EU-lovgivning om klima og energi tilpasses højere 2030-mål

Af Claus Djørup
På Bastilledagen fremlægger EU-kommissionen ”Fit for 55”-pakken med 12-13 direktiver og forordninger vedrørende regulering, der tager højde for, at EU’s korte klimamål er forhøjet fra 40 til 55 pct. CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990.

De udmønter strategier for integration af energisiloerne til et system, dvs. udnyttelse af spildvarme, energieffektivisering, elektrificering bl.a. elbiler og varmepumper, og Power-to-X til den tunge industri såsom cement, stål, aluminium, som er svær og teknisk vanskeligt at elektrificere. Her kommer EU’s brintstrategi ind.

Medlemslandene har kurs under det eksisterende mål på 32½ % energieffektivisering i 2030. EU-kommissionen overvejer at forhøje målet til et sted mellem 36 og 40 procent, og til efteråret fremlægges skærpede energikrav til bygninger, der kunne – det er stadig under overvejelse ifølge kommissionskilder – omfatte krav til eksisterende bygninger.

Videre skærpes kravene til den offentlige sektor, hvilket vil accelerere markedet for energieffektiviseringer. En passant har har finansminister Nicolai Wammen taget forskud på dette i de kommuneøkonomiaftalen for 2022.

EU-kommissionen skal finde en balance i revisionen af VE-direktiver for bioenergi og specielt skovbiomasse, som ikke skal intensiveres på bekostning af elektrificering.

Her er målet 32 pct. af den samlede energiproduktion for hele EU i 2030, og prognosen lyder på overopfyldelse, så den målsætning skrues op for at nå den samlede målsætning om 55 % CO2-reduktion i 2030.

Billigere CO2-kvoter for transport og bygninger
CO2-kvoteprisen er forholdsvis høj og ligger i skrivende stund på 400 kr. per ton i ETS (det europæiske CO2-handelssystem). Endelig virker kvotesystemet prismæssigt, og EU-kommissionen vil foreslå det udbredt til transport og varmeforsyning til bygninger. Det bliver sandsynligvis ét særkvotesystem for biler og boliger, men med forskellige beregningsmetoder.

Her skeler man i Berlaymont og omliggende kommissionsbygninger til faren for energifattigdom og protestgruppen De Gule Veste i Frankrig, der begyndte som demonstrationer mod stigende brændstofpriser.

Man risikerer en brat energiprisstigning for transport og bygninger, som ikke kan håndteres økonomisk, hvis de lægges ind under det europæiske CO2-handelssystem ETS.

Derfor vil EU-kommissionen ikke fordyre transport og bygninger på en studs med social uro til følge. Kunststykket bliver at bevare incitamentet til energieffektivisering og omstilling til elbiler bl.a. ved tilskud.

CO2-krav til lastbiler
Kravene til bilers CO2-udledning skærpes på ny, og i den forbindelse arbejdes på en Euronorm VII for tunge køretøjer, der for første gang indeholder en specifik grænse CO2-udledning fra lastbiler.

Man kan tillige vente forslag angående skibs- og flybrændstoffer samt ladeinfrastruktur.

Fit for 55-pakken vil også indeholde krav til jordbunden CO2 i land- og skovbrug (LULUCF).

Grønnere energibeskatning
Noget af det politisk sværeste bliver nok forslag angående en grønnere energibeskatning, der kan hjælpe den grønne omstilling på vej. I mange lande er afgifter højere på grøn energi end på naturgas og fossil elektricitet. Imidlertid kræver det enstemmighed blandt medlemslandene, da skatter og afgifter er national kompetence.

Forhandlingerne bliver lige så vanskelige om byrdefordelingen mellem landene og mellem sektorerne.

Klimatold
Fit for 55 indeholder en klimatold. På engelsk og EU-dansk hedder den Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM). Importerede varer fra lande med forholdsvis høj CO2-udledning pålægges en afgift, men i første omgang vil det kun være sværindustrielle produkter.

CBAM skal løse problemet med lækage, dvs. virksomheder flytter til lande med lempeligere klimakrav eller undlader klimainvesteringer. Her kan man forestille sig protester fra handelspartnere og WTO …

EU-kommissionen vil følgelig møde protester med en opfordring til, at højemissionslande melder sig ind i klimadagsordenen og selv gennemfører foranstaltninger.

Hvor meget gas?
EU-kommissionen vil helst undgå yderligere EU-investeringer i gas, medmindre gasanlægget kan omlægges til grøn energi.

Med en investeringshorisont på 40 år kommer man forbi 2050, hvor målet er klimaneutralitet. Naturgas udleder 40 procent mindre CO2 end kul.

Regulering af offshore
Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) har betydet, at energiprojekter offshore skal reguleres på samme måde som onshore. Når en minister siger det, så er der et problem.

