Lars Gårn Hansen: Sats på CO2-fangst ved tildeling af tilskud

Af Claus Djørup
Tilskud til energieffektivisering er en dårlig idé, mens CO2-fangst er så god en metode, at tilskud til CO2-reduktioner bør målrettes her, mener De Økonomiske Råds formandskab.

Miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen – en af de fire vismænd – er glad for afgifter og skeptisk over for tilskud, når det drejer sig om incitamenter. I tilfældet CCS (Carbon Capture and Storage) hænger tilskud dog godt sammen med markedsløsningen i form af CO2-afgift (som vismændene beregner til at skulle udgøre 1200 kr. per ton for at opfylde 2030-målet).

-Det vil være en god idé at give bruge penge på den form for tilskud i stedet for alle de andre tilskud, siger Lars Gårn Hansen. som professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Her går vismændene ud fra en manko på 16 mio. ton CO2, dvs. mere end 5 mio. ton om året ved hjælp af CO2-fangst.

Ikke al energieffektivisering er klimalønsom
Skepsissen gælder udtrykkeligt også energieffektivitet, som indgår i EU-kommissionens 2030-klimapakke kaldet ”Fit for 55” (tilpasning af forhøjelse af målet om CO2-reduktion fra 40 til 55 %).

Energieffektivisering skal drives af CO2-afgiften, så man får den energieffektivisering, der kan betale sig i forhold til CO2-reduktion, lyder miljøvismandens ræsonnement.

Dette illustreres i vismandsrapporten tirsdag 12 oktober med et uspecificeret initiativ til at forbedre energieffektiviteten gennem mindre strømforbrug. Det reducerer både vindmøllers og kulkraftværkers elproduktion. Dermed har initiativet ikke fuld gennemslag på udledningen af drivhusgasser. Det har derimod en CO2-afgift, som rammer kulkraft og ikke vindkraft.

EU-forslaget om energieffektivisering
EU-kommissionens forslag til revision af energieffektiviseringsdirektivet (EED) indeholder bl.a. følgende mål og principper:
1) EU27 reducerer energiforbruget med 9 pct. i forhold til et 2020-referencescenarie, hvilket ifølge den ny opgørelsesmetode svarer til ca. 36 % i forhold til 2007 mod tidligere 32½ pct.
2) Stat, regioner og kommuner reducerer energiforbruget med mindst 1,7 pct. årligt.
3) Energisparekravet for alle medlemsstater forhøjes fra 0,8 pct. til 1,5 pct. af det årlige endelige energiforbrug i perioden 2024-2030.
4) Indførelse af princippet om ”energieffektivitet først”.
5) Kravene til effektiv fjernvarme og fjernkøling strammes gradvis i perioden 2026-2050.

Strammere udbud af kvoter
EU-kommissionens foreslår tillige, at udbydere af brændsler til individuel opvarmning (bygningsenergi) og vejtransport omfattes af et CO2-kvotesystem. Vismændene står så hårdt på en ensartet CO2-pris, at de ønsker de to sektorer ind under det eksisterende system med forkortelsen ETS.

-Vores råd til den danske regering er, at man ikke skal arbejde for bindende mål. Man skal hellere arbejde for, at EU bruger sine omkostningseffektive instrumenter, nemlig kvotesystemet, siger Lars Gårn Hansen.

Forhøjede mål for energieffektivitet, VE-andel og udfasning af fossilbiler vil vismændene lade ligge. I stedet bør klimaminister Dan Jørgensen og regeringen arbejde for strammere kvoteudbud og reduktionsmål i ikke-kvotesektoren.

Energieffektivisering har en klimavirkning i den udstrækning, at man får erstattet noget CO2-udledning, men der er er andre måder at reducere CO2 på i de samme processer, så det er ikke sikkert, at det er den rigtige omkostningseffektive løsning.

-Så hellere lægge afgift på det fossile brændsel og lade markedet finde ud af, om forbrugerne vil satse på energieffektivisering eller bare spare eller skifte til en anden energiform, siger miljøvismanden.

-Hvis vi om føje år står med et energisystem baseret på ren el og uden miljøomkostninger, hvorfor skulle vi spare på el mere end hvad omkostningerne tilsiger?

Behov for 6 mia. kr. til CCS i 2030
Uden CCS stiger de samfundsøkonomiske omkostninger ved 70 pct.-målet fra knap 4 mia. til op mod 10 mia. kr. årligt.

Lars Gårn Hansen opererer med to slags tilskud til CCS. Den bedste form modsvarer afgiften som belønning for at opsuge og lagre CO2 (negativ afgift).

Den anden form er tilskud til forskning og udvikling af anlæg og nye teknologier, hvor man bevæger sig på grænsen af egentlige erhvervssubsidier til ting, som erhvervslivet selv burde gøre.

Miljøvismanden nikker ja, hvis der er et spredningspotentiale, og forskningen sker på et universitet eller virksomheden deltager i et forskningsprogram.

DØRS beregner behovet for subsidier til 6 mia. kr. i 2030. Det er betydeligt mere end de i alt 16 mia. over 20 år, der er afsat til /CCUS (CO2-fangst, udnyttelse og lagring) i 9-partiaftalen om energi og industri fra 22. juni 2020.

-Det er for meget for lidt, siger Lars Gårn Hansen om de 16 milliarder.

Beregningen omfatter ikke det konkrete behov i de omliggende år eller hele forløbet til 2050, så miljøvismanden afstår fra et specificere behovet for CCS-subsidier.

3000 kr. uden landbrugsgasser
DØRS sætter behovet for CO2-afgift til 1200 kr. og Klimarådet til 1500 kr., men det besluttes i den kommende grønne skattereform. Hvorom alt er, så vil en afgift på 1200 kr. per ton CO2 gøre, at op mod en tredjedel af mankoen i 2030 klares med CCS.

Virksomhederne går i gang med udviklingen med sikkerhed for, at der ligger finansiering, hvis man ellers kan godtgøre, at teknologien har stor spredningspotentiale, anfører han.

Vismændene anbefaler, at den ensartede CO2-afgift omfatter metan og lattergas, for ellers bliver afgiften 3000 kr. og 1200 kr. per ton reduceret CO2.

Statskassen kommer til at mangle penge, hvis CO2-udledningen bliver negativ i 2050, når der opsuges og lagres mere CO2 end der udledes.

Hvor skal de penge hentes? Det er en politisk prioritering, svarer Lars Gårn Hansen.
(Dj/131021)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.