hvor køber befinder sig, og efter dette lands regler og satser,” forklarer Finansministeriet i politikernotatet.

Der indføres en superreduceret momssats på under 5 pct. eller nul. Der tegner sig et kompromis om en længere positivliste end i dag. De landespecifikke undtagelser bevares og gøres tilgængelige for alle EU-lande.

Stramningen er klimapolitisk. Muligheden for lavere satser udfases for klima- og miljøbelastende varer som pesticider, gødning og brænde. De fleste udfases inden 2030, og pesticider og brænde er fristen 1. januar 2032.

Forslaget ændrer ikke ved den danske enhedsmoms på 25 pct., som i øvrigt er EU’s maksimumsats.

”Anvendelse af reducerede satser, en superreduceret sats eller udvidet omfang af varer omfattet af nulsatsen vil kræve en ændring af momsloven,” fastslår Finansministeriet.

Forpasser chance for kunstnulmoms
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) syntes bedre om kommissionen forslag angående moms end kompromisforslaget, som regeringen tilslutter sig.

Han kritiserede, at kommissionens forslag om kunstmoms ikke er med, så Danmark kunne bevare en nulsats.

AFIR
Transportminister Benny Engelbrecht (S) fik stort flertal for sit mandat angående forordningsforslaget om infrastruktur alternative brændstoffer, som behandles på transportministerrådsmødet den 9. december. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige voterede nej. (Dj/071221)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.