Mandat til langsommere udfasning af mikroplast i kunstgræsbaner og make-up

Korrektion i voteringen om mandatet vedr. landøkonomisk informationsnet (26. april 2023)

Af Claus Djørup
Den danske regering støtter EU-kommissionens forslag til bekæmpelse af mikroplast, men overgangsordningerne er så lange, at den eksisterende lovgivning egentlig skulle ophøre i mellem fire og 12 år, inden EU kommer op på dansk niveau.

Det dyk i beskyttelsen mod forurening fra plastic vil ikke ske, lover miljøminister Magnus Heunicke (S). Med miljøgarantien og EU-retlige greb vil det danske beskyttelsesniveau blive opretholdt, indtil overgangsperioderne er udløbet.

– Vi skal finde den EU-retlige model, hvorunder vi kan fastholde den danske beskyttelse mod mikroplast , forsikrede miljøministeren ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 21. april, da EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) påpegede, at EU’s harmoniserede lovgivning truer de danske forbud siden 2020

Fodboldbaner slipper med afværgeforanstaltninger
Til gengæld ønsker Magnus Heunicke ikke forbyde kunstgræsbaner af hensyn til motion, idræt og fodboldkampe, når blot udvaskningen af mikroplast inddæmmes og reduceres med mindst 90 procent inden for to-fire år, indtil der er bedre alternativer til gummigranulater. Det skønnes at koste kommuner og andre ejere af kunstgræsbaner 206 mio. kr.

– Det er den forkerte vej at gå at omlægge nuværende baner til baner af ringere kvalitet, når det faktisk er muligt at begrænse en stor del af mikroplasten ved simple tiltag som bander om banerne og rister ved ind- og udgange, erklærede Magnus Heunicke.

Afstemning 26. april
Han fik mandat til at støtte EU-kommissionens forslag til udvidelse af forordningen om kemikalier – REACH – med syntetiske polymermikropartikler. Et mindretal bestående af SF, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Dansk Folkeparti voterede nej.

Det var måske lidt sent, at Magnus Heunicke bestemte sig for, at sagen i en samlet faglig vurdering samlet har en så stor juridisk, økonomisk og politisk betydning, at det har større rækkevidde, dvs. stor nok til at gå i europaudvalget. Udvalgsformand Niels Fl. Hansen (K) undrede sig ellers over, at sagen først blev forelagt til mandat, da udvalget stillede spørgsmål.

Det er en komitésag, og afstemningen foregår tirsdag 26. april. Regeringen vurderer, at her vil et kvalificeret flertal bakke op om EU-kommissionens forslag.

Længere overgang og tilladelse til udsalg
Undervejs i forhandlingerne i Bryssel er indført en undtagelse for mikroplast og blandinger, der er markedsført før ikrafttrædelsesdatoen for forordningen, så disse fortsat kan markedsføres frem for at blive destrueret.

Desuden er overgangsordningen for kunststofbaner forlænget fra seks til otte år, og visse kosmetikprodukter såsom læbe- og negleprodukter og make-up får op12 år.

Her anbefaler Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Naturfredningsforening maksimalt seks år, fremgår det af politikernotatet.

En udfasning på 2-4 år må være tilstrækkeligt for mikroplast i kosmetik, mener DANVA, som repræsenterer vandselskaberne.

DBU ser gerne de nye banekrav indfaset i løbet af to-fire år, så det årlige svind kommer under 50 kg per år per 11 mandsbane. samt et påbud om oprensning af synligt granulat på de nære arealer omkring kunstgræsbaner.

Miljøministeriet konstaterer, at der mangler viden om kvaliteten og miljøeffekter af alternative fyldmaterialer til kunstgræsbaner, hvilket er forudsætninger for et markedsføringsforbud for mikroplast som fyldmateriale.

Tidsindstillet bombe
Miljøstyrelsen betegnede i en rapport i 2016 mikroplast som en tidsindstillet bombe, erindrede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard og omtalte Enhedslistens syv år gamle beslutningsforslag (B115/2015-16), der handlede om forbud mod salg af produkter tilsat mikroplast samt lave strategi for indsats mod øvrig mikroplast. Forslaget strandede i udvalgsbehandlingen.

