Mindretal banker på EU’s dør

Konference i Flensborg om EU’s mindretalspolitik

Af Claus Djørup
EU’s passive mindretalspolitik er på dagsorden på en konference i Flensborg den 28. marts.

– Mindretallene er en del af EU, og der bør være nogle generelle, overordnede standarder uanset hvor mindretallene er forankret, siger generalsekretær Jens A. Christiansen, Sydslesvigsk Forening (SSF).

Grænselandets danske, frisiske og tyske mindretal og de europæiske mindretals organisation FUEN (Federal Union of European Nationalities) en konference i Flensborghus den 28. marts om udviklingen af en fornuftig mindretalspolitik i Europa.

Hensigten er udarbejdelse af et ”fremtidspapir” med EU-kommissionen som målgruppe.

Udgangspunktet er enmillionunderskriftinitiativet ”Minority Safe Pack”, som ikke førte til meget i første omgang. EU-kommissionen meddelte for godt et år siden, at initiativet ikke fører til fremsættelse af nye retsakter.

EU-parlamentet vedtog 17. december 2020 en støtteresolution med stort flertal. Resolutionen ekkoer FUENs ønske om minimumsrammer for de enkelte medlemslandes mindretalspolitik.

Misbrug af mindretal
Konferencen er forsinket på grund af korona og planlagt lang tid før Ruslands krig i Ukraine, men krigen illustrerer misbrug af mindretal.

– Vi vil understrege, hvor vigtigt det er at have en aktiv mindretalspolitik, som vi har haft held til at udvikle i vores grænseland. Vi fordømmer på skarpeste, at Rusland bruger mindretalspolitiske forhold som påskud til at opnå nogle imperialistiske målsætninger. Vi vægrer os imod, at mindretal bliver brugt som instrument i stormagtspolitik, siger Jens A. Christiansen.

Der er 18-20 mindretal i Ukraine, og ligestilling og anerkendelse er med Jens A. Christiansens ord ”ikke hundrede procent”.

– Vi støtter, at der udvikles fornuftige mindretalsforhold i forbindelse med demokratiseringen af Ukraine, og det går i den rigtige retning.

Polen reducerer tilskud til tysksprogede skoler
Blandt brændende mindretalsproblemer i EU er det tyrkiske mindretal i Vestthrakien i det nordøstlige Grækenland, som har svært ved at op den græske stats anerkendelse og selvbestemmelse i forhold til egne skoler.

Den polske stat har for nylig besluttet at reducere tilskuddet til tyske skoler med 20 procent.

– Det er et eksempel på, hvordan mindretalspolitisk bruges i en større politisk sammenhæng. Polen prøver at presse den tyske regering til at anerkende en gruppe polske immigranter i Tyskland som et nationalt mindretal, siger Jens A. Christiansen.

Det tyske mindretal i Polen er ligesom det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske mindretal i Slesvig-Holsten autokthont, dvs. hjemmehørende mindretal, mens de indvandrede er allokthone mindretal, der ikke har en historisk forankring i landet.

Bretonerne i Frankrig har også udfordringer, fordi Frankrig ikke anerkender mindre talte sprog og nationale mindretal, da alle er franske borgere siden revolutionen i 1789.

Ikke mindst er der udfordringer – for begge sider – i de tre baltiske lande med store russiske mindretal, som blev anerkendt som mindretal efter Murens fald. (Dj/140322)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.