Mette Gjerskov formand for europaudvalget

Udvalgsformand Eva Kjer Hansen og fødevareminister Mette Gjerskov i europaudvalget 21. juni 2013. I det næste udvalgsmøde har de byttet stol og titel. Foto: Fagpressen.eu

Stolebytte

Af Claus Djørup
Mette Gjerskov (S) – tidligere henholdsvis minister for det EU-tunge fødevareressort og formand for udenrigsnævnet – er europaudvalgets ny formand. Dermed følges traditionen med, at oppositionen indtager formandsstolen.

Hun afløser Eva Kjer Hansen (V), som er blevet miljø- og fødevareminister.

Blandt den ny udvalgsformands arvede opgaver er at holde fagudvalgene til ilden i EU-sager og kæmpe for de nationale parlamenters medvirken i EU’s beslutningsprocesser. Desuden er der den fremrykkede folkeafstemning senest i december om retsforbeholdet.

Christina Egelund – LA’s EU-ordfører. Foto: Fagpressen.eu

Pia Adelsteen (DF) er næstformand. Hun ventes at overdrage EU-ordførerskabet ved Dansk Folkepartis sommergruppemøde i august, når partiet fordeler ordførerposterne.

Ordførerne
Kun Pia Adelsteen og Holger K. Nielsen er gengangere fra det gamle folketing i listen over de ni partiers EU-ordførere:

Thomas Jensen (S)
Pia Adelsteen (DF)
Morten Løkkegaard (V)
Søren Bo Søndergaard (EL)
Christina Egelund (LA)
Rasmus Nordqvist (AL)
Zenia Stampe (R)
Holger K. Nielsen (SF)
Rasmus Jarlov (K)

Rasmus Jarlov – konservativ EU-ordfører efter Lars Barfoed og Per Stig Møller. Foto: Fagpressen.eu

Øvrige medlemmer
De øvrige 20 udvalgsmedlemmer (man er holdt op med at skelne mellem ordinære medlemmer og stedfortrædere):

Holger K. Nielsen – nestor hos EU-ordførerne. Foto: Fagpressen.eu

Jens Joel Nielsen (S)
Karin Gaardsted (S)
Kaare Dybvad (S)
Mette Gjerskov (S)
Mette Reissmann (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S)

René Christensen (DF)
Christian Langballe (DF)
Mikkel Dencker (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Alex Ahrendtsen (DF)

Marcus Knuth (V)
Erling Bonnesen (V)
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Jane Heitmann (V)
Thomas Danielsen (V)

Nikolaj Villumsen (EL)
Finn Sørensen (EL)

Merete Riisager (LA)

Christian Poll (AL)

To eks-MEP
Morten Løkkegaard og Søren Bo Søndergaard er tidligere medlemmer af EU-parlamentet, og Christina Egelund var Liberal Alliances spidskandidat ved EP-valget i 2014.

De tre EU-negative partier DF, EL og LA råder tilsammen over 64 mandater.

Udvalgsmedlemmer mødes nok først efter sommerferien. Behandlingen af dagsordenspunkterne på det forestående rådsmøde for landbrugs- og fiskeriministre mandag 13. juli og økonomi- og finansministre 14. juli klares sandsynligvis ved kommunikation over computere, tablets og mobiltelefontekster i skriftlige procedurer. (Dj/050715)

Billedet er spejlvendt, for de to politikere kommer nok først til at sidde ved siden af hinanden forud for miljørådsmødet 18. september. Foto: Fagpressen.eu

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.