Hos EU-kommissionen bekræftes, at det flernationale Kriegers Flak fik undtagelser for at give investeringen mening.

Det rejser spørgsmålet, om man skal fortsætte med dispensationer til hvert enkelt projekt eller tilpasse den overordnede ramme til gunst for store havvindmølleprojekter hvad angår bl.a. ejerskab af energiøer og kabler, prisfastsættelse og udbudszoner.

Svaret giver næsten sig selv. I mellemtiden har Dan Jørgensen sendt et lovudkast i høring om energiøen i Nordsøen, hvor både staten og private skal være ejere.

Grøn statsstøtte
Statsstøttereglerne er også under revision.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har sendt et oplæg til klima-venligere statsstøtteregler i høring.

Statsstøtten må fortsat ikke være konkurrenceforvridende og må ikke stille en eksempelvis tysk brintproducent bedre end en dansk. Støtteloftet på 50 procent smidiggøres, så for nogle typer projekter og investeringer vil op til 100 procent statslig intervention kunne accepteres.

Det er ud fra en erkendelse af, at udviklingen af den grønne brintsektor ikke letter uden statsstøtte, for reelt er der endnu ikke et brintmarked.

Brint som teknologisk mørtel
Brint tilskrives en stigende betydning som et metode til at koble de decentrale VE-systemer sammen.

Fredag 18. juni – dagen efter kommissionsformand Ursula von der Leyens besøg på Avedøreværket og byggepladsen for PtX-anlægget – meddelte regeringen, at de ni energiforligspartier er enige om at øremærke 850 mio. kr. til udvikling af Power-to-X-teknologier.

Midlerne afsættes til et fælleseuropæisk projekt om grøn brint, et såkaldt IPCEI, der har til formål at understøtte store, transnationale udviklingsprojekter, oplyste klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i pressemeddelelsen

Brintstrategiens projekter kan nemlig udpeges til IPCEI-projekter (Important Projects of Common European Interest, vigtige projekter af fælles europæisk interesse, udtales Ib-Kaj), hvor der undtages fra statsstøttereglerne.

Imidlertid er diskussionen om CO2-fri atomkraft og overgangsgas fulgt med over i brintsektoren, hvor man taler om brint i snart sagt alle kulører alt efter energikilden.

Vand frem for N-gas
Brint skal baseres på spaltning af vand og ikke på spaltning af naturgas. Elektrolysebrint skal baseres på vind- og solkraft og ikke på fossil energi, erklærer ”Brintbranchen”s direktør Tejs Laustsen Jensen.

Han ønsker at holde EU-kommissionen på en strikt VE-kurs, hvor naturgas og især kul og olie og for den sags skyld også kernekraft ikke gives adgang til klimapolitiske støtteordninger og politikker.

Det meste af farveskalaen tages i brug til at beskrive forskellige former for fremstilling af brint. Dette er netop tidslen i EU-parlamentets betænkning om EU-kommissionens brintstrategi, når man spørger Tejs Laustsen Jensen.

Han betegner ellers generelt denne strategi som ambitiøs og forventer, at den følges op med tilsvarende initiativer i ”Fit for 55”-pakken den 14. juli.

– Brint fra fossile kilder er ikke en god ide, men meget hænger på de direktiver, man kigger på til efteråret, siger Tejs Laustsen Jensen. Grønt brint er det bedste i hans optik.

Sort brint er naturgas (metan), hvor CO2 fjernes. Den CO2 kan lagres, og vupti bliver N-gas CO2-neutralt. Det synes nogle aktører andre steder i Europa er en god idé, mens den danske brintbranche slår på, at brint skal baseres på vedvarende energi. I det sidste tilfælde vil lagring af CO2i undergrunden tælle som negativ udledning, dvs. opsugning af atmosfærisk CO2.

Brint bedre end kinesiske batterier
Han arbejder for en plads til brintbiler på danske veje og tankstationer.

– Det er en stor fejl, at Danmark som ikke-bilproducerende land har en ensrettet fokus på kinesiske batterier frem for de værdikæder, som vi selv er en del af og som dels kan understøtte energisystemet med mere fleksibelt strømforbrug, dels andre løsninger end batterielektriske for den tunge transport, siger Tejs Laustsen Jensen

– Det samme budskab fra næsten alle store bilkoncerner – bl.a. Toyota, Hyundai, Fiat, Opel, Peugeot og BMW – har skrevet til EU-kommissionen om, at der er behov for udbygning af brintinfrastruktur primært til tung, men også til lettere transport, fordi transportsystemet er kompleks.

Energitab opvejes af systemgevinster
Der er et konverteringstab ved brint i bilmotoren, men det opvejes af systemfordele såsom mindre træk på elsystemet ved lynopladning. Brint kan produceres med overskudsstrøm, lagres og kan anvendes uden at trække på eltransmissionsnettet.

