Uformelt europaministermøde i København om opbakning til nye medlemslande, mens Slovakiet og Serbiens ledere mødtes med Putin i Beijing

Af Claus Djørup
Moldova afholder parlamentsvalg den 28. september under stor bevågenhed i alle hovedstæder. Vil landet fortsætte med kurs mod EU eller afspores processen som i Georgien?

– Vi ser massiv finansiel støtte fra Rusland for at bringe Moldova væk fra den europæiske vej, konstaterede EU-udvidelseskommissær Marta Kos.

EU-landenes europaministre taler om udvidelse.

Ruslands krig mod Ukraine og de skiftende vinde fra Donald Trumps USA gør udvidelsen af EU mere vigtig end nogen siden, indledte europaminister Marie Bjerres (V) pressemødet tirsdag 2. september efter det uformelle møde med sine EU-kolleger i Forum, der er omdannet til et sikkerhedsvenligt betonfort med mørkt draperede mødelokaler uden vinduer.

Deres diskussion om udvidelsen var overordnet om strategi baseret på Københavnskriterierne fra juni 1993 – med Marie Bjerres ord ”fra København til København i København” – og ikke om enkelte kandidatlande, selv om øjne og ører er rettet mod parlamentsvalget i Moldova.

To nye medlemslande inden 2030
Montenegro og Albanien ligger forrest i optagelsesprocesserne. Montenegro kunne blive EU’s 28. medlemsland i 2028, og Albanien kunne følge efter et-to år senere.

Screeningen af Moldova og Ukraine er ved at være fuldbragt på blot et år, så de to lande og EU-kommissionen er klar til egentlige optagelsesforhandlinger.

Marta Kos tilføjer, at Ukraine især skal strenge sig an angående retsstatsprincipper (rule of law) og bekæmpelse af korruption. Begge lande har gjort deres hjemmearbejde, understreger hun, og EU-kommissionen er klar, hvis og når ministerrådet giver grønt lys.

Positiv meningsmåling
En frisk undersøgelse fra Eurobarometer viser stor og stigende støtte til udvidelsen løftede stemningen i Forum, om end Marta Kos bebuder en indsats for at øge støtten både hos regeringer og befolkninger.

De positive udgør 56 % i gennemsnit i EU med Sveriges 79 % og Danmarks 75 % i top. Det tysker flertal er under 50 %, mens Østrig, Tjekkiet og Frankrig er negative i flertal.

[Regibemærkning: Eurobarometers spørgsmål går på, i hvilken grad man er for. Spørgsmålet er ikke for eller imod. Denne skribent tillader sig at mene, at det giver en bias – fordel for positive.]

Afventer serbiske reformer
Serbien mangler at gennemføre to reformer. Den ene gælder valgsystemet, og den anden er inddragelse af civilsamfundet i EU-processen, oplyste Marta Kos. Hun fremhævede, at både regeringer og befolkninger skal støtte om EU-medlemskab, hvis reformer skal gennemføres hurtigt og vellykket.

Hun er også bekymret for mediefriheden i Serbien.

Flere sager med Ungarn
Blandt EU-retskommissær Michael Grathes påtænkte initiativer er et såkaldt demokratiskjold og EU’s første civilsamfundsstrategi samt en tættere kobling mellem EU-finansiering gennem regionalfonde og retsstatsbrud.

Han gennemgik mulige sanktioner såsom tilbageholdelse af EU-midler, dagbøder og fratagelse af stemmeret ved brud af retsstatsprincipper, hvor Ungarn står står værst.

EU-kommissionen afventer to afgørelser fra EU-domstolen angående Ungarn. Videre er McGrath i kontakt med Ungarn om blandt andet en lov, der indskrænker forsamlingsfriheden, og brud på GDPR (databeskyttelsesforordningen)

– Vi beslutter det næste skridt, når vi er færdige med analysen, sagde Michael McGrath.

Bjerre kritiserer Fico
Slovakiets ministerpræsident Robert Fico talte med Ruslands præsident Vladimir Putin i Beijing samtidig med det uformelle europaministermøde i København.

-Det sender ikke et godt signal. Det er vigtigt for EU at stå samlet (stay aligned) i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er åbenlyst, at det ikke sender et godt signal for den europæiske union, svarede Marie Bjerre på engelsk.

-Det har vi ikke diskuteret i dag. Vi har diskuteret, hvordan vi kan fortsætte udvidelsen med kandidatlandene. Det er en nøglebetingelse for kandidatlande at følge den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, sluttede EU-formandslandets europaminister.

Fico og Vuči kurtiserer Putin
Fico er den eneste leder fra et EU-land, som deltager i Kinas fejring af 80-årsdagen for afslutningen af ​​Anden Verdenskrig.

Han havde følgeskab af kandidatlandet Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, som var den eneste anden tilstedeværende europæer.

Begge er mødtes med Putin i Beijing.

Slovakiet søger ikke et brud med Moskva, men normalisering, erklærer Robert Fico efter sit tredje møde på et år med Putin, skriver The Slovak Spectator.

Ifølge Fico var Bryssel blevet informeret om hans rejse på forhånd. Imidlertid var embedsmænd i EU’s hovedstad hurtige til at understrege, at han ikke repræsenterede EU.

Fico vender sin egen rolle som diplomatisk postbud om. Selv om han ikke havde noget budskab at bringe til Putin, så luftede Fico, at han ”burde bringe et budskab til Europa”, skriver The Slovak Spectator.

“Jeg håber, at vi ikke blot får mulighed for at opretholde, men også forbedre nogle aspekter af samarbejdet. Energi er et meget vigtigt område for os, og køb af gas er meget vigtigt for os,” siger Vučić til The Serbian Times. (Dj/030925)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.