Jo højere genanvendelse, desto mindre affald til forbrænding. Regeringen går i EU efter 60 % genanvendelse i 2030, mens oppositionen kræver 65 %. Foto: Fagpressen.eu

Mandat om cirkulær økonomi splitter EU-partier

Af Claus Djørup
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fik forhandlingsmandat til affaldspakken (cirkulær økonomi) alene med Dansk Folkeparti samt de tre regeringspartier i europaudvalget fredag 24. februar.

Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Det radikale Venstre og SF sagde nej til forhandlingspositionen om et genanvendelsesmål på 60 procent i 2030. Det er lavere end EU-kommissionens udspil om 65 % og EU-parlamentets krav om 70 %.

Affaldsmandatet splitter EU- og energiforligspartier på spørgsmålet om mængden af affald til henholdsvis forbrænding og genanvendelse. Uenigheden omfatter ikke emballage og deponering.

Affaldspolitisk skår klinkes
Begge sider neddæmper dog betydningen for det fremtidige samarbejde.

– Det er ærgerligt, at socialdemokraterne kører kampagnepolitik, når det nu er et utroligt ambitiøst projekt omkring løft af affaldshåndteringen i EU, siger ELL.

Esben Lunde Larsen tvivler på, at det får konsekvenser for samarbejdet om cirkulær økonomi, hvor regeringen får en rapport om et par måneder: – Jeg har en klar forventning om, at oppositionen har interesse i at hjælpe med at få gjort noget ved det, når vi præsenterer vore initiativer omkring cirkuklær økonomi.

Miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) vil fortsat samarbejde med regeringen om mandater i fremtiden: – Vi har bare markeret, at regeringen er for uambitiøs, når det kommer til genanvendelse.

Kæmpe mængder deponeres i EU
Kernen i affaldspakken er en nedbringelse af deponeringen til 10 % i 2030. Halvdelen af EU’s medlemslande deponerer over 50 % af husholdningsaffaldet. Til sammenligning deponeres omkring halvanden procent af det husholdningslignende affald herhjemme.

Kravet til genanvendelse skærpes til 60 % i 2025 og 65 % i 2030 i kommissionens forslag, mens det nuværende mål er 50 % i 2020. Samtidig udvides definitionen af husholdningsaffald. Over halvdelen af EU-landene ligger under 35 %, mens den danske genanvendelse lå på 45 % i 2014.

Danmark har øget genanvendelsen med ét procentpoint årligt siden år 2000, dvs. kompromisforslaget indebærer en uændret stigningstakt for Danmarks vedkommende for at nå 60 %.

Mandat om at undlade nej ved højere genanvendelsesgrad
Det maltetiske EU-formandskabs kompromisforslag lyder på 55 % genanvendelse i 2025 og 60 % i 2030.

Esben Lunde Larsen ikke alene støtter dette forslag, men bruger det som måltal for den danske forhandlingsposition. De fem rødgrønne oppositionspartier ønsker derimod holde fast i EU-kommissionens udspil, der er fem procentpoint strammere.

Oppositionen kunne nok acceptere, at Danmark undlod at stemme, hvis det ender med 60 % som et kompromis, men fordrer et dansk udgangspunkt på 65 % i forhandlingerne.

Regeringen gør det omvendte ved at undlade at stemme, hvis målet ender på 65 %.

Oppositionen fremhævede, at fem lande finder kompromisforslaget uambitiøst, og et endnu mindre mindretal på tre lande finder målene for høje.

Matematisk uambitiøst
– Det er matematisk uambitiøst. EU-parlamentet foreslår 70 % genanvendelse i 2030, kommissionen foreslår 65 % og regeringen går efter rådskompromisforslaget på 60 %, kritiserede Christian Rabjerg Madsen.

– Det er matematisk uambitiøst, men det er politisk ambitiøs. (…) Regeringen er præget af grøn realisme og grøn optimisme, men ikke grøn naivisme, riposterede Esben Lunde Larsen.

Deponi fortsætter uden kompromis
Miljøministeren anførte, at uenigheden drejer sig om et hjørne af affaldspakken, hvor regeringen ikke støtter EU-kommissionen fuldt ud.

– Hvad sker der, hvis vi ikke får et kompromis!? Der sker intet! Det er ikke formålstjenligt, for så får vi ikke landene med over 50 % deponi ned på 10 %, advarede Esben Lunde Larsen i forsvar for sin position på miljøministerrådsmødet i Bryssel tirsdag 28. februar.

– Det er ikke et lille hjørne. Det er enorme mængder. Forbrænding fylder for meget, kontrasterede Christian Poll (AL).

Amager Bakke
Alternativets miljø-, klima- og energiordførers vision for genanvendelse svarer til en reduktion af forbrændingskapaciteten til 10-15 procent af den nuværende kapacitet.

Så ledes tanken hen på Amager Bakke, som Venstre EU-ordfører tog i forsvar.

– Man får fjernvarme ud af affaldsforbrænding, så man ikke behøver at bruge olie og kul. Vi er ved at bygge Amager Ressourcecenters værk, verdens mest miljøvenlige affaldsforbrændingsanlæg. Alt hvad der deponeres rundt i Europa burde føres til Amager, så man får energi, sagde Jan E. Jørgensen (V).

Samfundsgevinst ved 65 %
Klima- og energiordfører Jens Joel Nielsen (S) og tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl (S) fremhævede den samfundsøkonomiske gevinst på 21 millioner kroner og husholdninger og virksomheders gevinst på 92 millioner kroner ved et 2030-mål på 65 % genanvendelse. Tallene er udregnet af DTU og Miljøstyrelsen.

Esben Lunde Larsen hæftede sig derimod ved, at gevinsten formindskes fra 80 millioner til 20 millioner kroner ved at gå op fra 60 % til 65 %, fordi ”vi skal have fat i hele bioområdet”: – Derfor er der ingen økonomisk gevinst ved det.

Jens Joel Nielsen fik ikke lokket miljøministeren til at løfte fligen for, om regeringen vil opstille et hjemligt mål på 65 % genanvendelse uafhængigt af de aktuelle forhandlinger i EU.

– Det er et forhold, som jeg har haft overvejelser omkring. Vi har som land evnet at øge genanvendelsen én procent om året. Vi er optaget at genanvende mere. Hvorvidt der skal være hjemlige målsætninger er ikke noget, der vedrører dette samråd. Det afgørende er, at vi kan vise en vej i forhold til hvad andre også kan komme til at gøre, svarede Esben Lunde Larsen.

– Man har indtryk af, at det i virkeligheden ikke handler om et kompromis i EU, men om at man ikke har lyst til at gøre noget herhjemme. Det er dårligt købmandskab. Man undergraver sin egen forhandlingsposition ved at på forhånd at lægge sig fladt ned, konkluderede Jens Joel Nielsen. (Dj/270217).

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.