Det med overskudsstrøm er allerede en sandhed med modifikation. Der skal dedikeres VE-produktion af brint til gødningsproduktion, flybrændstof, kemikalieproduktion, tung industri og tungere transport.

– Vi kan ikke bøjes med at producere fra ”overskud”, men vi vil være i stand til at sætte langt flere møller og solceller op og udnytte dem bedre, hvis vi har en stor brintproduktionskapacitet, siger Tejs Laustsen Jensen.

Hans vision er Danmark som et grønt Kuwait, som kan drive en stor del af europæisk industri og transport på dansk VE.

Med andre ord kan dansk brint erstatte noget af udbygningen af højspændingsnettet i Tyskland.

EP-betænkning om elektrificering med brint
Den danske brintbranchens anbefaling om satsning på grøn brint følges af EU-parlamentet.

”Brint produceret fra vedvarende kilder er nøglen til Europas energiomstilling, da kun vedvarende brint bæredygtigt kan bidrage til klimaneutralitet på langt sigt,” fastslår EU-parlamentet i betænkningen om brintstrategien. Den blev vedtaget 19. maj med 411 stemmer for, 135 imod og 149 hverken-eller.

Betænkningen udelukker ikke lavemissionsbrint, men der skal indføres klassifikationer om VE-renheden også af importeret brint. Målet er udfasning af fossilbaseret brint til fordel for brint produceret med energi fra vindmøller, solceller og vandkraft.

Videre skal gasledninger om muligt konverteres til transport af grøn energi.

En samtidig betænkning med endnu større flertal påpeger behovet for systemintegration og modernisering. Her er nøgleordene grøn og digitalisering.

Selvforsyning på husholdnings-, boligbloks- eller landsbyniveau indgår i denne betænkning. Alle skal have lov at producere, forbruge og lagre deres egen energi.

Behov for mere havvind til brint
-Sektorkobling er afgørende i den grønne omstilling. Udviklingen af grøn brint er fremtiden for de sektorer, som ikke umiddelbart kan elektrificeres såsom tung transport og industri, sagde Morten Helveg Petersen (R) i EP’s debat forud for afstemningerne om brint og elektrificering.

– Brint kræver store mængder af vedvarende energi, og som rapportør på offshore-strategien arbejder jeg for, at potentialet på havene kan udnyttes ved en ambitiøs kobling mellem sektorer, så grøn brint kan produceres på basis fra grøn strøm fra havvind. og vi integrerer vindenergi gennem PtX og fjernvarme, fortsatte Morten Helveg Petersen og fremhævede energiparken ”Green Lab Skive”

Slut forkælelse af fossil energi
Pernille Weiss (K) vil bruge brintstrategien til at skabe et logisk, innovativt, omkostnings- og ikke mindst energieffektivt energimarked.

– Teknologien er der – næsten. Investorerne står på spring. Derfor er det i ellevte time, at vi får en EU-strategi for hydrogen. Vi skal sikre, at der er rammer og vilkår til, at investorer og teknologier møder hinanden meget snart og i projekter, der er store og tværgående nok til at katalysere de oplagte forretningsmodeller, der venter på at over overtage markedet fra enten importeret fossil energi eller fra energi der forkæles af aktuelt skæve markedskonjunkturer i EU’s energiunion, sagde Pernille Weiss.

– Vi ved fra forskningen, at grøn brint om få år bliver langt mere profitabelt end brint fra fossil energi, istemte Niels Fuglsang (S), som ønsker endnu flere havvindmøller.

VE-udbygning går for langsomt
Wind Denmark (WK) forudser mangel på strøm fra sol og vind i 2030 i et omfang, så Danmark bliver importør af el frem for at eksportere grøn strøm til resten af Danmark, oplyser WK’s adm. dir. Jan Hylleberg i en pressemeddelelse den 24,. juni.

Det var fem dage før regeringens offentliggørelse af elektrificeringsstrategien den 29. juni. Til efteråret forhandles om en strategi for Power-to-X. Jan Hylleberg efterlyser en tilhørende, tredje strategi for udbygning med vedvarende energi. WK vil i øvrigt fremlægge sit bud på en sådan strategi på en vindkraftkonference den 21. september.

Vindmøllebrancheforeningen beregner mankoen i 2030 til 27 TWh svarende til 6 Giga Watt havvind, 8 GW landvind eller 21 GW solceller.

VE-udbygningen er forsinket. Det skyldes dels energiøerne, som ifølge WK ikke når at blive færdige i 2030, dels reformen af nettilslutning, der vil afføde en to-tre års opbremsning i vind- og solprojekter. (Dj/120721)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.