Der vil være gået 19 år efter Miljøstyrelsens rapport til et forbud mod mikroplast i make-up træder i kraft, sagde Søren Bo Søndergaard: – Det er ret enerverende, når man betænker konsekvenserne, og regeringens forhandlingsoplæg vil yderligere svække de 19 år.

Han kritiserede Magnus Heunicke for at mangle politiske vilje til at stå hårdt på i Bryssel, at daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensens (V) plastichandlingsplan i 2018 og den vedtagne lovgivning, der trådte i kraft 1. januar 2020, ikke forringes.

Afværgeforanstaltninger utilstrækkelige
EU-ordfører Marianne Bigum (SF), der har tre fodboldspillende drenge og selv har sparket bold, sætter hensyn til sundheds og vandmiljø højest.

Hun er imod yderligere udvanding af overgangsordninger, så forbud skal afvente, at fabrikanterne får tømt hylderne for produkter, der indgår i hvad Miljøstyrelsen og tidligere regeringer har kaldt en tidsindstillet bombe.

-Jeg er ikke overbevist om afværgeforanstaltningerne. Jeg ser selv, hvor meget der bliver slæbt hjem fra banerne weekend efter weekend selv fra baner, hvor der er afværgeforanstaltninger, sagde Marianne Bigum.

En opgave for kulturministeren
EU-ordfører Theresa Scavenius (AL) garnerede sit vej-votum med en opfordring til kortere overgangsordninger.

– Selvfølgelig er der kultur- og foreningshensyn, men vi har en kulturminister, der kunne tage hånd om det. Det behøver miljøministeren ikke at gå så meget op i, sagde Theresa Scavenius.

EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) støtter kampen mod mikroplast, men voterede alligevel nej med begrundelserne, at der er delegerede retsakter, voldsomme udgifter for erhvervslivet på skønsmæssigt 2 mia. kr., store følger for kommuner og foreninger, og mandatets vægtninger burde være ”afgørende vægt”.

Bildæk er et langt større problem
– Vi er alle enige om, at mikroplast i naturen ikke er en super god idé, men vi også enige om, at det er synd for alle dem, som ikke får lov at spille fodbold. Det vil være synd, hvis vi bare trækker kunstgræstæppet væk under dem, sagde EU-ordfører Karin Liltorp (M) og plæderede for proportionalitet.

Det årlige udslip fra kunstgræsbanerne er 16.000 ton i EU, mens det er 29 gange værre fra bilbæk med 450.000 ton mikroplast om året.

Hvis 90 % fjernes fra banerne, er man nede på 1600 ton årlig, og de 1600 ton op mod bilernes 450.000 ton og de gode foreningsmæssige aspekter – den proportion er ikke fremtrædende i debatten, bemærkede Magnus Heunicke.

Hellere cykeldæk
Marianne Bigum opfordrede i proportionalitetens navn regeringen til at lave en handlingsplan for færre vejslidpartikler fra bildæk. Det kunne bl.a. indebære mindre kørsel i bil og mere på cykel, som har smallere dæk. Dækteknologisk kunne dæk gøres mere holdbare og udstyres med et ekstra regranuleret slidlag.

Det virkelige problem er ikke kunststofbaner og idrætsforeningernes få tusinde ton, men partiklerne fra bildæk, fremhævede EU-ordfører Kim Valentin. Det løses ikke ved genbrug, og der er endnu ikke en løsning.

EU-kommissionen vil senere i år fremlægge en plan for en væsentlig nedbringelse af utilsigtet mikroplast i naturen, oplyste miljøministeren.

Forslaget til en ny generation motornormer – Euro 7 – indfører tekniske standarder for partikler fra fremser og dæk.

Mandater til landboregnskaber, cyberproduktsikkerhed og interoperabilitet
I samme europaudvalgsmøde blev der udstukket yderligere tre mandater.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) fik mandat til forslaget om omdannelse af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed. Her voterede DD, AL og DF nej (RETTELSE: SF stemte ja og ikke nej).

It-minister Marie Bjerre (V) fik enstemmig opbakning til mandatet vedrørende horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer, mens DF var eneste nej-siger angående interoperabilitet (Marie Bjerre havde øvet sig på det tungeknækkende ord) i den offentlige sektor. (Dj/240423)
org

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.